Dyrlæge i Afrika holder øje med stork fra Smedager

Dr. Abidi med en anden stork end Cort. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storken Cort, der er født sidste år i reden i Smedager, er på vej hjem til Danmark. Vinteren har den tilbragt i Marokko, hvor den har haft sin egen skytsengel, en engel ved navn Mustapha.

Hvem er bedre til at passe på et dyr end en rigtig dyrlæge. Sådan en har holdt øje med storken Cort fra Smedager, mens den har overvintret i Marokko. 71-årige Mustapha Abidi er pensioneret dyrlæge og har viet sit otium til at holde øje med de europæiske storke, der overvintrer i hans hjemland, Marokko.

Mange gange kom den (Cort red.) mig i møde og landede lige foran mig, så jeg både kunne fotografere og videofilme den

Mustapha Abidi, dyrlæge, Marokko

- Min interesse for storkene begyndte i 2016, da jeg opdagede, at der ikke fandtes nogen muligheder for at hjælpe storke, der på en eller anden måde havde brug for hjælp, fortæller den pensionerede dyrlæge.

Her er Cort fra Smedager på gennemrejse i Marokko. Video: Mustapha Abidi

Mustapha Abidi er født i Kasba Tadla i det centrale Marokko og er vokset op sammen med sine 22 brødre og søstre. Han er uddannet på Institut Agronomique et Alimentaire Hassan II, der svarer til vores KU SUND, og som ligger i hovedstaden Rabat.

I løbet af sit arbejdsliv har han været med til at identificere og finde en vaccine mod en frygtet sygdom, der rammer får og geder i Vestafrika og Mellemøsten.

I dag bor han i Kénitra, der ligger 40 kilometer fra Rabat, og som får rigtigt mange storke på besøg hver vinter.

Cort lige uden for Kenitra i Marokko. Cort er filmet af dyrlæge Abidi Mustapha, som interesserer sig meget for storke. Cort har opholdt sig dér hele vinteren 2022/2023. Cort er klækket i reden i Smedager i 2022. Video: Abidi Mustapha

- Der er hundredevis af storke, der kommer forbi mig, mange af dem med ringmærker, fortæller Dr. Abidi.

Og Monsieur Abidi er ikke alene.

- Antallet af observatører, der gør opmærksom på, hvis der er en stork, der er i problemer, er vokset hurtigt, og det har givet mig en masse at lave. Jeg må være klar syv dage om ugen og 24 timer i døgnet, fortæller den marokkanske storkeentusiast.

Dr. Abidi får nogle gange henvendelser fra folk, der bor mere end 100 kilometer væk, men til gengæld får han stor hjælp fra sine dyrlægekolleger i området.

Kénitra er et veritabelt storkerejsecenter. De mellemlander her, inden de vender hjem til alle kroge af Europa. Video: Abidi Mustapha

Han anslår selv, at han har foretaget tusindvis af storkeobservationer og aflæst ligeså mange ringmærker på storke fra Spanien, Portugal, Storbritanien, Frankrig, Sverige, Schweiz, Holland, Polen, Østrig.... og Danmark.

Blandt de mange storke, som Dr. Abidi kan identificere på grund af ringmærker, er fire danske, Freddy, Miss Thomsen, Cort og Wilfried/Rens 2020.

Den sidstnævnte stork kom ynkeligt af dage, da den blev dræbt af de strømførende ledninger til TGV toglinjen, der går gennem Kénitra. Den måtte den alderstegne dyrlæge selv kravle op på sporene for at samle op. Freddy er også gået til den evige storkehimmel, Miss Thomsen er i skrivende stund stadig i Kénitra, men Cort er på vej hjem. Man kan følge Cort og de andre storke med GPS-sendere på app´en Animal Tracker.

Dr. Abidi har mødt Cort en snes gange, siden den mellemlandede i Kénitra den 13. januar i år.

- Mange gange kom den mig i møde og landede lige foran mig, så jeg både kunne fotografere og videofilme den, fortæller Mustapha Abidi.

Han har også mødt Cort i selskab med andre storke, der også havde en GPS-tracker, som Wendelin, Suseque, Thekla og Niendorfer fra Tyskland.

- Det er uforglemmelige og enestående øjeblikke, fortæller den pensionerede dyrlæge fra Kénitra.

Cort med GPS på ryggen i reden i Smedager. Billedet er fra sidste år.

Dr. Abidi hjælper ikke kun nødstedte storke med at komme sig inden hjemturen. De storke, som det går helt galt for, skaffer han også af vejen og sender eventuelle GPS-trackere til de rette ejermænd rundt om i Europa, seks styk er det blevet til på et år.

Mustapha Abidi bruger rigtigt meget tid på sit storkearbejde og vil gerne slutte med at takke sin familie.

- Jeg vil gerne takke min familie for deres støtte til mit arbejde. De accepterer, at jeg ofte er væk fra hjemmet i timer og dage uden afbrydelse, og det hele året rundt, siger den passionerede storkeven fra sit hjem i Marokko.

Tema

Storkene 2023

Sønderjyske sætter ny tilskuerrekord

Sønderjyske har netop meldt ud, at klubben slår sin ti år gamle tilskuerrekord. Nu lyder rekorden på 8.525 fans på lægterne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

2024 slutter med historie for Sønderjyske Fodbold på hjemmebanen i Haderslev.

Klubben sætter nemlig ny tilskuerrekord med 8.525 fans på lægterne i årets sidste hjemmekamp mod Brøndby IF.

Den gamle rekord lød på 8.357 tilskuere, som blev sat i 2013/2014-sæsonen mod Viborg FF.

De rekordmange tilskuere kan også gå hjem med et smil på læben, da det lykkedes Sønderjyske at vende et 2-0-nederlag til 2-2 mod Brøndby IF.

Fortsætter byggerier, selvom vandet truer: - Folk vil have havudsigt

Tegning af forestående byggeri 'Kanalbyen' i Fredericia, som skal ligge mellem byen og havnen.
Af Morten Nielsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det kan ligne et paradoks, at oversvømmelsestruede byer tillader byggerier klos op ad havet. Men ingen gider at bo på en mark, lyder det.

Vi kan ikke undgå det.

Havvandet kommer til at stige i fremtiden, og risikoen for oversvømmelser bliver større.

Alligevel har en lang række danske kystbyer lagt planer for at bygge nyt i oversvømmelsestruede områder de kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus.

Forskerne bag undersøgelsen har set nærmere på 54 danske kystbyer, og her viser det sig, at 32 af dem – svarende til knap 73 procent – vil bygge nyt i risikozoner.

Vi bliver overrasket gang på gang

Ole Fryd, ekspert i klimatilpasning, Københavns Universitet

Mange af byerne kunne ellers godt vælge at placere nyt byggeri på en bakketop eller andre områder, der ikke er oversvømmelsestruede.

Men i Assens, hvor havnekajen ellers flere gange har stået under vand, har kommunen store planer om en ny havn med restauranter, bibliotek og boliger.

- Det attraktive ved en havn er, at du kan sidde og kigge ud over vandet, forklarer Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) om baggrunden for beslutningen.

Søren Steen Andersen (V) ved havnen i Assens, hvor der er store planer om at bygge nyt. Foto: TV 2

Er gået galt før

Det er ellers kun et år siden, at det gik galt i Assens.

Under stormfloden i oktober 2023 væltede det ind med vand i Næshusene, som er en række boliger lige på den anden side af havnen i Assens.

Ødelæggelserne indvendigt i flere af boligerne var markante. Og til Fyens Stiftstidende fortalte en af beboerne, Claus Søberg Hansen, at beskeden fra Assens Kommune ti år tidligere ellers havde været, at husene ikke ville kunne oversvømmes de næste 100 år.

Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland

Alligevel måtte Claus Søberg Hansen lave en voldgrav rundt om boligen for at holde vandet ude.

Men denne gang bliver anderledes, forsikrer Assens-borgmester Søren Steen Andersen. Den kommende havneudvidelse bliver bygget til fremtidens klima, lyder det.

- Man har lavet noget, hvor koten (højden fra Næshusene ned til havet, red.) var for lav. Det er det, vi skal lære af, og derfor starter vi i en højere kote, når vi bygger, siger Søren Steen Andersen.

Der er bare en stor udfordring ved den type forsikringer. Forudsigelserne for, hvor meget vand vi kan forvente i fremtiden, ændrer sig konstant.

Klimaet overrasker

Senest viste nye tal fra DMI i forrige uge, at de såkaldte 100-årshændelser som eksempelvis den voldsomme stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, i slutningen af dette århundrede kan være noget, vi kommer til at se hvert andet eller tredje år.

Og dermed kan byggeri, der i dag ser klimasikkert ud, hurtigt vise sig ikke at være det, lyder det fra Ole Fryd, der er ekspert i klimatilpasning og lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet.

- Tendensen er, at vi bliver overrasket gang på gang over, hvor hurtigt klimaeffekterne træder ind, siger Ole Fryd og tilføjer:

- Vi begynder at kigge ind i nogle samfundsomkostninger, som bliver større og større. I og med at vi har bygget mere og mere, så har vi også større og større skadesomkostninger, hvis de her hændelser indtræffer.

Netop derfor kunne TV 2 lørdag fortælle, at en række eksperter nu mener, at det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggerier ved vandet.

Ingen vil bo på en mark

Men det har de bestemt ikke planer om at gøre i Nakskov. Her har byrådet i Lolland Kommune givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der for øjeblikket er ved at blive opført på Sydkajen midt inde i byen bare få meter fra havnekanten.

Nakskov er ellers en af de absolut mest oversvømmelsestruede byer i landet. En ny og dyster rapport fra DTU viste i slutningen af oktober, at 60 procent af byens boliger risikerer at blive oversvømmet, hvis en 100-årshændelse rammer byen i årene mellem 2071 og 2100. Og skaderne risikerer ifølge rapporten at løbe op i næsten fire milliarder kroner.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) erkender, at prognoserne er dårlige.

- Vi er helt klart udfordret og presset i fremtiden med de her modeller, siger Holger Schou Rasmussen.

Derfor er han med egne ord også ude med ”raslebøssen” for at skaffe 400 millioner kroner til etablering af en højvandsport, der skal holde vandet ude af Nakskov.

Men pengene har borgmesteren ikke endnu, og alligevel har han været med til at godkende det nye lejlighedsbyggeri, der ligger i et område med risiko for oversvømmelse.

Når du nu er ude med raslebøssen, bør du så ikke sørge for, at der ikke bliver bygget i risikozoner, før højvandsporten er på plads?

- Nu er der jo allerede bygget i de her zoner. Hele middelalderbyen, som er bygget for 700 år siden. For mig er det vigtigt, at det er den, vi sikrer. Og hvis vi sikrer den, bliver alt det andet også sikret.

Nakskov-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) med det nye lejlighedsbyggeri i baggrunden. Foto: Steen Bressendorf / TV 2

Han erkender, at prognoserne for vandstigningerne er blevet værre, siden lejlighedsbyggeriet blev godkendt for flere år siden, og siger, at der med den nye viden måske ville været blevet bygget med en højere sokkel. Han fastholder dog, at byggeriet er forsvarligt.

Men hvorfor bygger I ikke et andet sted end helt nede ved vandet?

- Det handler også om, hvad folk efterspørger. Hvis du bygger dem inde midt på en mark fem kilometer inde i landet, hvor der ikke er by og noget liv, så er der jo ingen, der vil bo i dem. Sådan hænger verden også sammen, siger Holger Schou Rasmussen.

Det er vigtigt for en kommune som Lolland at bygge attraktive steder for at tiltrække ressourcestærke borgere, lyder det.

- Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger. Det gør det jo også i København, hvor man bygger en masse, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Nu er det her udlejningsboliger, så hvis man synes, vandet kommer for tæt på, kan man flytte.

Boligbyggeriet på Sydkajen i Nakskov ventes at stå færdig i anden halvdel af 2025.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com