Kasper aflivede dyr om dagen og kastede op om natten
I tre generationer har minkfarmen Østermark ved Varde givet pelse til hele verden. Nu vil der aldrig komme mink på farmen igen.
Den var den 4. november 2020.
Minkavler Kasper Fredslund Hansen kunne se sin minkfarm fra vinduet i sit hus, hvor han bor med sin kone Inge Lise og de tre sønner Jakob, Mikkel og Kristoffer. Han tænkte på det rygte, som spredte sig i branchen. Han havde også hørt det.
- Jeg troede, at det var løgn, siger han.
Rygtet var, at alle mink i Danmark skulle aflives. En komplet nedlukning af et helt erhverv som beskæftigede cirka 3.000 mennesker og i 2019 eksporterede for knap fem milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.
Årsagen var, at der var blevet fundet en genetisk mutation af covid-19 i de danske mink, som kunne sabotere en kommende vaccine mod netop covid-19.
TV SYD har fulgt Kasper Hansen og andre danskere, som ser tilbage på 2020 i programmet ’Vores 2020 – året vi aldrig glemmer’.
Se hvordan det gik til, da Kasper måtte aflive hele sin besætning på tre dage.
Levede som eneboere
Han overtog driften af minkfarmen i 2006 fra sin far Ole Hansen, som har været minkfarmer i 56 år. Det var Kaspers farmor, Johanne, som startede minkfarmen for mange år siden.
I 2013 havde minkfarmerne et godt år med høje priser på skind, men de seneste år er prisen på skind dalet markant. Ifølge Danmarks Statistik kørte alle danske minkfarme med underskud. Kaspers farm havde også haft underskud siden 2017. Det var ikke længe siden, at Kasper fyrede sine medarbejdere for at passe gården alene med sin far for at gøre den rentabel.
Kasper Hansen troede som sagt ikke på rygtet, som løb gennem minkbranchen. Alligevel bestilte han to frysecontainere, så han kunne fryse sine mink ned, hvis rygtet talte sandt, og han skulle aflive sin besætning.
I september tog familien forhåndsregler for at undgå smitte. Børnene blev hjemme fra skole og havde ikke legeaftaler.
- Vi turde ikke sende dem afsted. Vi så stort set ikke andre og levede som eneboere. Det var forfærdeligt, siger Kasper.
Der var dog også lyspunkter. Kasper fik masser af tid med sine sønner, som hjalp med at muge ud og fodre dyrene. Der blev også spillet fodbold og hygget.
Men i oktober fik børnene heller ikke lov til at komme på farmen mere. Det var kommet frem, at covid-19 kunne smitte til og fra mink.
For at forhindre dette var Kasper og hans far de eneste, som passede farmen.
Tabte sig otte kilo
Den 4. november viste det sig, at rygtet talte sandt. Statsminister Mette Frederiksen sagde, at alle mink skulle slås ned.
Kasper følte afmagt og vrede, da han hørte det. Han følte, at der ikke var blevet lyttet til minkavlerne eller dyrlæger. At regeringen beordrede aflivning af 17 millioner mink på landsplan, men også aflivning af erhvervet med minkfarme, foderstofcentraler og auktionshuse.
- Det var den værste dag, jeg nogensinde har oplevet, siger han.
Han synes, at beslutningen var truffet på et forkert og tyndt grundlag.
Reglerne var dog klare. Afliv hurtigt og få en bonus. Afliv langsomt og mist bonussen. Derudover var der altid risikoen for, at en nabofarm indenfor en radius af 7,8 km kunne blive smittet. Hvis det skete, ville Kasper skulle destruere sine skind i stedet for at sælge dem senere.
Der var ingen tid at spilde. Han gik straks i gang med at aflive sine cirka 25.000 mink.
Om dagen aflivede han sammen med op mod 30 hjælpere. Tårerne løb ned ad kinderne. Om natten kastede han op, fordi han havde det dårligt. På få dage tabte han sig otte kilo.
- Myndighederne ringede til mig fire til seks gange om dagen og pressede mig til at aflive så hurtigt som muligt. Det føltes som psykisk terror, siger Kasper.
Efter tre dage var hele besætningen aflivet og frosset ned.
Men så ringede myndighederne med dårligt nyt.
Opkald
Tre timer efter den sidste mink var aflivet, fik Kasper et opkald.
- Myndighederne sagde, at jeg var kommet i zone (en minkfarm indenfor en radius på 7,8 km havde konstateret smitte, red.), og vi skulle stoppe al aflivning. Heldigvis var vi færdige, så jeg kunne beholde mine skind, siger Kasper.
I en verden uden covid-19 skulle dyrene have været pelset nogle uger senere. Der ville ulden være fuldt udvokset og optimal til pelsning. Kasper mener, at han lider et tab på sine skind, da dyrene er blevet pelset for tidligt. Hvor meget kan han ikke vurdere.
Det vil vise sig på de fire auktioner, som er planlagt i 2021 og 2022.
Men det var ikke det eneste opkald, Kasper skulle forholde sig til.
Hans børn har kunnet mærke, at noget var galt med far.
- Det er ikke sjovt, når skolen ringer og siger, at jeg skal hente mine børn, fordi de sidder og græder, efter de har talt om situationen, siger Kasper.
Jeg blev voldsomt bitter, vred og frustreret.
Minkavler Kasper Hansen
Han synes, at det var svært at forklare sine børn, at nogen havde taget en beslutning om, at alle mink skulle dø. Men det var endnu sværere at forklare hvorfor.
- Jeg synes, at det i bund og grund var en løgn, vi skulle fortælle dem. Men vi fortalte dem det, som var blevet fortalt til os, siger Kasper.
Fordi efter aflivningen af Danmarks samlede minkbesætning kom det frem, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at give ordren.
- Jeg blev voldsomt bitter, vred og frustreret. Jeg tænkte, at det var ufatteligt, at sådan noget sker i vores demokrati. Nu synes jeg, at regeringen skal tage ansvar og få det hele færdiggjort, siger Kasper.
Fremtiden
Tilbage står Kasper med 16 haller og produktionsapparater, som ikke kan bruges mere. Han ved ikke, hvad der skal ske med dem. Han håber, at det hele er en ond drøm, som han vågner fra.
Men det er virkelighed.
Han vurderer, at det vil tage ti år at bygge farmen op igen. Det vil indebære at få de rigtige avlsdyr fra udlandet og avle videre på dem.
- Jeg er slet ikke kommet til at tænke over, hvad jeg skal i fremtiden. Uanset hvad der lander af aftale om kompensation, vil jeg meget hellere have mit gamle liv tilbage, siger Kasper og tilføjer:
- Jeg vil aldrig kunne betale min gæld af på almindelig lønindkomst.
