Sammenhold kendetegner Årre: Det er byens DNA

Byens Rum i Årre er blevet midtpunkt for dagens kop kaffe, før de lokale går i gang med arbejdet. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Årre er der en høj grad af frivillighed blandt de lokale. Det kan mærkes på byens udvikling.

Lokale frivillige er troppet op for at tage arbejdshandskerne på og havesaksen i hånden. Der skal fjernes ukrudt. De befinder sig på den snarligt færdiggjorte plads, Byens Rum, i Årre, hvor legeplads, blomsterbed og parklignende arealer er det første, der møder øjet.

Men tager man et nærmere kig på pladsen i selskabet med en lokal, kan man få fortællingen om en hel bys samarbejde.

Den lokale tømrer har sørget for bænke, og byens smed har stået for at støbe jern til rammen om de nye brosten. Alt imens over 50 lokale tager sig af byens fremtoning ved at holde stedet rent og græsset trimmet.

- Hvis ikke den frivillighed var her, så kunne vi ikke skabe alle de ting, som vi skaber herude. Og det er kendetegnende for byens DNA, at folk stiller sig til rådighed, når der er nogle ting, der skal gennemføres. Det betyder alt, fortæller Poul Verner Christensen, der er formand for Årre Borgerforening.

 Den hjælpe-mentalitet, som byen emmer af, er formanden heller ikke i tvivl om, sætter sine spor.

- Når vi byder folk velkommen, som vi har tradition for ved nytilflyttere, så spørger vi dem, hvorfor de har valgt at flytte hertil. Så svarer de, at det er fordi byen har et godt ry, gode tilbud, og det, som folk efterspørger. Og det kan vi være stolte over, siger Poul Verner Christensen.

- Her føles rart

En af dem, der har valgt at flytte til byen, er Michael Eirup. Han arbejder i dag på virksomheden Kvist Industries, der har til huse i Årre, og det varede ikke længe, før Årre også husede ham og hans kone.

- Det var arbejdet, der trak mig hertil. Og så lejede vi et hus, der var sat til salg, som vi til sidst endte med at købe, siger han.

Og der er noget specielt ved at være en del af Årre, fortæller han:

- Det er så svært at sætte en finger på, hvad det er, men her føles rart. Jeg har tidligere boet i Skuldelev, som er nogenlunde samme størrelse, men her kunne en brugs ikke fungere. I Årre bakker man op, handler, bruger og støtter. Det giver en styrke til sådan en by, så den ikke får lov at visne hen, siger Michael Eirup.

Derfor er han heller ikke i tvivl om, at det er et godt sted, han er blevet en del af.

Michael Eirup har altid været vant til tre kvarters kørsel til arbejdet, indtil han flyttede til Årre. Nu tropper han op på arbejdspladsen fem minutter efter, han har forladt sin bopæl til fods. Foto: Katrine Gregersen, TV SYD

En plan for de små byer

Det kræver en indsats at sætte ting i gang, men det er det hele værd, mener formanden for Årre Borgerforening. For det er en forskel, der kan mærkes i en lille by.

Sommer Tour 2020

I løbet af sommerferien tager TV SYD's sommerhold ud og besøger 29 sommerdestinationer i Syd- og Sønderjylland.

Vi er i byerne hele dagen og sender live-tv derfra om aftenen. På TV SYD's facebookside kan du se, hvilke adresser vi parkerer ved den pågældende uge. Kom forbi og hjælp os med at blive bedre - hvilke problematikker og glædeshistorier mangler vi at fortælle?

- Ellers er alternativet, at byen kan lægge sig til at dø, og det har vi det rigtig skidt med her i Årre, siger Poul Verner Christensen.

Det gode råd fra ham er derfor, at man skal finde ud af, hvad der vil gøre byen til et dejligt sted, og derefter arbejde sig hen mod det mål.

- Man skal lave en udviklingsplan og finde de nøglepunkter, der gør, at vi kan skabe det i fællesskab. Én mand kan ikke løfte det alene, siger han.

Tema

Sommer Tour

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Ekspert kalder borgmesterkup vildt og peger på klar årsag

Foto: Anton Gyde Jensen, TV 2
Udgivet

Først skete det i Kolding, nu aber de efter i Fredericia.

Partierne i byrådet i fæstningsbyen Fredericia har indgået forlig om budget udenom den socialdemokratiske borgmester, Christian Bro.

Det virker som om, at byrådene i Syd- og Sønderjylland har fået smag for at indgå budgetaftaler udenom deres siddende borgmestre. Der er potentielt tale om en trend, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalekspert ved Gravercenteret.

- Det er vildt. Det er blevet en trend som foregår rundt omkring i mange kommunalbestyrelser. Det er normalt noget, som vi ser meget sjældent.

Ifølge eksperten er det normalvis noget, som vi måske oplever en enkelt gang hvert andet år. Altså slet ikke flere gange det samme år.

- Der er et eller andet på spil i år, siden vi ser usædvanligt mange af de her situationer. Der skal laves 98 budgetaftaler hvert år, så der er mange muligheder for, at sådan noget her kan ske.

Hvorfor gør de det?

Helt præcis, hvad der er på spil, kan være svært at slå fast, men ifølge Roger Buch, er der én årsag, der unægtelig spiller ind.

- Det er, at vi har kommunalvalg næste år. Der er rigtig mange, som er i gang med positionere sig. Så det er en måde at skabe problemer for borgmesteren og vise, at borgmesteren måske ikke helt har styr på det.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Og en ting er, hvad det sender for et signal udadtil, noget andet er, hvilken besked det sender til de borgmestre, der potentielt bliver sendt uden for døren i sit eget byråd.

- Det sender et signal om, at borgmesteren måske ikke skal føle sig så sikker på, at vedkommende også bliver borgmester i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne næste år, forklarer Roger Buch.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com