Løbeskade og lægens dom gjorde Camilla til verdensmester

Camilla Søgaard kører her MTBO i Bulgarien, hvor hun, som den første danske rytter, vinder den samlede World Cup. Foto: Vladislav Rusev Photography
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gentagne skader ved orienteringsløb gjorde mountainbiken til Camilla Søgaards foretrukne genoptræningsværktøj. Nu er hun verdens bedste til at cykle på mountainbike og samtidig finde vej efter kort. Camilla dyrker mountainbikeorientering.

Camilla Søgaard fra Horsens er den første danske rytter, som nogen sinde har vundet den samlede World Cup for kvinder i mountainbikeorientering - også kaldet MTBO.

- Det var ret stort at vinde World Cup, og det betyder meget for mig, fortæller en glad Camilla Søgaard.

31-årige Camilla sidder ret godt i mountainbikesadlen. Før Worldcup 'en i sidste weekend havde hun i maj vundet guld ved EM i Litauen, og i juli vandt hun guld ved VM i Sverige. 

Camilla vinder i juli VM 2022 i Sverige Foto: Lars Gustafsson

Fra løber til cykelrytter

At være verdens bedste kvinde i den særlige sportsdisciplin MTBO, lå ikke i kortene med sportslige ambitioner for den horsensianske kvinde.

Mountainbikeorientering også kaldet MTBO - hvad er det?

  • Mountainbikeorientering (MTBO) er en gren af orienteringssporten, hvor kortlæsning og vejvalgsudfordringer kombineres med fart og teknik på cykel.
  • Der findes både skov- og sprintdistancer.
  • Rytterne skal ’stemple’ en række poster i en bestemt rækkefølge og bruge kort og kompas, til at finde den hurtigst med alle posterne. Rytterne bliver registreret med en touch-free tidstagningsenhed, de kører med på fingeren, ved alle posterne. Den rytter, der gennemfører ’banen’ hurtigst, med alle poster registreret, vinder konkurrencen. Der findes både individuelle distancer, hvor rytterne starter en ad gangen, med et tidsinterval imellem sig (typisk 1-2 minutter), og stafet- og massestartsdistancer, hvor rytterne starter samlet og tæller henholdsvis som hold og alene i konkurrencen.
  • Rytterne i MTBO-konkurrencer, må kun køre på de stier, der er indtegnet på det udleverede kort, og det er altså ikke tilladt at køre i terrænet, uden for stierne.

Kilde: Dansk Orienterings-Forbund

- Jeg har løbet klassisk orienteringsløb, siden jeg var 10 år gammel, hvor jeg løb med min tvillingebror og min far. Men da jeg nåede de 16 år og blev udtaget til juniorlandsholdet, rendte jeg ind i mange skader. Derfor begyndte jeg at cykle - i første omgang for at spare benene og genoptræne dem.

I 2007-08 kom Camilla  og hendes tvillingebror på efterskole, hvor de begge for første gang stiftede bekendtskab med MTBO.

- Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at køre DM-stafet i disciplinen. Og det var her, at jeg fandt ud af, hvor sjovt det er. Men faktisk trænede jeg fortsat på at komme til at løbe klassisk orienteringsløb igen.

Camilla Søgaard vinder guld på massestarten til VM i mountainbikeorientering. Foto: Nina Hoffmann/Dansk Orienterings-Forbund

Da Camilla Søgaard i 2011 igen blev ramt af skader i forbindelse med løb, og hun igen måtte have cyklen frem i forbindelse med genoptræningen, blev hun opfordret til at stille til DM i MTBO. Hun vandt løbet, og siden har hun stort set ikke set sig tilbage.

- Jeg havde da flere overvejelser om det med løb. Men det var og er megafedt at cykle. Desuden er jeg hjulbenet, og jeg har fået at vide af en læge, at jeg simpelthen ikke er skabt til at løbe, så det giver jo god nok meningen, at jeg cykler og ikke løber. Min krop kan meget bedre holde til at sidde på en cykel, fortæller hun med et smil.

Camilla Søgaard har tidligere været U16-landsholdsløber i orienteringsløb. I dag er hun verdens bedste til at cykle MTBO, Foto: Privatfoto

Lynhurtig og skarp til at læse kort

Camilla er lynhurtig på en cykel og særdeles god til at orientere sig, fortæller hendes landstræner i mountainbikeorientering, Allan Jensen.

- Camillas største styrke er nok, at hun har en imponerede fyisk, så hun stort set altid cykler lidt hurtigere end andre. Og så er hun virkelig god til at finde posterne. Selvom hun skulle lave en fejl på vej til en post, så har hun den jernvilje, det kræver, at vinde.

I Danmark er MTBO ikke en stor eller kendt sportsgren, og landstræner Allan Jensen skønner, at omkring 150 mennesker dyrker mountainbikeorientering. Sporten er ifølge ham langt mere kendt og dyrket af folk i lande som Finland, Sverige og Tjekkiet.

Med sine 31 år har Camilla Søgaard været blandt de bedste i verden i mange år. Og ifølge landstræneren topper hun både fysisk og mentalt lige nu.

Topper nu trods mindre træning

Alligevel ved hun ikke, hvor længe hun vil fortsætte med at dyrke sporten på så højt plan.

- Jeg fører ikke længere træningsdagbog, men det bliver til mellem 10 og15 træningstimer om ugen. Det er, hvad jeg kan presse ind med arbejde og et travlt liv. Jeg trænede mere som studerende, og det har været en kilde til stor frustration for mig, at jeg ikke træner så meget nu, men efter resultaterne at dømme, så tror jeg faktisk, at jeg træner mere fokuseret end før, funderer hun.

- Efterhånden har jeg også fundet en ro i, at jeg er god. Så selvom jeg laver en fejl på banen, så er det bare med at klø på og blive ved. Jeg har erfaringen, kan læse kortene, og aflæse jordunderlag og et fremmed cykelterræn, så jeg ved, jeg nok skal indhente det tabte.

Fra World Cup i Bulgarien 2022 Foto: Nina Hoffmann

Selvom Camilla skulle beslutte at drosle ned for udøvelsen af MTBO på eliteniveau, så er der ifølge hende stadig store fordele ved mountainbiken og en orienteringskort, som hun elsker.

 - Det, at man kan blive ved uanset alder og niveau, er megamotiverende for mig. Og så at man meget let får venner på tværs af lande. Det er virkelig så fedt. Om ikke så længe kommer to personer fra Litauen, som jeg har mødt i forbindelse med løb, og besøger mig i Aarhus. Det glæder jeg mig meget til.

En gang Horsens altid Horsens

Camilla Søgaard bor i dag i Aarhus og arbejder på Djursland,  men hun holder alligevel fast i at køre for Horsens OK.

- Det er bare min klub, hvor jeg har været medlem af siden barnsben. Jeg kunne ikke tænke mig at køre for andre klubber. 

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com