Storkeungers druknedød i gylletanke er nu forhindret

Fugleskræmsler skal holde storke fra at sætte sig i gylletanke. Foto: Jesper Leegaard/Storkene.dk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den storkeunge, som i løbet at et døgns tid klækker i storkereden i Smedager, går sammen med sine søskende en mere sikker fremtid i møde end storkeungerne fra sidste år.

Mogens Lange og Jesper Leegaard fra Storkene.dk har netop været i Smedager for at sætte de første af flere fugleskræmsler op ved gylletankene nær storkereden.

Vi er ret sikre på, at ingen storke vil forsøge at komme ned mellem snorene, selvom der vil være op til 50 centimeter mellem dem på tværs af tanken

Mogens Lange, storkeekspert

Det er det første af flere tiltag, der skal forhindre drukneulykker i gylletanke for årets storkeunger, sådan som det skete sidste år, da ungerne Astra og Zeneca blev fundet druknede den 31. juli.

- Vi har arbejdet på at finde brugbare løsninger, faktisk siden det skete. Nu har vi har fået lov til at komme ind til alle naboer, der har gylletanke i området, for at sætte fugleskræmsler op, så der er super godt, fortæller Mogens Lange.

Der er fem gylletanke i en radius af 500 meter fra storkereden i Smedager, og alle landmænd i området har givet storkeforeningen adgang til deres gård, så storkeeksperterne kan lave forebyggende tiltag, der forhåbentlig afholder storkene fra at sætte sig i en gylletank med fare for at drukne.

Landmænd hjælper gerne

En af de landmænd, der har sagt ja til at lade storkeforeningen sikre gylletankene, er mælkeproducent Alex Andersen. Han er slet ikke i tvivl om, at det er et vigtigt arbejde, storkeforeningen laver.

- Der var da ingen, der havde forestillet sig, at storkene ville hoppe i en gylletank, siger han og fortsætter: 

- Så selvfølgelig må de sikre også mine tanke. Det, de laver, er så let at flytte på for os, når vi skal bruge gyllen, så det generer slet ikke. Vi vil gerne være med til at sikre storkens liv her i området, fortæller Alex Andersen til TV SYD

Storkeungerne Astra og Zeneca druknede i en nærliggende gylletank fra reden i Smedager. Det var en GPS-tracker på Zeneca, der afslørede deres kranke skæbne den 31. juli 2021. Foto: TV SYD/Storkene.dk

Første skridt er fugleskræmsler

- Vi har sat sådanne fugleskræmsler op, der forestiller rovfugle, ved fire af tankene. Den femte tank er meget lille og med stor sandsynlighed uden interesse for storke, forklarer Mogens Lange.

Om cirka tre uger tager Mogens Lange og Jesper Leegaard igen til Smedager, hvor de vil spænde snore ud over nogle af gyllebeholderne. 

Storkepar i Jejsing, Broderup, Rens, Øster Vedsted (Ribe) samt Smedager 2022:

2021 blev det første år med tre ynglende storkepar i Sønderjylland. 2022 forventes at blive et endnu større storkeår med flere ynglende par.

Udover i Smedager er der her i begyndelsen af maj fire storkepar i henholdsvis Rens, Broderup, Jejsing og Øster Vedsted v/Ribe. Der kan nå at komme flere par til i de kommende uger af maj måned.

Jejsing: Sidste år ynglende den nu 14-årige Annika og den femårige svenske hanstork Alfred fra Skåne i Rens, hvor de fik tre unger på vingerne. Men da de ankom i år, var reden besat af et andet storkepar, så de to fortrak hurtigt og slog sig ned i Jejsing, der ligger nogle få kilometer fra Rens. Her er det bekræftet, at de ligger på æg.

Rens: Hele sommeren 2021 boede et ungt storkepar i en rede i Bjerndrup uden at opfostre unger. I år har parret slået sig ned i Rens. Det førte kortvarigt til ballade, da Annika og Alfred ankom nogle uger senere og gjorde ' krav' på reden på Iver Hansens gård, men Annika og Alfred fortrak hurtigt. Men efter balladen fortrak det unge par sig også fra reden og slog sig ned 500 meter væk på en rede, der også ligger i Rens. Parret ruger på æg.

Smedager: I TV-reden ligger Clyde og den tyske hunstork Connie lige nu på fem æg, hvor det første forventes at klække den 5. eller 6. maj.  2021 fik parret hanstorkeungen Zeneca og hunstorkeungen Astra. De to unger døde i en nærliggende gylletank d. 31. juli.

Broderup: To ikke-ringmærkede storke slog sig i april 2021 ned i reden i Broderup. Her er parret tilbage igen og ligger nu på æg.
Parret fik sidste år hanstorkene Findus og Loui og hunstorkene Bella og Simba på vingerne. Det er familien Jacobsen, der bor på gården, hvor reden står, som har givet storkene navne. Simba og Findus har fået påmonteret GPS-trackere på ryggen, så man via AnimalTracker har kunnet følge deres flyvetur sydpå i vinterhiet. De har tilbragt vinteren sammen på en losseplads i Spanien nær Madrid.

Øster Vedsted v/Ribe:
Den 20. april landede to storke i Øster Vedsted få kilometer fra Ribe by. Storkeparret er også set en del gange inde på rederne i Ribe by, men de ligger ifølge Storkene.dk endnu ikke på æg. Ifølge vidner lyder det til at være et ungt storkepar, der endnu ikke har helt styr på parringsakten. 

Næste skridt - snore på tværs af tankene

- Her vil vi montere snore over de to gylletanke, som ligger nærmest storkereden. Sammen med fugleskræmslerne skulle det gerne forhindre storkene i at sætte sig i en fyldt tank, siger storkeeksperten og uddyber:

- Vi ved fra en samtale med den ene af gårdejerne, at de to gylletanke, som ligger længst fra storkereden - og som for øvrigt også er meget store - at når først flydelaget er etableret, så er det meget stabilt og kan holde til, at en stork sætter sig. Modsat gør det sig gældende ved de to mindre gylletanke. Derfor er det disse to mindste gylletanke, vi sikrer yderligere med snore på tværs.

- Storkesikkerhed i top 

Ifølge Mogens Lange skulle disse tiltag være nok til at forhindre, at en stork sætter sig på toppen af et flydelag, der ikke kan bære dens vægt, og den derfor ender med at drukne i gyllen.

- Vi er ret sikre på, at ingen storke vil forsøge at komme ned mellem snorene, selvom der vil være op til 50 centimeter mellem dem på tværs af tanken. Storken er nemlig ret sky, og den vil ikke sætte sig et sted, som vil være besværligt at komme væk fra.

Mogens Lange forklarer, at de i storkeforeningen for hvert sted, der i år kommer unger i rederne, vil vurdere, hvor farlige eventuelle gylletanke kan være og derefter lave lignende tiltag.

- Vi tager kontakt til eventuelle landmænd i nærheden, hvis vi vurderer, at en gylletank kan være farlig for storkenes overlevelse. Men vi gør det først, når vi med sikkerhed ved, at der er unger i en given rede.

Status: Ti storke - tre ynglende par

Lige nu er der fem storkepar i Sønderjylland. 

Udover Connie og Clyde i Smedager, som vil klække en unge inden for et døgn eller to, så har den ikoniske hunstork, 14-årige Annika, i år slået sig ned i Jejsing med sin unge, svenske Alfred. 
I Broderup ligger parret, hr. og fru. stork, fra sidste år på samme rede på familien Jacobsens gård. Begge par ruger ifølge storkene.dk på æg. Det samme gør et ukendt storkepar på en rede i Rens. 

Der opholder er også et ungt par på en rede i Øster Vedsted nær Ribe, men de ligger pt. ikke på æg.

Her på kortet kan du se, hvor storkerederne ligger:

Tema

Storkene 2022

Snerydderne kom for sent ud: - Det var voldsomt, siger driftschef

Sneen er væltet ned i morgentimerne i Esbjerg Kommune. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

Sneen væltede ned i de tidlige morgentimer i Esbjerg Kommune, og det kom bag på snerydderne.

Klokken 07.38 snakkede TV SYD med driftschefen ved Esbjerg Kommune, der kunne berette om saltede veje og normale forhold under omstændighederne.

Men klokken 09.09 var lyden en anden, efter driftschefen havde snakket med vagtchefen.

- Sneen kom tidligere, end vi havde fået annonceret, så det har ramt morgentrafikken.

- Det var voldsomt. Når det kører fast og tør samtidig med, så bliver det til is. Men folk kører stille og roligt, siger Bjørn Eriksen, der er driftschef ved Esbjerg Kommune.

De havde forventet, at sneen ville falde fra klokken 8 og frem til klokken 12.

- Det er dårlig timing, at det rammer morgentrafikken. Det er ærgerligt, siger driftschefen.

Driftschefen lover, at når bilisterne skal hjem fra arbejde, så er der ryddet.

- Vejene er friske og gode, når de skal køre hjem igen.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com