GPS-storke giver også i år overraskende viden om storkeadfærd

Hanstorken Cort, der er opkaldt efter dette års danske Tour de France-deltager, Magnus Cort, flyver lige nu rundt i Marokko.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syv danske storkeunger, som er udstyret med en GPS, er allerede nået langt ned i Europa og Afrika. GPS-signalerne afslører igen i år, hvor farligt det er at være storkeunge på vintertræk.

Lige nu er det muligt at følge seks danske storke på Animal Tracker. Indtil for få kort tid siden var der i alt syv unge storke med en sender påmonteret. En af dem er nu død efter mødet med en en højspændingsledning i Afrika.

- Vi har jo hele tiden vidst, at der lurer mange farer for især de unge storke, når de trækker sydpå, og med GPS-storkene bliver vi hele tiden klogere på, hvad der rent faktisk sker under trækket, siger Mogens Lange.

De to af ungerne på vintertræk er fra sidste års kuld i reden i Broderup. De fem andre er fra i år, og en af dem er hanstorken Cort, der opkaldt efter den danske Tour de France-rytter Magnus Cort.

Cort, der blev klækket i reden i Smedager sammen med søsteren Vingegaard, flyver i disse dage rundt mellem byerne Rabat og Casablanca i Marokko i Afrika. Det viser signalerne fra GPS'en. 

Corts flyverute i Marokko i sidste uge.
Det er storkeungen Cort, der står øverst i reden i Smedager. Den er opkaldt efter den danske Tour de France-rytter Magnus Cort. Nederst i billedet er det søsteren Vingegaard, der ikke har en GPS på sig. Så den ved vi intet om, siden den forlod reden.

Status de danske GPS-storke - opgørelse lavet den 22. september 2022:

Hanstorken CORT: Smedager 2022. Befinder sig nordøst for Casablanca, Marokko.

Hanstorken FREDDY FEY. Jejsing 2022. Den er lige nu øst for Cordoba i Sydspanien.

Hunstorken frk. THOMSEN. Jejsing 2022. Den har bevæget sig 2,7 km de sidste 24 timer og befinder sig nord for Kenitra, Marokko.

Hanstorken Wilfred, Rens 2022. Er fundet død i Kenitra i Marokko omkring den 13. september, efter at være fløjet ind i en elledning på en befærdet togstrækning. GPS’en er fundet og sendt tilbage til storkene.dk

Hunstorken SIMBA, Broderup 2021. Den har bevæget sig 37,1 km på et døgn og er nu sydøst for Madrid

Hanstorken FINDUS. Broderup 2021. Signal sidst aflæst for seks dage siden, og da var den nord for Kalait i Chad i Afrika.

Hunstorken HOLM, Gundsølille, Sjælland 2022. For 10 timer siden var den i Chad i Afrika ikke så langt fra Findus.

Kilde: Mogens Lange, Storkene.dk

- Cort flyver lige nu ude ved kysten i Marokko, hvor der findes vådområder, og som sikkert ernærer mange fugle, fortæller Mogens Lange fra Storkene.dk.

- Vi håbede jo, da den trak mod vest, at den ville slå sig ned i Spanien. Det er nemlig meget mere sikkert for den, end at flyve den lange vej til Afrika. Men sådan er det ikke. Nu krydser vi fingre for, at den ikke ryger i problemer, som en af de andre danske storkeunger.

Storken Wilfred fra årets kuld i Rens, er fundet død i Marokko efter at være fløjet ind i en elmast. Foto: Privat/Storkene.dk

Unge død efter møde med højspændingsledning

Det er storken Wilfred, som er er død, og som var den syvende danske storkeunge udstyret med en GPS. Den fløj som Cort også til Marokko.

- Den er desværre død i Kenitra omkring den 13.september, hvor den er fløjet ind i en højspændingsledning på en befærdet togstrækning, fortæller Mogens Lange. 

Storken blev fundet død af en person fra lokalområdet, og som også tog billeder af den og dens ringmærke og kontaktede storkene.dk. GPS'en er nu på vej tilbage til storkeforeningen.

Elmaster og højspændingsledninger er farlige for storke. Sidste år døde en dansk storkeunge efter at have fløjet ind i en højspændingsledning i Tyrkiet. Det var ungen Christian, der blev klækket i en rede i Rens i 2021. 

- Vi ved nu, hvor farlige de er for især uerfarne, unge storke. Derfor bekymrer det os også, at frk. Thomsen, hunstorken fra reden i Jejsing, stadig befinder sig i Kenitra i Marokko. Den flyver i et meget lille område i et temmelig farligt terræn, hvor den overnatter på taget af en fabrik øst for floden Sebou. Og vi kan se på GPS-signalet, at dens soveplads ligger kun 300 meter fra de farlige højspændingsledninger, hvor Wilfred omkom, forklarer Mogens Lange.

Etårige Simba vendte denne sommer tilbage til sin fødeegn i Broderup, hvor den i flere uger spankulerede rundt sammen med sine forældre. Foto: Lone Gabelsgaard

Unge fra 2021 overrasker

Hunstorken Simba, der er fra sidste års kuld i Broderupreden, opholder sig lige nu syd for Madrid. Og som man kan se på kortet, har den tre yndlingssteder: To lossepladser omkring den spanske storby, og så ved nogle små fiskesøer, hvor den ifølge Mogens Lange sikkert stjæler lidt mad en gang imellem.

Simba er igen i år fløjet til et område omkring Madrid.

- Simba er vendt tilbage til samme område, hvor den også opholdt sig sidste år. Det er helt som vi forventede, og som vi hele tiden har troet, at de fleste storke gør - nemlig at de altid vender tilbage til steder, de kender.

Men med kuldbroderen Findus står det helt anderledes til. Sidste år fløj den sammen med søster Simba til Spanien, hvor de sammen gik og mæskede sig i lossepladsaffald omkring Madrid. Men ikke i år.

- Det har overrasket os, at den i år er taget mod øst og ikke mod vest. Den er nu i Afrika. Det er ikke noget, vi forventede, selvom vi ved fra blandt andet tyske storke, at det er sket før. Men det er det spændende med GPS-storkene, da vi hele tiden bliver klogere på, hvad de rent faktisk gør. Og det med at ændre trækrute kan måske være mere udbredt, end vi måske har vidst, siger Mogens Lange.

Findus er i Afrika og ikke i Spanien i år, og det overrasker storkeeksperterne.

Den unge stork befinder sig ifølge GPS-signalet lige nu et eller andet sted i Chad i Afrika. Der har ikke været dækning for signalet i de seneste seks dage, men det er ifølge Mogens Lange helt normalt, der, hvor den befinder sig.

Druknedøden i gylletanke afværget

I 2021 afslørede GPS-signalet fra storkeungerne, Astra og Zeneca, fra reden i Smedager, at de druknede i en nærliggende gylletank. En fare, som de i storkeforeningen i år tog hånd op ved at sikre åbne gylletanke nær reder med ynglende storke med en overdækning. Men elmaster og højspændingsledninger i udlandet er meget svært at gøre noget ved for de danske storkeeksperter.

- Vi gør hele tiden, hvad vi kan for at hjælpe de danske storke godt på vej og til overlevelse. Men vi ved også, at omkring halvdelen af alle storkeunger ikke overlever deres første leveår, siger Mogens Lange.

Tema

Storkene 2022

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com