- Jeg tænker, det er en voldsom styrke, jeg har haft.

Foran Henrik Uhrenholt ligger hans gamle briller på spisebordet. Tykkelsen på glassene er ikke til at tage fejl af. De har minus 10 i styrke.

- Uha, jeg kan ikke se ret meget, siger han, da han igen tager de nostalgiske briller over næsen og bag ørene.

De er et helt tydeligt bevis på dengang, hans syn var i sin værste tilstand.

44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.

- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.

Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.

Et gardin for øjet

En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.

- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.

Derfor ringede han straks til øjenlægen.

- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.

Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.

- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:

- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.

I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.

900 skolebørn skal hjælpe

At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.

- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.

Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.

- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.

Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.

- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.

Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.

- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.