Mens vi venter på storkene: Historien om Annika og Tommy og reden i Smedager
Lige om lidt lander storkeparret Annika og Tommy i reden i Smedager. I ventetiden kan du blive klogere på storkene og livet i reden.
Historien om reden i Smedager begynder i november 2011, hvor den skånske hanstork Karlsson lander i Smedager.
Først er det Karlsson og Annika
Karlsson bliver vinteren over, derfor begynder man at fodre ham med daggamle kyllinger og fisk, og beboerne i området sætter også en rede op til ham ved familien Appels gård.
Da foråret kommer i marts 2012, tror alle, at Karlsson vil tage tilbage til Skåne for at yngle. Men han bliver, og i slutningen af april lander hunstorken, som hurtigt bliver døbt Annika, i reden. Efter blot 30 minutters bekendtskab parrer de sig, og i begyndelsen af maj lægger Annika de første æg. Sammen får de to unger på vingerne.
Efter flere hundrede års fravær er det første jyske ynglende storkepar en realitet.
I 2013 vender Annika tilbage til Smedager - historien gentager sig mellem Karlsson og Annika, som lægger tre æg, hvoraf der kommer to unger. Men de lever ikke længe. Et vådt og regnfuldt forår gør ende på deres liv.
Karlsson skiftes ud med Tommy
Storke er monogame. Det vil sige, at de helst tilbringer hele livet med den samme partner. Men i marts 2014 forsvinder Karlsson fra Smedager og slår sig ned i Tyskland. Måske er han træt af at vente på Annika - ingen ved det.
Men det er som om Annika lugter lunten, for da hun ankommer i april, har hun sin nye mage Tommy med. Tommy er ringmærket, og derfor ved man, at han stammer fra Hitzhusen i Nordtyskland, er født i 2010 og dermed netop kønsmoden. Altså den ideelle avlspartner for Annika.
Ingen kender Annikas nøjagtige alder
Annika er ikke ringmærket, så ingen ved, hvor hun er født, eller hvor gammel hun er. Men Mogens Lange fra Storkene.dk har en formodning:
- Vi har kalkuleret os frem til, at hun nok er omkring de 12 år - og dermed to år ældre end Tommy. Beregningerne er lavet ud fra, at hun har ynglet i et par år mere end ham.
12 unger på seks år - men de lever ikke alle
Siden 2014 har Annika og Tommy altså dannet par. Sammen har de på seks år fået 12 levende unger på vingerne, og alle unger er før afrejse ringmærket, så man kan genkende dem, hvis de en dage vender tilbage - eller nogen finder dem ude i verden. Men der er desværre ingen efterretninger om nogle af de 12 unger.
- Vi tror ikke længere, at der er overlevende storke fra de første to - tre kuld, siger Mogens Lange, og fortsætter: - Vi ville have enten set dem eller hørt om dem, hvis de er i live.
Mogens Lange mener, der stadig er håb for at se unger fra kuldene fra de sidste tre år:
- Vi drømmer om, at de vender tilbage hertil, når de er kønsmodne. Dem har vi endnu ikke mistet håbet om at se en dag.
Det har I seere døbt ungerne
- Anna og Lotte - 2019
- Alma, Anton og Line - 2018
- Alfred - 2017
- Pippi – 2016
Fra 2011 - 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærket.
Storke kan blive gamle
Storke kan blive gamle, og derfor kan vi forvente at se Annika og Tommy i Smedager en del år endnu - om alt går vel:
- Storke er dygtige ynglefugle til de er oppe i 20'erne - hvis de altså overlever de mange farer, der er forbundet med at være en trækfugl, siger Mogens Lange.
Livsfarligt træk til Sydafrika
Storke lever livet farligt. Hvert år tager de på træk helt til Sydafrika for at overvintre, og alene flyveturen er en farefuld færd, hvor de tilbagelægger 12.000 - 14.000 kilometer fra de forlader reden i Sønderjylland til de lander i Sydafrika. Den samme tur tager de et halvt år senere, når næbet vendes mod Smedager.
- Den rejse er livsfarlig for dem, så flere af ungerne er helt sikkert gået til der, forklarer Mogens Lange.
Storke vil gerne hjem
Storke vender stort set altid tilbage til den egn, hvor er klækket. Derfor håber Mogens Lange stadig på at se nogle af Annika og Tommys unger i Smedager og omegn:
- Storke kommer tilbage til en succes. Så unger vender hjem til deres fødested - med en radius af omkring 100 kilometer. Deres instinkter siger, at her er der føde og sikkert at være.
Svært at finde mad for en stork i Danmark
Det er ikke været nemt at være stork i Danmark, da det er rigtigt svært at finde føde i den danske natur. En af grundene er mangel på mosehuller og uopdyrkede vådområder, hvor storkenes yndlingsmad frøer, snoge, småfisk og regnorme lever.
I Tyskland har storken langt bedre levevilkår, og derfor er der få kilometer syd for den danske grænse mange ynglende storke.
I hele Slesvig Holsten ynglede der i 2019 294 par storke, der fik 656 unger på vingerne. Det er det højeste antal storkeunger siden 1981.
- Med den fremgang vi ser i Nordvesttyskland, har vi en klar formodning om, at ynglebestanden hos os stiger. I 2019 var der tre par storke i Danmark, hvilket er et par mere end i 2018. Og den opadgående trend regner vi med fortsætter, siger Mogens Lange.
Nyt spisekammer i form af 24 vandhuller
Snart bliver det også lettere at finde mad for storke omkring Smedager. Lige nu står der 11 færdige vandhuller i området klar til at levere mad til storkene.
I efteråret 2020 er det planen at anlægge yderligere 13 vandhuller. De fleste skal ligge inden for få kilometers afstand af Smedager.
Projektet lykkes, fordi en del af områdets landmænd i 2019 sagde ja tak til vandhuller på deres jorde, og pengene til projekterne er doneret af Markus Jebsens Naturfond. Den har givet i omegnen af en million kroner.
Drømmen er endnu et storkepar
Mere storkevenlig føde og en voksende bestand af storke lige syd for grænsen har fået medlemmerne af storkeforeningen til at drømme om, at endnu et ynglende par slår sig ned i Sønderjylland. Derfor har de i år også sat flere reder op omkring Smedager.
- Nu er der snart fødegrundlag for et ekstra storkepar i området, og når vi så forkæler dem med fem ekstra indflytningklare reder, så bør det tiltrække flere af de mange storke, der flakser rundt lige syd for grænsen - helst i år eller i hvert fald næste år, siger en håbefuld Mogens Lange.