Fejlene omfattede alt fra forkerte beretninger af den mængde fosfor, kvælstof og organisk stof, som overløbsvand fra kloakker indeholdt, til fejlagtige oplysninger om placering af rensningsanlæg, manglende registrering af en stor andel af de kommunale overløbsbygværker og manglende tilladelser til overløb.

I et ministersvar til Troels Lund Poulsen vurderer miljøminister Lea Wermelin (S), at op mod en tredjedel af de kommunale spildevandsoverløb ikke har en gældende udledningstilladelse. Det er ellers lovpligtigt.

Indberettede kun ét overløb af 59

Værst så det ud i Vejen Kommune, som i årevis kun havde indberettet overløb fra ét af kommunens 59 overløbsbygværker.

Trods den manglende indrapportering blev der ikke fra Miljøstyrelsens side taget skridt til at afkræve Vejen Kommune de manglende data.

De reelle mængder af urenset spildevand, som blev udledt til vandmiljøet fra kommunens kloaknet, når kraftig regn fik kloakkerne til at løbe over, er derfor ikke registreret i de landsdækkende opgørelser over, hvor meget urenset spildevand, der lukkes ud i vandmiljøet.

Urenset overløbsvand fra kloakker er blandt andet årsag til, at badestrande med jævne mellemrum må lukkes på grund af colibakterier og er – måske endnu mere alvorligt – med til at skabe iltsvind og fiskedød i havmiljøet.

Ikke et sekund i tvivl om, at det er et virvar

Det er blandt andet sager som den fra Vejen Kommune, der har fået Troels Lund Poulsen til at rejse problemet overfor folketingets statsrevisorer, som nu har bedt Rigsrevisionen undersøge i alt fem konkrete spørgsmål, som alle retter sig mod det tilsyn, der føres med kommunernes håndtering af overløbsvand fra kloakkerne.

Rigsrevisionen skal blandt andet undersøge, om myndighederne har "vurderet risikoen for, at de registrerede spildevandsudledere indberetter forkerte mængder spildevand".

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her er ét stort virvar, og at der hersker kaos i forhold til, om kommunerne har styr på deres tilladelser, siger Troels Lund Poulsen.

I 2021 indskærpede miljøminister Lea Wermelin i et hyrdebrev overfor kommunerne, at der ”til enhver tid skal være en eksisterende udledningstilladelse til alle udledninger af spildevand.” (ministerens understregning / red.).

- Men der er ikke sket noget siden. Jeg har spurgt ministeren, men intet i hendes svar indikerer, at der er kommet styr på udledningstilladelserne, siger Troels Lund Poulsen.

Vi ved ikke, hvor meget kloakvand der ender i naturen

Troels Lund Poulsen peger på, at de manglende tilladelser og upræcise indberetninger betyder, at der ikke findes et retvisende billede af de mængder iltforbrugende stoffer, der tilføres vandmiljøet.

Han mener, vi er nødt til at finde ud af, hvor stort problemet er.

Eksperter vurderer, at de kommunale overløb bidrager med to-tre procent af de samlede næringsstofudledninger.

- Sandheden er, at man ikke ved, hvor meget der er tale om, for man har ikke det fulde overblik over, hvor meget der bliver udledt, når der ikke er en miljøtilladelse til en tredjedel af overløbene, siger Troels Lund Poulsen.

- Og alle skal jo have en miljøtilladelse, uanset hvor meget de udleder. Man kan ikke bare sige, at fordi det er en kommunal forsyning eller en kommune, så kan man bare se igennem fingre med det, påpeger han.

Landbrug tilfreds med undersøgelse

Hos landbruget modtages nyheden om, at Rigsrevisionen nu vil undersøge tilsynet med kommunernes udledninger med glæde.

Landmand Knud Jeppesen fra Sandvad ved Jelling har længe kæmpet for ”retfærdighed” på området:

- Der kommer forhåbentligt ud af det, at Rigsrevisionen får set på de mange ulovlige udledninger, siger han.

Knud Jeppesen har i flere år gravet i de kommunale indberetninger og udledningstilladelser – og han finder dem utilstrækkelige:

- Jeg vil tro, at halvdelen af alle udløb er ulovlige, og det er ikke ok i et Danmark, hvor både landbrug og virksomheder bliver straffet med politianmeldelser og bøder, hvis vi ikke har styr på vores tilladelser og laver ulovlige udledninger, siger Knud Jeppesen.

Rigsrevisionen beretning forventes i 2023

Knud Jeppesen mener, at landbruget får skylden for dele af de kommunale udledninger af næringsstoffer til miljøet, når kommunernes indberetninger ikke er retvisende.

- I Danmark trækker man den næringsstofudledning, der stammer fra dyrene, naturen og fiskedammene fra de samlede udledninger, og så siger man, at resten kommer fra landbruget. Når vi så gang på gang kan se, at kommunerne lukker meget mere ud, end det de siger, de gør, så er det os, der får skylden for det, de ikke indberetter, siger Knud Jeppesen.

Troels Lund Poulsen regner med, at Rigsrevisionen kommer med sin beretning i løbet af 2023.

- Min forventninger er, at den kommer i løbet af foråret/tidlig sommer 2023, afhængigt af hvor omfattende det bliver, det de skal undersøge, siger Troels Lund Poulsen.