Inde mellem træer og buske kan en bold, et par kegler og nogle mosbeklædte sten være redskaber nok til at styrke både motorik, balanceevne og humør.

Knud Pedersen er med til udendørs træning hver mandag sammen med sin hustru, Christel Pedersen. Ligesom halvdelen af de andre deltagere på holdet har hun en demenssygdom, der har vendt op og ned på ægteparrets liv.

- Det hele går langsommere og langsommere. Alt går i stå, og til sidst er det kun den pårørende og den demente, der sidder derhjemme og kigger på hinanden, fortæller Knud Pedersen.

400.000 pårørende i Danmark

Knud Pedersen er én af de 400.000 personer i Danmark, der er pårørende til et menneske med en demenssygdom.

At være pårørende til et menneske med demens kan være svært, og især som ægtefælle kan man opleve, at hverdagen ændrer sig markant. Omgangskredsen bliver ofte mindre, og mange oplever, at hverdagen bliver kogt ind til pleje og huslige pligter.

- Man kører i sine egne cirkler. Det er ligesom at have børn. Man er på i 24 timer, forklarer Knud Pedersen.

Han har været gift med Christel Pedersen i 60 år, og sammen har de levet et aktivt liv med fritidsinteresser og rejser, men i takt med at Christel Pedersens sygdom har udviklet sig, er det blevet sværere og sværere at komme ud ad døren til sociale aktiviteter.

Sønderborg Kommune går skridtet videre for at hjælpe

Ofte opfordres ægtefæller til en demensramt til at søge hjælp hos egen læge eller hos en psykolog, men i Sønderborg Kommune går de et skridt videre.

Hver mandag trækker Knud Pedersen og hustruen derfor i træningstøjet og deltager i udendørs træning sammen med andre demensramte og deres pårørende.

For ud over at fysisk træning er gavnlig både fysisk og psykisk, når man har en demenssygdom, så kan fællesskabet omkring træningen også være til gavn for både de demensramte og de pårørende.

- En demenssygdom gør ofte, at man får nogle udfordringer med at komme afsted til sociale aktiviteter, hvor der ikke er kendskab til de vanskeligheder, der følger med en demenssygdom, og derfor oplever mange en anden forståelse, når de er sammen med andre i en gruppe som her, forklarer Liv Fink Thorsen, der er fysioterapeut ved Sønderborg Kommune og træner ved den udendørs træning.

Træningen har stor effekt

Træningen er et tilbud, der begyndte som et forsøg for tre år siden, og nu er erfaringerne med træningen så gode, at det er blevet et fast tilbud til demensramte og pårørende i kommunen.

Knud Pedersen kan mærke, at træningen har haft en effekt på sin hustru, der er blevet mere åben og glad. Inden de meldte sig til naturtræning, var de med til et lignende træningsforløb indendørs, og personligt oplever Knud Pedersen, at han - ligesom 72,7 procent af de andre deltagere på de indendørs hold - er kommet i bedre form. Vigtigst af alt synes han også, at humøret er blevet bedre.

- Jeg har det skide skønt. Jeg går jo normalt ellers ikke sådan og griner, siger han.

En del af flokken igen

Den fælles forståelse for demenssygdommen har skabt et særligt netværk blandt de pårørende, og for Knud Pedersen betyder det, at han ikke længere føler sig alene med hverdagens udfordringer.

- Du fornemmer lidt, at du kommer med ind i flokken igen. Vi er jo flokdyr, og vi har det bedst, når vi er sammen med andre, siger han.

Ud over træningen er ægteparret i dag med til en lang række andre aktiviteter lige fra krolf til vinsmagning, og Knud Pedersen ville ønske, at de var kommet i gang noget før.

- Hvis man har en dement i familien, så skal man virkelig komme i gang. For det er nemlig så svært at komme i gang. Jeg har virkelig været flere år om at komme i gang, og det var virkelig en forløsning, fortæller Knud Pedersen.