Lægerne gav ham få år at leve i - 26 år senere venter han igen på at et opkald redder hans liv

Henning Bang Bendiksen og hans kone Linda Bendiksen har kendt hinanden i 15 år. Hun havde to børn, da de mødte hinanden, som Henning også har taget til sig. Foto: Julie Lapp, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvert år venter flere hundrede danskere på et nyt organ, som har afgørende betydning for deres liv. 8. oktober er det organdonationsdag, hvor der sættes fokus på netop dét.

I 1996 havde Henning Bang Bendiksen en lungekapacitet på ti procent. Dengang var han 33 år gammel og vidste, at hans liv ikke ville blive ret langt. Faktisk havde han allerede levet længere, end han havde turde håbe på.

Men det år blev hans liv pludselig forlænget, da han en fredag i december 1996 fik  transplanteret to nye lunger.

I dag er han 59 år gammel. Han er gift, har to børn og tre børnebørn og bor med udsigt ud over Sønderborg. Et liv, som skyldes, at et andet menneske sagde ja til at blive organdonor.

- Det ændrede mit liv radikalt, siger Henning Bang Bendiksen næsten 26 år efter dobbelttransplantationen.

Men livet tog en drejning i 2017 igen.

11 timer om dagen er Henning Bang Bendiksen i såkaldt p-dialyse, hvor bughulen fyldes med to liter sukkervæske og tømmes igen gennem en maskine. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Ikke ældre end 20

Da Henning Bang Bendiksen var syv år fik han konstateret lungesygdommen cystisk fibrose, hvor der dannes sejt slim i lungerne. Det kan blokere for luftvejene og gøre det svært at trække vejret.

- Da jeg var lille vidste jeg, at jeg ikke ville blive ret gammel på grund af sygdommen. Måske ikke ældre end 20, fortæller han.

Men det lykkedes Henning Bang Bendiksen at fylde 33 år, før døden begyndte at presse sig på. Han røg på venteliste til nye lunger, som han altså fik transplanteret i december 1996. Og siden har han snydt døden flere gange.

Gennemsnitslevealderen efter lungetransplantation er fem til syv år. 

- Jeg hæver gennemsnittet væsentligt op. For nogen virker lungerne kun i et år og mange skal ud i retransplantation. Men mine lunger fungerer bare. Det er ikke længere dem, der er problemet, forklarer Henning Bang Bendiksen.

24 procent har taget stilling

Lørdag er det Danmarks Organdonationsdag, hvor hele landet sætter fokus på organdonation. 

27 procent af befolkningen over 15 år har tilkendegivet, om de vil være organdonorer - det kan altså både være ja og nej til at donere organer. Det er på trods af, at holdningsundersøgelser fra analyseinstituttet YouGov viser, at 83 procent af befolkningen er positivt indstillet over for organdonation

Region Syddanmark følger statistikken for landet. 24 procent af regionens indbyggere har registreret sig som donorer, hvilket svarer til 249.459 personer

Ved udgangen af 2021 stod 389 patienter på venteliste til et nyt organ. Af dem venter 346 personer på nyrer.

Den statistik inkluderer nu Henning Bang Bendiksen. 

Ny transplantation

Fra 1996 til 2017 kunne han trække vejret. Det kan han endnu, men for en kort stund i oktober 2017, måtte han holde vejret en ekstra gang, da han fik beskeden om, at hans nyrer ikke fungerede, som de skulle. Den immundæmpende medicin, der skulle sørge for ikke at frastøde de nye lunger, havde i stedet ødelagt nyrerne og transplantation var eneste udvej.

Kontoret hos Henning og Linda Bendiksen er fyldt med kasser, der indeholder dialysevæske. Hver 14. dag får han ny levering. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Han begyndte i p-dialyse, som er en type dialyse, hvor bughulen fyldes med en sukkerholdig dialysevæske, der får affaldsstofferne til at passere de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken.

Noget Henning Bang Bendiksen alt i alt bruger 11 timer om dagen på - heraf foregår de otte om natten.

- På godt sønderjysk kan man sige, at det er træls, siger Henning Bang Bendiksen.

Der var et match

Pludselig stod Henning Bang Bendiksen overfor transplantation og et spørgsmål om, hvor langt livet skulle blive igen.

Nyrerne er det eneste organ, man kan donere, mens man er i live, da mennesker kan nøjes med én nyre. Men Henning Bang Bendiksens kone, Linda Bendiksen, var ikke et match.

Nyretransplantation

  • 252 danskere modtog en nyre i 2021
  • 68 af de i alt 252 nyre-transplanterede modtog nyrer fra levende donorer i 2021
  • 3 danskere fik transplanteret både nyre og bugspytkirtel i 2021
  • 1 dansker fik transplanteret både nyre og lever i 2021


Kilde: Dansk Center for Organdonation

Henning Bang Bendiksen blev føjet til akutlisten, men parret meldte sig også til en form for bytteordning, hvor man bytter organer med andre par, der står i samme problem. Altså ville Linda Bendiksen skulle donere en nyre til en anden organsyg, mens vedkommendes ægtefælle kunne donere til Henning.

Sidste år skete det magiske. Der var pludselig et match, og i oktober 2021 skulle Henning Bang Bendiksen have sin nye nyre. 

- Vi fik sådan en yes-følelse. Alt det, vi nu skulle fejre og gøre her i sommeren, husker han.

Men operationen blev aflyst få uger før, da donoren blev alvorligt syg og ikke længere var i stand til at donere et organ.

- Der gik lige en uge, hvor vi var meget nede i kulkælderen. Det er svært at holde optimismen, men det skal man.

Henning Bang Bendiksen var nede sidste efterår, da han troede, han skulle have en ny nyre. Men nu tror han igen på, at det nok skal lykkes. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Donorsystem til debat

Hvis man vil være organdonor i Danmark, skal man aktivt gå ind og sige 'ja' i organdonorregistret på sundhed.dk eller ved at udfylde et donorkort. At sige sin holdning til familien tæller også som tilkendegivelse.

I 2018 stillede patientforeningen Organdonation - Ja tak! et borgerforslag om at indføre automatisk organdonation, som også kaldes formodet samtykke, hvor processen vendes rundt. Her bliver man automatisk registreret som organdonor, når man fylder 18 og skal aktivt fravælge at donere organer. 

Informeret eller formodet samtykke til organdonation

I Danmark er donorraten 17. Det betyder at for hver million mennesker, er der 17 donorer. Herhjemme har vi informeret samtykke, som betyder at folk selv skal registrere, om de ønsker at være organdonorer eller ej. I 23 lande i Europa er billedet et andet. Her har de indført formodet samtykke, hvor man som udgangspunkt er donor fra teenagealderen. Her skal man aktivt melde sig fra, hvis man ikke ønsker at være donor.

Kilde: Dansk Center for Organdonation

Forslaget fik over 50.000 underskrifter og endte derfor på Christiansborg, hvor det dog blev nedstemt i Folketinget i 2019.

Taknemmeligt liv

I hjemmet i Sønderborg tager Henning Bang Bendiksen mange lure. For energien slipper nemt op.

Han blev ældre, end han havde regnet med i forhold til cystisk fibrose. Han har levet længere med transplanterede lunger end forventet. Men nu er han igen et sted, hvor ventetiden er hård og potentielt kan ende i den dødsdom, han har fået flere gange.

- Jeg tænker på det hele tiden, for jeg vil jo gerne ud af det og få et normalt liv. Vi har udfyldt en bog med "min sidste vilje", hvis nu der aldrig dukker en nyre op, siger Henning Bang Bendiksen, men understreger, at man hurtigt kan fare vild i tankerne om fremtiden, og at han derfor forsøger at nyde livet.

For i hjemmet i Sønderborg er han glad. Han bor med sin kone og kat, han kan passe sit arbejde som konstruktør godt to timer om dagen og bruger tid med børnebørnene. 

Ægteparret har desuden lavet en aftale om, at de ikke skal være uvenner. At livet er for kort til ikke at have det godt sammen, at restaurantbesøg skal være en ugentlig ting, at alt er så godt, som det kan være.

Henning Bang Bendiksen havde ikke regnet med at blive ret gammel. Men nu er han 59 år og har en stor familie. Foto: Julie Lapp, TV SYD

- Jeg har jo næsten fået mit liv fordoblet. Var jeg ikke blevet transplanteret på det tidspunkt i 1996, så havde jeg helt sikkert ikke været her i dag. Og det er på grund af den ene donor, smiler Henning Bang Bendiksen.

- På en måde vil jeg jo gerne fortælle de pårørende til min donor, at det ikke har været forgæves. Tænk at jeg har levet 26 år med de lunger, siger han.

Selvom både han og hans hustru håber, at der snart dukker en nyre op, føler han sig taknemmelig over det, han har fået.

- Jeg synes da, jeg har levet livet, smiler han.

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

Til venstre ses Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens. Til højre ses OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over.
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

Ved du mere?

Så vil TV SYD gerne høre fra dig! Kontakt redaktør Alexander Klemp på alkl@tvsyd.dk eller 60 20 25 84. Husk at skrive navn og telefonnummer.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

OK oplyser, at det ikke kommer til at betyde forhøjede priser.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com