Lægerne gav ham få år at leve i - 26 år senere venter han igen på at et opkald redder hans liv

Henning Bang Bendiksen og hans kone Linda Bendiksen har kendt hinanden i 15 år. Hun havde to børn, da de mødte hinanden, som Henning også har taget til sig. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Af Julie Schuster Lapp

Udgivet 8. okt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvert år venter flere hundrede danskere på et nyt organ, som har afgørende betydning for deres liv. 8. oktober er det organdonationsdag, hvor der sættes fokus på netop dét.

I 1996 havde Henning Bang Bendiksen en lungekapacitet på ti procent. Dengang var han 33 år gammel og vidste, at hans liv ikke ville blive ret langt. Faktisk havde han allerede levet længere, end han havde turde håbe på.

Men det år blev hans liv pludselig forlænget, da han en fredag i december 1996 fik transplanteret to nye lunger.

I dag er han 59 år gammel. Han er gift, har to børn og tre børnebørn og bor med udsigt ud over Sønderborg. Et liv, som skyldes, at et andet menneske sagde ja til at blive organdonor.

- Det ændrede mit liv radikalt, siger Henning Bang Bendiksen næsten 26 år efter dobbelttransplantationen.

Men livet tog en drejning i 2017 igen.

11 timer om dagen er Henning Bang Bendiksen i såkaldt p-dialyse, hvor bughulen fyldes med to liter sukkervæske og tømmes igen gennem en maskine. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Ikke ældre end 20

Da Henning Bang Bendiksen var syv år fik han konstateret lungesygdommen cystisk fibrose, hvor der dannes sejt slim i lungerne. Det kan blokere for luftvejene og gøre det svært at trække vejret.

- Da jeg var lille vidste jeg, at jeg ikke ville blive ret gammel på grund af sygdommen. Måske ikke ældre end 20, fortæller han.

Men det lykkedes Henning Bang Bendiksen at fylde 33 år, før døden begyndte at presse sig på. Han røg på venteliste til nye lunger, som han altså fik transplanteret i december 1996. Og siden har han snydt døden flere gange.

Gennemsnitslevealderen efter lungetransplantation er fem til syv år.

- Jeg hæver gennemsnittet væsentligt op. For nogen virker lungerne kun i et år og mange skal ud i retransplantation. Men mine lunger fungerer bare. Det er ikke længere dem, der er problemet, forklarer Henning Bang Bendiksen.

Læs også

Nu kan 15-årige melde sig som organdonorer: Det synes Laura er en rigtig god idé

24 procent har taget stilling

Lørdag er det Danmarks Organdonationsdag, hvor hele landet sætter fokus på organdonation.

27 procent af befolkningen over 15 år har tilkendegivet, om de vil være organdonorer - det kan altså både være ja og nej til at donere organer. Det er på trods af, at holdningsundersøgelser fra analyseinstituttet YouGov viser, at 83 procent af befolkningen er positivt indstillet over for organdonation

Region Syddanmark følger statistikken for landet. 24 procent af regionens indbyggere har registreret sig som donorer, hvilket svarer til 249.459 personer

Ved udgangen af 2021 stod 389 patienter på venteliste til et nyt organ. Af dem venter 346 personer på nyrer.

Den statistik inkluderer nu Henning Bang Bendiksen.

Ny transplantation

Fra 1996 til 2017 kunne han trække vejret. Det kan han endnu, men for en kort stund i oktober 2017, måtte han holde vejret en ekstra gang, da han fik beskeden om, at hans nyrer ikke fungerede, som de skulle. Den immundæmpende medicin, der skulle sørge for ikke at frastøde de nye lunger, havde i stedet ødelagt nyrerne og transplantation var eneste udvej.

Kontoret hos Henning og Linda Bendiksen er fyldt med kasser, der indeholder dialysevæske. Hver 14. dag får han ny levering. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Han begyndte i p-dialyse, som er en type dialyse, hvor bughulen fyldes med en sukkerholdig dialysevæske, der får affaldsstofferne til at passere de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken.

Noget Henning Bang Bendiksen alt i alt bruger 11 timer om dagen på - heraf foregår de otte om natten.

- På godt sønderjysk kan man sige, at det er træls, siger Henning Bang Bendiksen.

Læs også

En anden skulle dø, for at Annika kunne leve

Der var et match

Pludselig stod Henning Bang Bendiksen overfor transplantation og et spørgsmål om, hvor langt livet skulle blive igen.

Nyrerne er det eneste organ, man kan donere, mens man er i live, da mennesker kan nøjes med én nyre. Men Henning Bang Bendiksens kone, Linda Bendiksen, var ikke et match.

Nyretransplantation

252 danskere modtog en nyre i 2021
68 af de i alt 252 nyre-transplanterede modtog nyrer fra levende donorer i 2021
3 danskere fik transplanteret både nyre og bugspytkirtel i 2021
1 dansker fik transplanteret både nyre og lever i 2021

Kilde: Dansk Center for Organdonation

Henning Bang Bendiksen blev føjet til akutlisten, men parret meldte sig også til en form for bytteordning, hvor man bytter organer med andre par, der står i samme problem. Altså ville Linda Bendiksen skulle donere en nyre til en anden organsyg, mens vedkommendes ægtefælle kunne donere til Henning.

Sidste år skete det magiske. Der var pludselig et match, og i oktober 2021 skulle Henning Bang Bendiksen have sin nye nyre.

- Vi fik sådan en yes-følelse. Alt det, vi nu skulle fejre og gøre her i sommeren, husker han.

Men operationen blev aflyst få uger før, da donoren blev alvorligt syg og ikke længere var i stand til at donere et organ.

- Der gik lige en uge, hvor vi var meget nede i kulkælderen. Det er svært at holde optimismen, men det skal man.

Henning Bang Bendiksen var nede sidste efterår, da han troede, han skulle have en ny nyre. Men nu tror han igen på, at det nok skal lykkes. Foto: Julie Lapp, TV SYD

Donorsystem til debat

Hvis man vil være organdonor i Danmark, skal man aktivt gå ind og sige 'ja' i organdonorregistret på sundhed.dk eller ved at udfylde et donorkort. At sige sin holdning til familien tæller også som tilkendegivelse.

I 2018 stillede patientforeningen Organdonation - Ja tak! et borgerforslag om at indføre automatisk organdonation, som også kaldes formodet samtykke, hvor processen vendes rundt. Her bliver man automatisk registreret som organdonor, når man fylder 18 og skal aktivt fravælge at donere organer.

Informeret eller formodet samtykke til organdonation

I Danmark er donorraten 17. Det betyder at for hver million mennesker, er der 17 donorer. Herhjemme har vi informeret samtykke, som betyder at folk selv skal registrere, om de ønsker at være organdonorer eller ej. I 23 lande i Europa er billedet et andet. Her har de indført formodet samtykke, hvor man som udgangspunkt er donor fra teenagealderen. Her skal man aktivt melde sig fra, hvis man ikke ønsker at være donor.

Kilde: Dansk Center for Organdonation

Forslaget fik over 50.000 underskrifter og endte derfor på Christiansborg, hvor det dog blev nedstemt i Folketinget i 2019.

Taknemmeligt liv

I hjemmet i Sønderborg tager Henning Bang Bendiksen mange lure. For energien slipper nemt op.

Han blev ældre, end han havde regnet med i forhold til cystisk fibrose. Han har levet længere med transplanterede lunger end forventet. Men nu er han igen et sted, hvor ventetiden er hård og potentielt kan ende i den dødsdom, han har fået flere gange.

Læs også

Mor kæmper for lovændring: Adrian på 3 år har brug for en ny nyre

- Jeg tænker på det hele tiden, for jeg vil jo gerne ud af det og få et normalt liv. Vi har udfyldt en bog med "min sidste vilje", hvis nu der aldrig dukker en nyre op, siger Henning Bang Bendiksen, men understreger, at man hurtigt kan fare vild i tankerne om fremtiden, og at han derfor forsøger at nyde livet.

For i hjemmet i Sønderborg er han glad. Han bor med sin kone og kat, han kan passe sit arbejde som konstruktør godt to timer om dagen og bruger tid med børnebørnene.

Ægteparret har desuden lavet en aftale om, at de ikke skal være uvenner. At livet er for kort til ikke at have det godt sammen, at restaurantbesøg skal være en ugentlig ting, at alt er så godt, som det kan være.

Henning Bang Bendiksen havde ikke regnet med at blive ret gammel. Men nu er han 59 år og har en stor familie. Foto: Julie Lapp, TV SYD

- Jeg har jo næsten fået mit liv fordoblet. Var jeg ikke blevet transplanteret på det tidspunkt i 1996, så havde jeg helt sikkert ikke været her i dag. Og det er på grund af den ene donor, smiler Henning Bang Bendiksen.

- På en måde vil jeg jo gerne fortælle de pårørende til min donor, at det ikke har været forgæves. Tænk at jeg har levet 26 år med de lunger, siger han.

Selvom både han og hans hustru håber, at der snart dukker en nyre op, føler han sig taknemmelig over det, han har fået.

- Jeg synes da, jeg har levet livet, smiler han.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Af Caroline Kristensen og Jonas Ravnkilde Johansen

Udgivet 22. nov

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

Læs også

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

Læs også

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Retssag mod demensramt mand

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen

Af Helle Eriksen

Udgivet 22. nov

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Læs også

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Læs også

Mere end tusind bilister har ringet efter vejhjælp

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

- Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet.

Tema

Retssag mod demensramt mand

Familie til demensramt accepterer "den værst tænkelige dom"

Retssag mod demensramt mand

Retsordfører foreslår nyt udvalg efter 'meningsløs anbringelse' i demensretssag

Retssag mod demensramt mand

- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Navn	Udbyder
	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb_expires	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref_expires	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
_chartbeat2_expires	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4_expires	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp_expires	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3_expires	Chartbeat
ebx_webtag_	Echobox
userId	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
csrftoken	instagram.com
bcookie	LinkedIn
bscookie	LinkedIn
csrftoken	instagram.com
JSESSIONID	LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate	tvsyd.dk
jwplayerLocalId	tvsyd.dk
lang	LinkedIn
lang	LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	youtube.com
li_gc	LinkedIn
lidc	LinkedIn
tableau_locale	public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale	public.tableau.com

Navn	Udbyder
app_banner_enabled	tvsyd.dk
breaking	tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed	tvsyd.dk
CookieConsent	tvsyd.dk
frequencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyLastVisitV2	tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent	tvsyd.dk
visitedPagesV2	tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2	tvsyd.dk
XSRF-TOKEN	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
pusherTransportTLS	no-domain
sentryReplaySession	no-domain
tv_syd_session	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
remote_sid	youtube.com
sp_landing	spotify.com
sp_t	spotify.com
TESTCOOKIESENABLED	youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE	youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA	youtube.com
YSC	youtube.com

Lægerne gav ham få år at leve i - 26 år senere venter han igen på at et opkald redder hans liv

Hvert år venter flere hundrede danskere på et nyt organ, som har afgørende betydning for deres liv. 8. oktober er det organdonationsdag, hvor der sættes fokus på netop dét.

Ikke ældre end 20

24 procent har taget stilling

Ny transplantation

Der var et match

Nyretransplantation

Donorsystem til debat

Informeret eller formodet samtykke til organdonation

Taknemmeligt liv

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Patienternes skal kunne regne med os

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

Anbragt i psykiatrien

Familie om dom - den værst tænkelige

Retssag mod demensramt mand

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Statistikcookies

Funktionelle cookies

Nødvendige cookies

Præference-cookies

Ikke tildelte cookies

Markedsføringscookies