Siden 2011 har der boet storke i reden i Smedager – læs historien om den berømte tv-rede

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Storkereden i Smedager har siden 2011 været yngleplads for en del storkepar. I otte år ynglede hunstorken Annika på reden. Nu er Connie og Clyde flyttet ind. Læs hele historien om livet i den berømte tv-rede her.

Lige om lidt lander med stor sandsynlighed storkeparret Connie og Clyde i reden i Smedager, hvor de begynder dette års ynglesæson. 

I ventetiden kan du blive klogere på storkene og det spændende, men også til tider meget dramatiske liv i den berømte tv-rede. 

TV SYD har siden 2014 streamet fra reden, og her kan du stadig døgnet rundt følge med i storkenes liv i ynglesæsonen.

Connie og Clyde ynglede i 2021 i Smedager. Foto: TV SYD og Storkene.dk

2021: Connie og Clyde 

Sidste år ynglede storkeparret Connie og Clyde for første gang i Smedager. Her fik de to livskraftige storkeunger, Astra og Zeneca, på vingerne. Men ungerne endte på tragisk vis deres dage i en nærliggende gylletank få uger før, de skulle begynde vintertrækket mod syd. 

Clyde og Bonnie på reden. Bonnie vendte aldrig tilbage til Smedager efter ynglesæsonen 2020. Ingen ved, hvad der er sket med Bonnie. Foto: TV SYD og Storkene.dk

2020: Bonnie og Clyde jager Annika på porten

Hanstorken Clyde kom faktisk til reden allerede året før. I 2020 landende den og magen Bonnie i begyndelsen af maj måned i Sønderjylland, hvor de snart opdagede den tiltrækkende Smedagerrede, og hvor de også hurtigt spottede, at ikke alt var, som det burde være. 

For her lå hunstorken Annika helt alene og rugede på seks æg. Det havde den gjort i nogle dage uden at lette en eneste gang for at lede efter vand og føde til sig selv.

Sagen var nemlig den, at dens mage gennem seks år, Tommy, nogle dage forinden var forsvundet sporløst. Den fløj den 2. maj 2020 for sidste gang fra reden, mens Annika lå og rugede. Siden har den tyske hanstork været som sunket i jorden. 

Selvom Bonnie og Clyde lurede, at de måske forholdsvis let kunne kapre reden, så havde den erfarne hunstork ikke til sinds at opgive sin yngleplads gennem mange år uden kamp. Men efter flere dramatiske slåkampe med Bonnie og Clyde, måtte Annika efter nogle døgn vige pladsen og overlade æg og rede til det invaderende par. 

Annika går til angreb på storken i Smedager i forsøget på at få sin rede tilbage. Foto: Storkene.dk og TV SYD

At passe æg og rede for den nu enlige hunstork var ikke en mulighed.

Hvem har boet i storkereden i Smedager og hvornår:

Connie og Clyde 2021 - 

Bonnie og Clyde 2020

Annika og Tommy 2014 - 2020

Annika og Karlsson 2011 - 2013

Disse navne har storkeungerne i Smedagerreden fået:

Astra og Zeneca - 2021 (unger efter Connie og Clyde)

Ronja - 2020 (unge efter Bonnie og Clyde)

Anna og Lotte - 2019 

Alma, Anton og Line - 2018 

Alfred - 2017 

Pippi – 2016 

Fra 2014 - 2019 er redens unger efter Annika og Tommy

I 2012 og 2014 er ungerne efter Annika og Karlsson

Fra 2012 - 2015 har ungerne ingen navne fået. 

Alle unger er ringmærket, men endnu er ingen af dem set i Danmark.

Selvom Annika overlod reden til Bonnie og Clyde, så forsøgte den erfarne hunstork i månederne efter at generobre sin rede med angreb mod det unge storkepar. Men Bonnie og Clyde nægtede at give op, og to mod én var til sidst for ulige kamp for den da 13-årige Annika, så den endte med helt at fortrække fra Smedager. 

Bonnie og Clyde blev på reden, og fik ungen Ronja. Efter de alle forlod Smedager i sensommeren 2020 for at overvintre et sted syd på, ved ingen, hvor Bonnie forsvandt hen eller om den stadig lever.

Annika blev dog i området sommeren over, hvor den levede et stille liv med at lede efter mad og hvile, indtil den en af de sidste dage i august 2020 begyndte sit omkring 13.000 kilometerlange vintertræk mod Sydafrika.

Annika og Alfred i deres fælles rede i Rens.

Annika vendte tilbage - men opgav Smedager

I 2021 vendte Annika tilbage til Danmark og Smedager, men Clyde var allerede ankommet og lå på reden. Annika fortrak uden kamp og og efter en del flakken rundt endte den med at finde sig en ung, svensk stork - den firårige Alfred. Sammen slog de sig ned i en rede på Iver Hansens slægtsgård i Rens, hvor de fik tre levedygtige unger på vingerne.

Med stor sandsynlighed vender Annika og Alfred tilbage til Rens igen i år. Og ifølge Mogens Lange fra Storkene.dk har Annika definitivt opgivet Smedager.

- Annika vil nu koncentrere sig om at yngle i Rens. Jeg er næsten hundrede procent sikker på, den ikke vil forsøge sig i Smedager. Rens er nu Annika og Alfred yngleplads, fortæller storkeeksperten.

Da hanstorken Tommy landede på reden efter trækket hjem til Smedager i 2020.

Historien om Smedagerreden begyndte i 2011

Historien om storkereden i Smedager begyndte helt tilbage i november 2011. Her landede den skånske hanstork Karlsson helt uventet i Smedager.  

Karlsson blev vinteren over, og derfor begyndte man at fodre den med daggamle kyllinger og fisk, og beboerne i området satte også en rede op til den ved familien Appels gård, hvor den står den dag i dag. 

I løbet af marts måned i foråret 2012 ankom en hunstork til Smedager. Efter 30 minutter var parringerne mellem Karlsson og Annika, som hunstorken blev døbt, i gang. Og efter flere års fravær var det første jyske, ynglende storkepar en realitet.

Karlsson og Annika på reden i Smedager. I 2014 forsvandt Karlsson til Tyskland, hvor den slog sig ned med en tysk mage.

I 2013 vendte Annika tilbage til Smedager - historien gentog sig mellem Karlsson og Annika, som lagde tre æg, hvoraf der kom to unger. Men de levede ikke længe. Et vådt og regnfuldt forår gjorde ende på deres liv.

Storke er monogame. Det vil sige, at de helst tilbringer hele livet med den samme partner. Så alle forventede at Karlsson, der igen overvintrede i Smedager, ville vente på Annikas tilbagevenden fra Sydafrika i foråret 2014. Men sådan blev det ikke.

En af de første dage i marts forsvandt den svenske stork fra Smedager for at slå sig ned i Tyskland. Måske var den blevet træt af at vente på Annika - ingen ved det. 

Men det var som om Annika havde lugtet lunten, for da den ankom en måned senere, havde den sin nye mage Tommy med. Tommy var ringmærket, og derfor ved man, at den unge hanstork stammede fra Hitzhusen i Nordtyskland, var født i 2010 og med sine fire år netop kønsmoden. Altså den ideelle avlspartner for Annika.  

Annika og Tommys liv sammen sluttede som bekendt efter seks års partnerskab i Smedager efter nogle dramatiske dage i maj 2020. Tommy betragtes som omkommet. 

Det skete i fire storkereder i 2021:

2021 blev det første år med flere ynglende storkepar i Sønderjylland.
Udover i Smedager slog der sig yderligere tre storkepar ned i henholdsvis Broderup, Rens og Bjerndrup.

I 2022 forventes alle fire par tilbage i rederne, og med stor sandsynlighed vil der komme et femte og sjette ynglende storkepar i landsdelen.

Smedager: Clyde og den tyske hunstork Connie fik i begyndelsen af april hanstorkeungen Zeneca og hunstorkeungen Astra. De to unger døde i en nærliggende gylletank d. 31. juli. 

Broderup: To ikke-ringmærkede storke slog sig i april ned i reden i Broderup. Parret har fået hanstorkene Findus og Loui og hunstorkene Bella og Simba. Det er familien Jacobsen, der bor på gården, hvor reden står, som har givet ungerne navne efter årets kattekillingekuld. De voksne storke kalder familien Hr. og Fru Stork. Simba og Findus har får påmonteret GPS-trackere på ryggen, så man via AnimalTracker har kunnet følge deres flyvetur sydpå i vinterhiet. De har tilbragt vinteren sammen på en losseplads i Spanien nær Madrid.

Rens: Efter en del flakken rundt slog den nu 14-årige Annika og den femårige svenske hanstork Alfred fra Skåne sig ned i Rens, hvor de omkring d. 14. juni fik tre unger. Den ene af ungerne blev døbt Christian. De to andre kender man ikke kønnet på, da DNA-testen slog fejl. Derfor har de ikke fået navne. Hanstorken Christian er opkaldt efter gårdens grundlægger og bar en GPS-sender, så man har kunnet følge den på AnimalTracker. Derfor ved man også, at den unge stork omkom i Tyrkiet i efteråret efter at være fløjet ind i nogle elmaster på trækket sydpå.

Bjerndrup: Hele sommeren 2021 boede et ungt storkepar i en rede i Bjerndrup. Hunnen var da kun to år og derfor ikke kønsmoden, så derfor fik de ikke unger på vingerne. Parret forventes, lige som de andre storkepar, at vende tilbage til deres danske reder i 2022, hvor de da vil begynde at yngle, da de nu er kønsmodne.

Kortet viser hvor der er indflytningsklare storkereder 2022:

Tema

Storkene 2022

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com