Vinden driller, når storkeungerne tager afgørende skridt

Storkeungerne letter snart fra reden - nok når vinden lægger sig. Foto: TVSYD/Storkene.dk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storke flokkedes til Danmark i foråret for at yngle - helt som forventet af storkeeksperterne. Men der er ikke kommet unger i alle reder.

I løbet af få dage forventes det, at de to unger i Smedagerreden vil tage deres skridt ud over redekanten og indlede den første flyvetur.

- De vil lette fra reden inden længe. Det gælder også dem i Rens, siger storkeekspert Hans Skov fra Storkene.dk.

De fire unger i Rens er jævnaldrende med ungerne i Smedager. De forventes også at lette inden for få dage. Fotoarkiv Foto: Eivor Rosenquist

Du kan se med, når ungerne letter fra reden her på TVSYD.dk. Vi streamer fra reden døgnet rundt.

Ungerne i Smedager er store og livskraftige. Ved GPS-påsætningen for en uge siden vejede hannen (den med GPS) fire kilo og hunnen tre kilo og 300 gram. Det er ifølge Hans Skov en rigtig flot vægt. Men lige nu er det lidt sparsomt med vingebask i reden.

- I disse dage er blæsten ret så hidsig, så de ved instinktivt, at det ikke er optimalt at flyvetræne i den slags vejr. Men når vinden lægger sig og senest om en uge, vil vi se dem på vingerne, fortæller Hans Skov.

Når først de begynder at flyve, skal de optimalt bruge et par måneder på at lære, hvordan man finder føde og i det hele taget klarer sig i naturen, før vintertrækket mod varmere lande begynder.

- Det første stykke tid flyver de ikke så langt væk fra reden, men når de er mere sikre i flyvekunsten, så begynder forældrene også at vise dem, hvor man kan finde føde, og de begiver sig sammen længere væk fra rederne.

Hanstorken Peter i Rens foran en gravemaskine, der laver et vandhul, så storkene selv kan finde føde. De er afhængige af fodring, for at deres unger kan overleve, da der ikke er vandhuller nok i den danske natur. Fotoarkiv Foto: Lone Gabelgaard

Tørke og dårligt spisekammer 

I løbet af foråret nærmest vrimlede det ind med voksne storke. En del slog sig ned i nogle af de mange reder rundt om i Syd- og Sønderjylland.

Efter en del forviklinger i blandt andet i tv-reden i Smedager og på reden i Jejsing, hvor Annika og Clyde nu huserer, så det længe ud til, at vi her i landsdelen havde syv ynglende storkepar.

Men ikke alt er gået, som storkeeksperterne havde drømt om. Flere par har opgivet rugningen, eller ungerne er døde. 

Længe var der forhåbninger om, at parret i Kliplev også ville levere storkeunger. Fotoarkiv Foto: Lone Gabelgaard

Det er blandt andet sket i Kliplev, Uge, Ubjerg og Broderup.

- Vi kan se, at de steder, hvor det er gået galt, er dér, hvor storkene ikke har taget i mod støttefodringen, hvor foderværter har lagt fisk eller daggamle kyllinger ud til dem. Og så har der simpelthen ikke været mad nok til at opfostre unger på, siger Hans Skov. 

Unger på Djursland ikke set siden 1962

Lige nu er der tre reder i Sønderjylland med i alt ni levende storkeunger i. I hele Danmark er der seks reder med 16 måske 17 unger.

I 2022 kom der 11 storkeunger på vingerne i Danmark. De syv af dem var fra tre reder i Sønderjylland. Så det er en fremgang siden sidste år på to unger her i landsdelen, hvis altså de alle overlever.

Connie og Thorkild med deres to unger Clara og Holger. Foto: TV SYD/Storkene.dk

To af de nye reder med storkeunger i er på Djursland. Det er ifølge Hans Skov ikke, fordi forholdene for storkene er bedre dér end for eksempel i Sønderjylland.

- Storke kan ikke ret godt lide at flyve over vand, da de ikke har de termiske vinde at flyve på. Og det har de jo mødt, da de (måske) ville trække videre i foråret. Og det er nok hovedårsagen til, at der er to par lige dér. Det ene par var der også sidste år, men der lykkedes det ikke at opfostre unger.

Ifølge Hans Skov er det første gang i 61 år, der er storkeunger på Djursland.

Status i storkerederne i Danmark 2023

Tørke og manglende interesse for udlagt mad (hos visse storke) anser storkene.dk for sandsynlig årsag til, at det ikke lykkes at opfostre unger.

  1. Smedager - to unger i reden (Connie og Thorkild).

  2. Jejsing - tre unger (Annika og Clyde).

  3. Rens - fire unger i reden (parret har ynglet der i flere år. Hunnen er skånsk).

  4. Broderup - ingen unger - ungt par som muligvis har ruget på nogle æg, men opgav igen.

  5. Kliplev - der har været unger, da storkeparret er set gylpe mad op.

  6. Uge - parret har opgivet at yngle og har forladt reden.

  7. Ubjerg - Der var ikke unger, men to golde æg, i reden. Parret er sidst set den 20. juni i området.

    Vestjylland

  8. Flynder -  Kjeld har haft skiftende mager med vellykkede parringer. Men intet er blevet til noget, og Kjeld opholder sig ikke fast på reden.

    Djursland

  9. Ramten - fire unger - en ekstra kan ikke udelukkes.

  10. Revn - to-tre unger - usikkert hvor mange.

    (Det er første gang siden 1965, at der kommer storkeunger på Djursland).

    Sjælland

  11. Gundsølille - en unge i reden.

  12. Veksø - den enlige hanstork, Oskar, bor på reden.


    Kilde: Storkene.dk

Tema

Storkene 2023

Ejendoms elevator er i stykker på anden uge: - Det føles som et fængsel

Günther og Inge Petersen har boet i ejendommen i syv år. Foto: Christina Hoffmann-Møller
Udgivet

For Inge og Günther Petersen er det blevet tæt på umuligt at komme ud fra hjemmets fire vægge siden ejendommens elevator gik i stykker.

Siden den 13. december har elevatoren i et boligkompleks på Varbergvej i Haderslev ikke været i drift.

Det skaber problemer for de ældre og gangbesværede beboere, der ser elevatoren som den eneste mulighed for at komme ned på gaden.

Siden den 13. december har elevatoren i ejendommen været i stykket.

- Vi er låst inde, og det føles som et fængsel. Vi kan gå ud i opgangen, men hvad er det godt for? Ingenting, fortæller Inge Petersen, som har boet i ejendommen i syv år.

Med en nedbrudt elevator kan ægteparret, der bor på 2. sal, ikke handle, besøge venner og familie, hvilket især har været svært på grund af juletiden.

- Jeg kunne godt sidde på min rollator og rulle ned af trapperne, men jeg kan i hvert fald ikke komme op igen, siger Inge Petersen.

Den eneste friske luft, som parret kan få, er i boligblokkens opgang. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Kontakten til andre ældre familiemedlemmer er også lavet om fra besøg til telefonsamtaler.

Boligselskabet tilbyder genhusning

Ægteparret har op til flere gange ringet til boligselskabets servicecenter for at få svar på, hvornår elevatoren er klar igen, hvilket først bliver i det nye år.

I stedet for er ægteparret blevet tilbudt at blive genhuset i en midlertidig bolig, mens elevatoren bliver repareret. Det har Günther og Inge ikke valgt at tage imod.

- Vi er glade for at være her, og vi ved heller ikke, hvornår vi kan komme tilbage igen, siger Inge Petersen.

Elevatorens reparation fortsætter ifølge Haderslev Andelsboligforening den 27. december. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Ifølge ægteparret virkede elevatoren igen en enkelt dag, hvor Günther kunne handle ind før elevatoren gik i stykker igen.

Indtil videre handler ægteparrets svigersøn ind, mens elevatoren er i stykker.

Direktør beklager det "sorte uheld"

Haderslev Andelsboligforening (HAB) ejer boligblokken på Varbergvej.

Direktøren i HAB, Søren Sørensen, ærgrer sig over beboernes gener i forbindelse med den ødelagte elevator.

- Jeg skal være den første til at beklage. Det er sort uheld, og det er jo selvfølgelig endnu mere træls, når det sker lige oveni julen, siger Søren Sørensen.

Direktøren fortæller, at boligforeningen sender sms'er til alle beboere for at informere om elevatorens reparation.

Direktøren understreger, at elevatoren bliver vedligeholdt efter reglerne, men afventer i øjeblikket en levering af en elektronisk del fra Tyskland.

- Det kan desværre ikke gå stærkere end det gør. Der er også nogle rutiner, man skal igennem for at være sikker på, at det er sikkerhedsmæssigt i orden, påpeger direktøren.

Hvis beboere med gangbesvær har brug for hjælp, henviser direktøren til Haderslev Kommune, som kan arrangere persontransport.

Danmarks største: Kæmpe område bliver til naturpark

Palle Holsting har taget initiativ til projektet, der har ledt til udpegningen af naturparken.
Af Alexander Kloppenborg Lunde
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Området i det østjyske øhav dækker cirka 84.000 hektar. Det er et areal, der er væsentligt større end Bornholm, og som gør det til Danmarks største naturpark.

Sælen, ørreden og marsvinet i vandet, og strandskaden og havørnen der hænger i luften er alle blevet beboere i en ny havnaturpark, Naturpark Svanegrund.

De særlige landskaber langs kysten: strandeng, rørskov og morænelandskab, og de vigtige biotoper på havets bund som stenrev og ålegræs er nu også en del af havnaturparken, der dækker en stor del af de østjyske farvande.

Sandrevet Svanegrunden har lagt navn til den nye naturpark.

Havområdet, der ligger mellem Samsø og Jylland og strækker sig fra toppen af Samsø i øst til bunden af Horsens Fjord i vest, er blevet optaget i Friluftsrådets mærkningsordning: Danske Naturparker.

Afgrænsningsområdet er ikke længere et forslag, men ligger nu fast. Foto: Naturpark Svanegrund

Området i det østjyske øhav dækker ca. 84.000 hektar, et areal der er væsentligt større end Bornholm, og bliver dermed Danmarks største naturpark.

- Det er kæmpestort.

Sådan lyder det fra Palle Holsting, der har taget initiativ til projektet og sidder i byrådet i Odder Kommune for Socialdemokratiet.

Det naturskønne område omkring Gyllingnæs er også en del af Naturpark Svanegrund.

Han taler dog ikke om områdets størrelse, men om bedriften at få området godkendt som pilotnaturpark

- Vi har nu nået vores første mål, så nu kan vi begynde at handle. Vi har allerede skitseret flere projekter, siger Palle Holsting.

Landskaber Naturpark Svanegrund Foto: Palle Holsting
Rørskov ved Snaptun. Foto: Palle Holsting
Landskaber Naturpark Svanegrund Foto: Palle Holsting
Foto: Palle Holsting

Genopretning og formidling af naturen

Palle Holsting og en gruppe frivillige har været drivkraften bag oprettelsen af Naturparken, som skal være med til at sikre og formidle naturen omkring det østjyske øhav.

- Havet lider. Tilstanden bliver mere og mere alvorlig og set i lyset af den store naturperle, der er lige udenfor vores dør, så er det enormt vigtigt, at vi tager fat i det her, og det haster, siger Palle Holsting.

Af Naturpark Svanegrundens ansøgning fremgår også et forslag om at sikre vandgennemstrømning ved Alrødæmningen.

Det er målet, at man med den nye status som naturpark kan hjælpe havmiljøet og styrke den eksisterende beskyttelse af naturen og biodiversiteten i området, og kan foretage naturgenopretning, ved at styrke projekter som genetablering af stenrev og udplantning af ålegræs.

Derfor er flere af de grupper, der allerede foretager arbejde med naturgenopretning, som eksempelvis Stenrevsgruppen i Hou, også blandt naturparkens samarbejdspartnere.

Stenrevsgruppen i Hou fik lavet et stenrev ud for kysten i Hou.

En del af formålet med Naturpark Svanegrunden er også at formidle de udfordringer, som havmiljøet har, for at gøre opmærksom på behovet for naturbeskyttelse.

Derfor er det som en del af naturparkens ansøgning blevet foreslået, at der oprettes en række infostationer langs kysterne og fire "Havets Huse" i Hou, Mårup, Snaptun og Horsens, hvor man skal kunne gå ind og få formidling om områderne på en spændende og engagerende måde.

Allerede beskyttet

En stor del af Naturpark Svanegrund er allerede beskyttet område. Natura 2000-områderne 56, 58 og 59 ligger nemlig allerede indenfor området og over halvdelen af arealet er derfor allerede beskyttet. 

Naturpark Svanegrunds afgrænsning. Beskyttede arealer i form af Natura 2000 og fredede arealer vist med grønt. Foto: Naturpark Svanegrund.

Hvilket også er en af kriterierne, Danske Naturparker skal leve op til.

- Hvad betyder statussen som naturpark så konkret, man kan gøre for området, som man ikke kunne før?

- Ambitionen er, at vi nu kan formidle og lave en mere systematisk registrering af, hvad der foregår i områderne. De Natura 2000-områder, der er nu, er mere af navn end af gavn, så derfor kan det her være med til, at vi kan beskytte nogen områder noget bedre, siger Palle Holsting.

I Horsens Fjord har en gruppe frivillige allerede været igang med at udplante ålegræs.


- Natura 2000 er i virkeligheden en meget lav beskyttelse. Derfor skal vi ind, sammen med borgerne og definere, hvordan vi kan beskytte de her områder endnu mere.

Pilotnaturpark

Foreløbigt er området udpeget som pilotnaturpark, da projektet endnu ikke lever op til alle Friluftsrådets ti kriterier for at være en naturpark, men der arbejdes på sagen.

Kriterier for Danske Naturparker

  • Danske Naturparker er Friluftsrådets mærkningsordning for større sammenhængende naturområder af regional eller national betydning.

  • For at blive optaget som naturpark er der 10 kriterier, der skal opfyldes. Blandt andet skal minimum 50 procent af naturparkens areal være beskyttet natur, og naturparken skal være forankret lokalt gennem inddragelse af borgere og lodsejere.

  • Som pilotnaturpark skal man opfylde 7 af de 10 kriterier, hvis man kan sandsynliggøre, at alle 10 kriterier vil være opfyldt efter en årrække.

  • Frivillighed er et bærende element for Danske Naturparker, og udvikling af naturparkerne skal ske nedefra. Det betyder, at alle lodsejere, foreninger, borgere og andre interessenter involveret i en naturpark selv bestemmer, hvilke projekter og tiltag man vil deltage i.

  • Mærkningen gælder i fem år. Herefter skal parkerne genmærkes.

  • Der eksisterer 18 naturparker og pilotnaturparker fordelt over hele landet.

Kilde: Friluftsrådet

- De sidste kriterier, vi mangler, er at kommunerne endeligt godkender det og kommer med, forklarer Palle Holsting.

Endelaves kyster bliver også en del af Naturpark Svanegrund.

Foreløbigt indgår Odder Kommune, Hedensted Kommune og Samsø Kommune i samarbejdet, og borgmestrene i alle tre kommuner har udtrykt begejstring for naturparken, men der skal indgås endelige aftaler om fordelingen af ressourcer. Og så er forhåbningen at Horsens Kommune også vil blive en del af samarbejdet.

Bestyrelsen forventer, at det vil tage et års tid, før de kan ansøge om status som fuldgyldig Naturpark.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com