Håb om at den femte storkeunge kommer på vingerne i år

Storken bor sammen med 16 andre storke, der alle passes og plejes af Stephan Struve i den lille tyske by, Ervde. Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storkeungen fra Smedager, som kom i pleje på en storkeplejestation i Tyskland, skal, om alt går vel, på vingerne i år.

Den femte storkeunge, som i midten af juni kom i pleje på en plejestation for storke i den lille tyske by Ervde med en beskadiget vinge, skulle gerne være klar til at blive ringmærket med en dansk ring og klar til at flyve.

- Hvis det overhovedet er muligt, så vil vi gerne ringmærke den snart og med et dansk ringmærke, da den jo er klækket i reden i Smedager, siger Hans Skov, som sidder i bestyrelsen i foreningen Storkene.dk.

Storkeeksperten håber også på, at storken bliver stærk nok til at komme på vingerne i år.

- Hvis den sættes fri senest i begyndelsen af august, så kan den stadig nå at lære at finde føde og i det hele taget tage vare på sig selv, inden vintertrækket begynder i slutningen af august eller begyndelsen af september, siger Hans Skov.

Det var nogle af de trofaste følgere af tv-storkereden, der opdagede, at den ene unge havde problemer med en vinge i midten af juni.

I perioder er der over 40 storke i området, fortæller Stephan Struve fra Ervde i Foto: Ole Møller TVSYD

Da den blev indleveret til Stephan Struves storkeplejestation i Ervde blev den undersøgt og røntgenfotograferet, og her blev der ikke konstateret hverken brud eller andre skader på vingen.

Så Hans Skov er optimistisk.

- Ungen opholder sig i et rigtig godt område i Slesvig, hvor der i forvejen bor mange vilde storke. Desuden er den hos en af de mest erfarne storkeplejere, så vi krydser fingre for, at den kan komme på vingerne snart.

Ungen opholder sig sammen med ni andre storke, som er kommet til plejestationen fra området. I Slesvig-Holsten er der langt flere storke end i Danmark. Alene i Ervde er der i år 16 storkepar.

Overvintrer hvis nødvendigt

Ungen bliver dog ifølge Hans Skov først sluppet fri, når Stephan Struves vurderer, at den med størst mulig sandsynlighed kan klare sig selv.

- Hvis det bliver nødvendigt, at den overvintrer på plejestationen, så er det selvfølgelig det, den skal, siger Hans Skov.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra Stephan Struve om storkeungens helbredstilstand, men det er endnu ikke lykkes.

Tema

Storkene 2024

Forældre i oprør over skoleplaner

Ådalsskolen i Vamdrup foreslås lagt sammen med Vamdrup skole. Foto: Jørgen Guldberg/TVSYD.
Udgivet

To specialskoler i Kolding skal slås sammen med nærliggende, almene skoler. Det har stødt på kraftig modstand fra forældre og lærere.

Djævlen ligger i detaljen, og liden tue kan vælte stort læs. Kolding Kommune vil slå to specialskoler sammen med nærliggende almene skoler.

Det drejer sig om Karen Blixen Skolen i Seest og Ådalsskolen i Vamdrup. Karen Blixen Skolen skal slås sammen med Bakkeskolen og Ådalsskolen med Vamdrup Skole.

Eleverne skal stadig gå i de samme lokaler i de samme bygninger. Til gengæld skal de sammenlagte skoler ledes af én skoleleder, der altså får både special- og almene tilbud under sine vinger. Og det er der, detalje-djævlen stikker sit fjæs frem.

- Det vil få meget store konsekvenser for vores børn og svarer til en de facto lukning, fortæller Anya Palm, der har et barn på Ådalsskolen.

Vamdrup Skole, hvor der går 535 elever. Foto: Jørgen Guldberg/TVSYD.

Ådalsskolen er et tilbud til børn med en autismediagnose. Hvis den bliver slået sammen med Vamdrup Skole, får skolerne fælles ledelse og fælles skolebestyrelse.

- Vi er pissebange for at blive klemt, når vi skal være sammen med det almene tilbud, siger fortæller Anya Palm.

På Vamdrup Skole går der 535 elever, og på Ådalsskolen går der 107. Specialtilbuddet er altså klart det mindste. Men den har et godt ry, og der er flere forældre, der er flyttet til området, for at deres børn kunne gå netop her. En af dem er Camilla Ulla Powell.

Solsikken er symbol på mennesker med et usynligt handicap. Foto: privatfoto

- Vi er flyttet hertil, fordi der ikke var noget tilbud til vores søn i den kommune, hvor vi boede. Der skulle han gå i en almindelig folkeskole. Men i børnehaven havde vi en nedsmeltning om morgenen, når han skulle afsted, og igen om aftenen, når han kom hjem. Vores psykolog sagde, at det ikke ville komme til at fungere med en almindelig klasse, fortæller Camilla Ulla Powell.

Så familien flyttede til Kolding, og siden er alt forandret.

- Han elsker sine lærere, sin skole og sine kammerater. Han er kommet i skole hver dag, siden han startede i 0. og han udvikler sig fagligt og socialt. Nu kan vi se ind i en fremtid, hvor han kommer til at fungere næsten normalt, og det er vi meget taknemmelig for, fortæller Camilla Ulla Powell.

Bedre normering

Endnu en djævelsk detalje. Der er stor forskel på normeringen i specialskoler, specialklasser og i særdeleshed det almene tilbud. I en specialskole kan der være helt ned til 3,5 elev per voksen. Det koster.

Det er nu ikke fordi, at kommunen regner med at spare mange penge på øvelsen. 540.000 kroner om året for de to skoler. Men småpenge kan også gøre ondt.

- Vi ser de her krumspring mange steder, hvor kommunerne forsøger at mindske udgifterne til specialområdet, fortæller Karina Bundgaard fra Autismeforeningen.

- Det bliver svært at sidde som forældrerepræsentant for specialtilbuddet og forsvare, at der skal bruges flere penge på børn med særlige behov. Og hvis der en dag mangler en lærer på det almene tilbud, så kan man da lige hente en lærer på specialtilbuddet, hvor normeringen er bedre, siger Karina Bundgaard.

Anya Palm med datteren Thyra. Foto: privatfoto

I forslaget slår forvaltning på tromme for, at der er fordele ved at slå specialtilbud og almen skole sammen.

"Det faglige potentiale ved at etablere specialklasser på en almenskole er, at det styrker de faglige synergier, det tværfaglige samarbejde og mulighederne for at videns- og erfaringsdele på tværs af almen og special. På den måde vil ledelsens og personalets specialpædagogiske kompetencer fra de tidl. specialskoler være med til at understøtte udviklingen af almenområdet i fortsat højere grad", skriver forvaltningen.

- Den formulering er vi fuldstændigt rasende over. Hvordan kan man slå to så forskellige områder sammen. Almindelige børn har brug for leg og venner og aktiviteter, børn med autisme har brug for ro, siger Anya Palm, der er mor til et barn på Ådalsskolen.

I Seest ligger Karen Blixen skolen på samme adresse som Bakkeskolen. Foto: Jørgen Guldberg/TVSYD.

Også lærerforeningen er i krigshumør.

- Det er en rigtigt, rigtigt dårlig ide. Vi vil få et markant dårligere tilbud, og det vil give en flugt af ledere og lærere, især fra specialtilbuddene, siger Ravi Willesen, formand for Kolding Lærerkreds.

Ravi Willesen, formand for Kolding Lærerkreds. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

Foreløbig er politikerne i byrådet henholdende. Borgmester Knud Erik Langhoff, Konservative, vil ikke tage stilling til noget, før høringsfristen er overstået den 9. september. Det samme gælder Jakob Ville fra Venstre. Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti derimod, mener at forslaget aldrig skulle have været med.

På tirsdag skal spareforslagene behandles i byrådet, og forældrene til børnene på Ådalsskolen vil møde op og uddele pjecer og solsikker, symbolet på usynlige handicap.

Efter tusindvis af timer med at udvikle spil er vestjyde i selskab med de tunge drenge

Niels Wosylus på Gamescom i Köln. Foto: Privatfoto
Udgivet

Niels Wosylus begyndte at udvikle spil som 10-årig. Nu er han til messe med de store drenge.

Niels Wosylus fra Tjæreborg er til Gamescom i Köln sammen med 27 andre danske spiludviklere. Det er verdens største messe for computer- og konsolspil, som 320.000 mennesker besøgte i 2023.

Spiludvikling er en erhvervsgren, der kun går en vej, og det er opad. Og for Niels begyndte det foran fjernesynet derhjemme.

- Jeg kom hjem fra skole, og så så jeg et afsnit af 'Troldspejlet' (Et program om tech, tegnefilm og sci-fi på Danmarks Radio, red.). Der fortalte de om et program, hvor man selv kunne bygge sine spil. Det blev sådan en slags hobby, og det gør jeg stadigvæk, fortæller Niels Wosylus, der bor og arbejder i Tjæreborg.

Lange køer er en del af oplevelsen på Gamescom. Foto: Privatfoto. Niels Wosylus.

Niels Wosylus har været med i et par små techvirksomheder, indtil han som 25-årig grundlagde sit eget firma. Samtidig har han læst business development på Aarhus Universitet i Herning.

- Jeg tror altid, jeg har villet være spiludvikler, siger han og fortsætter.

- Det viste sig jo bare, at jeg var god til at programmere, og så var det ret naturligt at lave spil.

Hvad er det ved det, du godt kan lide?

- Det er, at jeg får lov til at kombinere mange forskellige discipliner, så jeg har noget teknisk i programmeringsdelen, der er noget forretningsmæssigt. Og så får jeg lov til at arbejde med forfattere, komponister og kunstnere. Folk som kan alt muligt forskelligt, fortæller han fra Köln.

De helt store er også med i Köln. Foto: Privatfoto. Niels Wosylus.

Kan også finde væk fra skærmen

Niels Wosylus anslår selv, at han har brugt tusindvis og tusindvis af timer i sine barndomsår på at udvikle spil. Men det har ikke holdt ham fra at lege med andre børn.

Han anslår, at det tager alt mellem halvanden time og fem år at udvikle et spil. Lige nu arbejder han på spil til PC og spillekonsoller. Og der er en grund til, at det tager så lang tid.

- Der er virkeligt meget arbejde bag. Tit så starter man med en ide, og så bygger man noget, og så viser man det til nogle gamere, og så begynder folk at sidde og spille det, og så finder man ud af, at det ikke var sådan, det skulle være, eller hvis det ikke er sjovt. Så når man ser sådan et færdigt spil, så ligger der måske et helt spil mere omme bagved, som bare er blevet slettet undervejs, fortæller Niels.

Dansk Erhverv og Gamescom.

Gamescom åbner onsdag d. 21. august i Köln – og en stor delegation af danske virksomheder står klar til at møde deres globale kollegaer og skabe forbindelser til nye partnere. I år er Danmark sammen med de øvrige nordiske lande inviteret til at være officiel partner for Gamescom – og det giver ekstra synlighed, ekstra publicity og ekstra mange besøgende på den danske stand. Det er en stor cadeau til den danske spilbranche fra Gamescom og er med til at cementere, at den danske spilbranche består af globale virksomheder, der bringer nyt til bordet og fanger opmærksomhed, selv på en messe med mere end 300.000 deltagere over fem dage.

”Den danske spilbranche er et modent og stort marked, som udlandet for alvor har fået øjnene op for. Den kreativitet og det drive, der kendetegner den danske spilbranche, skaber stærke resultater, og det er en vare, der efterspørges i et globalt marked, der er på en solid vækstrejse.

siger branchedirektør i Dansk Erhverv Louise Risgaard. Og fortsætter:

”I Dansk Erhverv støtter vi naturligvis op om de danske spilvirksomhederes eksportambitioner, og arrangerer igen i år et samlet eksportfremstød til Gamescom, med god støtte fra Trade Council/Udenrigsministeriet,”

Kilde: Dansk Erhverv.

Spiludvikleren fra Tjæreborg vil noget med sine spil.

- Jeg kan godt lide, når det man laver har en eller anden form for indflydelse udover bare at være underholdning. Du ved, hvis man kan skubbe til folk eller gøre noget i den rigtige verden, som betyder noget. Det synes jeg er cool.

Gamescom er stedet, hvor spiludviklere mødes og samarbejder opstår. Foto: Privatfoto. Niels Wosylus.

Niels og de andres deltagelse i messen i Köln er støttet af Dansk Erhverv, men han kunne godt ønske sig noget mere opbakning. På verdensplan er spilindustrien større end film og musik.

- Hvis du for eksempel tager til Tyskland eller til Holland, så er det meget, meget nemmere at starte en spillevirksomhed, fordi de har bedre støtteordninger, fortæller Niels Wosylus.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com