Kun to af fem storkeunger med GPS-sender lever – nu får en ny unge i Smedager chancen

Kasper Thorup fra Statens Naturhistoriske Museum er under oplæring af den tyske professor i storkenes trækruter, Michael Kaatz (tv). Her sættes en GPS på ryggen af storkeungen i Smedager. Foto: Jess Frederiksen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag morgen fik den ene storkeunge i Smedager sat en GPS på ryggen. Den bliver dermed en del af et forskningsprojekt, som skal gøre os klogere på storkenes liv, når de forlader reden.

Artiklen er opdateret med oplysninger om, at der stadig lever to storke, som fik en GPS-sender på sidste år. Ikke en, som der først stod i artiklen.

Klokken 09 søndag morgen fik den ene storkeunge i Smedager en GPS sat på ryggen. 

- Det blev hanstorken, der vejer 3650 gram, som fik senderen på, forklarer Jess Frederiksen, der er formand hos Storkene.dk.

Her bliver de to storkeunger hentet ned fra reden. Det er Hans Skov (tv) og den tyske storkeekspert, Michael Kaatz (th). Foto: TV SYD og storkene.dk

Påsætning af GPS-sendere

  • Mindst 500 storke er blevet udstyret med en GPS af Michael Kaatz, og ifølge storkene.dk er ingen fugle kommet til skade - hverken ved påsætningen eller efterfølgende.
  • GPS-senderen vejer cirka 43 gram.
  • Mange fuglearter lige fra små sangfugle til konge-og havørne har fået påsat GPS-sendere.
  • Forskningen er vigtig. Hvorfor forsvinder så mange ungstorke – og hvor forsvinder de hen? Statens Naturhistoriske Museum er en del af projektet, der arbejder for at blive klogere på blandt andet de spørgsmål.

Kilde: Storkene.dk

Det er andet år, at udvalgte storkeunger i Danmark får monteret en sender.

Sidste år fik fem danske unger sat en GPS på ryggen. De fire af ungerne var klækket i Sønderjylland. 

Michael Kaatz måler og vejer storkeungerne, inden de kommer tilbage i reden.

Projektet laves i et samarbejde mellem Storkene.dk og Statens Naturhistoriske Museum. Meningen er, at vi alle skal blive klogere på storkenes liv, når de tager på vintertræk til enten Afrika eller Sydeuropa.

Sådan ser GPS'en ud. Den vejer 43 gram. Den har nummer 8709, når man skal finde den på Animal Tracker.

GPS-storkene i 2021

Man har kunnet følge storkenes træk i 2021 via app'en Animal Tracker, som opdateres dagligt. Derfor ved man, at ud af de fem unger, der i 2021 fik påsat en GPS, lever nu kun to storke. 

Det er hunstorken Simba og hanstorken Findus begge fra reden i Broderup.

Findus og Simba har overvintret på en losseplads tær på Madrid, og i foråret begyndte de at trække nordpå – faktisk har Findus to gange været i Danmark, men opholder sig nu i Tyskland. Simba opholder sig lige nu i Nordfrankrig.

Disse tre storke klarede den ikke

Zeneca omkom med sin søster Astra i en nærliggende gylletank i Smedager, allerede før de begyndte vintertrækket. 

Hanstorke Christian fra reden i Rens mistede livet i efteråret på vej til Afrika. Den fløj ind i en højspændingsmast nær Istanbul i Tyrkiet. 

Desuden er en stork fra Sjælland omkommet i Uganda, da den begyndte trækket nord på i foråret. 

Kilde storken.dk

Tysk professor i storketræk monterer GPS'erne

Senderen bliver igen i år sat på af den tyske storkeekspert og professor med ph.d. i storkenes træk i himmelrummet, Michael Kaatz.

Michael Kaatz er en yderst erfaren herre, der har givet mere end 500 storke en GPS på. Ikke en eneste af disse er kommet til skade under påsætningen, fortæller Jess Frederiksen.

- Ungen vil være væk fra reden i cirka 30 minutter. Gps'en vejer kun 43 gram, og vi ved fra forsøg i udlandet, at den ikke vil genere ungen, som så snart, den er påmonteret, vil komme tilbage i reden, uddyber han.

Michael Kaatz skal i år lære biolog fra Statens Naturhistoriske Museum Kasper Thorup i at montere dem korrekt på storkene.

Så er GPS sat på hanstorkeungen. Det er den tyske professor i storkenes træk, Michael Kaatz (tv) og biolog ved Danmarks Naturhistoriske Museum, Kasper Thorup (th). Foto: Jess Frederiksen, Storkene.dk

GPS'en er samme model, som dem fra sidste år. De vejer 43 gram.

- Storkeungerne spiller døde, når vi kommer op til dem ved redekanten, og det er helt normal adfærd. Forældrene flyver over på aflastningsreden på ladens tag få meter væk, og så kan vi med stor forsigtighed hente begge unger ned og montere GPS’en. Ungerne kommer i en lille pose, så de ikke stresser. når vi bringer den op og ned, forklarer Jess Frederiksen.

Så er GPS sat på hanstorkeungen. Det er den tyske professor i storkenes træk, Michael Kaatz (tv) og biolog ved Danmarks Naturhistoriske Museum, Kasper Thorup (th). Foto: Eivor Rosenquist

Vigtig viden om storkeliv

Så snart senderen er monteret, vil man kunne følge storkens gøren og laden via app’en Animal Tracker

- Med GPS'erne får vi en unik viden om storkenes liv. Specielt deres trækruter - tager de østover for at ende i Afrika - eller 'nøjes' de med Sydeuropa som f.eks. Spanien? Vi får også viden om, hvor svært det er at være stork, og hvad der er farligt for dem, siger Jess Frederiksen. 

Fem ud af 13 unger får en GPS 

I alt vil fem unger få monteret en GPS i år. Ud over ungen i Smedager kommer der også en sender på en unge i Rens, én i Jejsing og på to unger fra en rede på Sjælland.

- Vi håber, vi vil se større overlevelseschancer for årets unger, end vi gjorde sidste år, selvom det ikke er realistisk, at de alle klarer den.

Så er der sat en GPS på hanstorkeungen. Det er den tyske professor i storkenes træk, Michael Kaatz (tv), der lægger ungerne tilbage i reden. Foto: Jess Frederiksen, Storkene.dk

En hanstork og en ?

Desværre kender vi endnu ikke kønnet på begge storke i reden i Smedager, selvom der er taget en fjerprøve fra dem i forbindelse med ringmærkningen

Men den ene unge er helt sikkert en hanstork, og det er den, der har fået GPS'en på.

Der vil blive taget endnu en fjerprøve, så den anden stork også kan kønsbestemmes.

- Der går nok yderligere 14 dage, før vi kender begge køn i reden, men da vi kun kønsbestemmer for sjov, så gør det ikke så meget, at vi må vente med at få stillet nysgerrigheden, siger Jess Frederiksen.

Her kommer ungerne tilbage i reden, efter GPS'en er sat på hanstorkeungen. Foto: TV SYD og storkene.dk

Fjernet net og væv

I forbindelse med dagens arbejde fandt de også et høstbindernet, som storkene har bragt op i reden. Nettet blev fjernet i forbindelse med, ungerne blev hentet ned.

Desuden fjernede de også et spindelvæv og en edderkop, der til tider har blokeret udsynet for TV SYDs kamera på reden.

Storkeungen tilbage i reden - nu med en lille GPS-sender på ryggen. Foto: TV SYD og storkene.dk
Tema

Storkene 2022

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com