Lars tog otte maskiner fra sit arbejde og satte sine børn i sving – i Rema 1000 oplevede han, hvilken forskel det gjorde

Lars Jensen med sin syvårige søn Max. Han hjalp også med at pakke de mange plastikbøjler. Foto: Nikolai Reinhold og Thor Hedegaard
A
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

37-årige Lars Jensen fra Horsens opdagede ved et tilfælde, at han kunne hjælpe en sundhedssektor i knæ.

På et tidspunkt i marts sad Lars Jensen og så fjernsyn. Danmark var på det tidspunkt lukket ned. Skoler, biblioteker, institutioner og meget mere havde lukket dørene permanent i ugevis.

Det ramte noget i mig.

Lars Jensen

Lars Jensen tænkte meget på at holde afstand til sine forældre og bekymrede sig for dem i risikogruppen. Han var sendt hjem fra sit arbejde og holdt virtuelle møder på sit kontor i kælderen. Omgangen med venner blev gjort digital og kram blev bandlyst.

- Det var belastende ikke at se sine kollegaer over en kop kaffe. Jeg savnede dog ikke at kramme. Der er jeg mere til et fast håndtryk. Men det må man jo heller ikke, siger Lars Jensen.

Men den aften foran fjernsynet så han noget, som forandrede hans tid i kælderen. Det var et tv-program på TV 2. Han husker ikke, hvad det hed, men det handlede om coronakrisen, og hvordan nogle mennesker udviste samfundssind og gjorde en forskel.

Særligt ét indslag gjorde indtryk på Lars.

Lars Jensen er en af de danskere, som TV SYD har fulgt i forbindelse med programmet ’Vores 2020 – Året vi aldrig glemmer’, som sendes den 27. december.

Du kan allerede nu se programmet lige her.

En strøm af plastik

På fjernsynet tonede en mand frem, som fortalte, at han var medlem af en gruppe på Facebook, som kaldte sig ’Makers mod Corona’. Medlemmerne brugte 3d-printere til at fabrikere plastikbøjler til visirer, som sundhedspersonale kunne bruge. Gruppen havde nogle hundrede medlemmer.

Det er den blå/røde bøjle, som medlemmerne af 'Makers mod corona' printede på 3d-printere. Visir og elastik blev efterfølgende monteret. Foto: Tais Tullin, TV SYD

På det tidspunkt i marts var mange lande drænet for håndsprit og havde udsolgt af mundbind og visirer. De såkaldte værnemidler. På verdensplan kæmpede lande for at skaffe værnemidler, som skulle beskytte sundhedspersonale og patienter på hastigt pressede sygehusgange.

- Det ramte noget i mig, siger Lars.

Han tænkte på, at der stod flere 3d-printere på hans arbejde, som ikke blev brugt. Lars underviser i tømreruddannelsen på erhvervsskolen Learnmark i Horsens. Lars tænkte også på, at han kunne være med til at printe bøjler til sundhedspersonalet på de danske sygehuse.

Han ringede til sin chef og fik grønt lys til at låne printerne.

- Der var ingen tvivl om det. Jeg hentede dem med det samme, siger han.

Han lagde sæderne ned i sin bil og kørte ind på sit arbejde. Han kunne have fire i bilen. De var tunge. Omkring 20 kg stykket. Så hentede han fire igen.

Få timer efter Lars Jensen havde set programmet om 3d-printere, havde han sat dem op i sin kælder. Foto: Tais Tullin, TV SYD

I alt otte printere stillede han på sit kontor.

Så vippede han kontakten, og maskinerne vågnede til live.

Børn på arbejde

De store maskiner summede og varmede kælderen op.

Lars fik kontakt med gruppen på Facebook og fik derfra en printerfil. Det er kort sagt den opskrift, 3d-printeren læser for at fabrikere noget. Det tog den fire en halv time at lave to bøjler.

Lars Jensens børn lærte at bruge printerne, så de på den måde nærmest kunne køre i døgndrift. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Lars indrettede sit arbejde og familieliv efter printernes arbejde. Han lærte sin ti-årige datter Nadja at tømme og starte printeren, så de næsten kørte i døgndrift. Han startede den om natten, og tidligt om morgenen genstartede Nadja den. Nogle gange arbejdede Lars også hele natten, så han selv kunne genstarte printerne.

Når printeren var færdig, tog de bøjlerne ud, tjekkede dem for fejl og pakkede dem ned. Derefter blev de sendt til Aarhus og Odder, hvorefter de blev distribueret ud til sundhedspersonale. Det blev et projekt mellem far og børn.

- Jeg bliver glad, når jeg kan gøre noget og gør noget godt. Ellers bliver jeg ærgerlig bagefter. Jeg har altid hjulpet til, når det er muligt. Jeg er også bloddonor og organdonor, siger Lars.

Først producerede de 500. Så tog de en is og fejrede det. Så lavede de 200 mere. Og 200 mere. Til sidst nåede de over 1.200 bøjler.

Alle sammen gjorde livet mere sikkert på landets hospitaler og plejehjem. Da det igen blev muligt at købe værnemidler i verden, købte tandlæger bøjlerne.

Lars Jensen har besluttet sig for, at han ikke vil se sin elregning for december. På den måde undgår han at se, hvad det har kostet ham at have de otte maskiner kørende i sin kælder i døgndrift. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Pengene blev brugt til at købe mere filament, som er det materiale, printeren bygger med.

En hilsen i supermarkedet

Lars fulgte med i gruppen på Facebook og kunne se, at hans arbejde gjorde en forskel. Flere gange kom der hilsner fra sundhedspersonale, hvor de takkede for deres arbejde.

Men en dag kom det tættere på.

Lars var i supermarkedet Rema 1000 for at handle. En dame kom mod ham. Hun ville sige noget, kunne han se.

- Jeg troede, at det var en forælder fra skolen. Men så sagde hun hej og spurgte, om det var mig, som printede, siger Lars.

Damen fortalte, at hun arbejdede på lungemedicinsk afdeling på det nærmeste sygehus og brugte Lars’ bøjler på sine visirer.

Lars Jensen er lærer på Learnmark i Horsens og underviser i tømreruddannelsen. Derudover er han også projektudvikler i videnscenter for håndværk, bæredygtighed, klimarenovering og byggeri. Foto: Tais Tullin, TV SYD

- Så takkede hun for mit arbejde. Det var lidt vildt og en fed følelse af at gøre en forskel, siger Lars.

Han har afleveret printerne på sit arbejde igen. Nu er der værnemidler nok på landets sygehuse, så det er ikke nødvendigt at printe flere bøjler.

Han vil helst glemme 2020 og vågne den 1. januar til en verden uden covid-19. Men det ved han godt, ikke sker.

- Jeg håber, at det ikke bliver et år mere med restriktioner. Selvom vi er trætte af det, så prøver vi alligevel at vise samfundssind, slutter Lars. 

’Vores 2020 – Året vi aldrig glemmer’ sendes den 27. december.

Ny minister besøgte redningsstation med gamle redningsfartøjer

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com