Stort pengebeløb redder Rune fra bøvl med slidte kørestole: - Troede det var en fake mail
Sønderborg Floorball Club har fået del i en pulje på 5,5 millioner kroner uddelt af TrygFonden.
Da Sønderborg Floorball Club tilbage i april 2024 havde første træning for børn og unge, der for eksempel har muskelsvind eller spastiske lammelser, var der fart over feltet.
Siden er farten gået lidt af, men det kan en ny donation nu lave om på.
- Det er helt fantastisk! Jeg troede, det var en fake mail, men den var sgu god nok, siger Rune Dohrmann, formand Sønderborg Floorball Club.
Indtil nu har klubben lånt kørestole af en søsterforening i Aabenraa, men stolene er hårdt medtaget efter mange års brug. Det har betydet, at meget af træningstiden er gået med stoleskift og tilpasning.
Derfor skal donationen bruges på indkøb af nye stole. Faktisk betyder donationen, at foreningen kan købe en ny stol til hver af spillerne.
- Det betyder, at vi ikke skal bruge hele træningstiden på at tilpasse stolen til spillere, så der er meget mere tid til at have det sjovt, siger Rune Dohrmann.
Se listen over alle Trygfondsdonationer i Syd- og Sønderjylland
1. Børn og unge skal udfolde deres potentiale - Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge:
Dansk Flygtningehjælp Ungdom – indsats i bl.a. Esbjerg, Sønderborg, Vejle og Kolding, ”Nyankomne unge i Syddanmark”, 1.233.081 kr.
Læseforeningen – indsats på psykiatrisk afdeling i bl.a. Esbjerg under Region Syddanmark Psykiatri, ”Fælleslæsning og Brobygning”, 976.750 kr.
HOME-START Tønder, ”Følgeskab ud af ensomhed”, 829.706 kr.
Sønderborg Floorball Club - The Vikings, ”Floorball for handicappede børn”, 423.164 kr.
Culinary Institute i Vejle, ”Gå til Kok”, 232.000 kr.
Mødrehjælpens lokalforening i Fredericia, ”Babycafe i vækst” + ”Familie Camping 2025”, 219.200 kr.
FBU Region Syddanmark, ”Sommerlejr 2025”, 125.000 kr.
Red Barnet Haderslev, ”Sommeroplevelser”, 60.000 kr.
Linje S på Præstegårdsskolen i Esbjerg, ”Klassesæt cykler”, 54.000 kr.
Red Barnets Familieoplevelsesklub i Aabenraa, ”Familieoplevelser i fritiden”, 50.000 kr.
Red Barnet Fredericia, ”Sommerferielejr”, 50.000 kr.
Sønderborg Kvinde- & Krisecenter, ”Aktiviteter på krisecenteret”, 50.000 kr.
Red Barnet Vejen, ”På togt med Fulton”, 49.700 kr.
2. Voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv - med det for øje har følgende ansøgere modtaget støtte til gavn og glæde for voksne syd- og sønderjyder:
Sønderborg Kvinde- & Krisecenter, ”Efterværn”, 200.000 kr.
Udviklingscenter Vest – Åmosen i Esbjerg, ”Sanseintegration og Snoozel”, 84.153 kr.
Unge for Ligeværd (UFL) i Tønder, ”Socialt Fællesskab i Trivsel”, 70.000 kr.
Unge for Ligeværd (UFL) i Vejle, ”Inkluderende fællesskab i UFL”, 31.400 kr.
Stormlys Brugerforening i Esbjerg, ”Fællesskab og netværk”, 13.700 kr.
3. Et trygt ældreliv - har følgende ansøgere fået midler til:
Brugerrådet ved aktivitetshuset Knudepunktet i Vejen, ”Upcycling af 38 år gamle stole”, 148.000 kr.
Haderslev Friplejehjem, ”Vind i hår og livskvalitet”, 80.000 kr.
Plejecenter Kastaniehaven i Give, ”Musikterapi for demensramte”, 80.600 kr.
Kirsebærhavens Venner i Kolding, ”Livskvalitet på plejehjemmet”, 50.000 kr.
Brugerpårørenderåd hos plejehjemmet Kongsbjerghjemmet i Lunderskov, ”Elektrisk kørestol”, 39.592 kr.
KOL-Optimisterne i Esbjerg, ”Bustur med kol-patienter 2025”, 16.000 kr.
Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde, ”Samtalegruppe for pårørende”, 11.000 kr.
4. Tryghed i hverdagen - har følgende modtaget donationer til:
Egernsund Frivillige Brandværn, ”Termiske kikkerter til overfladeredning”, 70.647 kr.
Aabenraa Frivillige Brandværn, ”Radioudstyr til redning i vand”, 60.678 kr.
Red Barnet Vejen, ”Livredderkursus og Rescue Day”, 36.105 kr.
Kolding Roklub, ”Redningsveste”, 35.900 kr.
Roklubben Germania i Sønderborg, ”Redningsveste”, 29.875 kr.
Foreningen Skibslauget Freja Byrding i Hejlsminde, ”Redningsveste”, 24.925 kr.
Dykkerklubben Nuser i Vejle, ”Førstehjælpskurser”, 19.750 kr.
Døgninstitutionen Rønshoved i Kruså, ”Redningsveste”, 15.450 kr.
Fredericia Roklub, ”Redningsveste”, 12.560 kr.
Dykkerklubben Poseidon Als i Nordborg, ”Redningsveste”, 12.550 kr.
Specialafdelingen på Vittenbergskolen i Ribe, ”Cykelhjelme”, 11.560 kr.
KFUM Spejderne i Børkop, ”Redningsveste”, 11.324 kr.
Skærbæk Vinterbadeklub, ”Førstehjælpskursus”, 10.000 kr.
Foreningen Fremtid i Fællesskab i Vejle, ”Førstehjælpskursus”, 8.000 kr.
Egtved Camping, ” Hjertestarterskab”, 7.500 kr.
Mikkelsens Ejendomskontor i Toftlund, ”Hjertestarterskab”, 7.500 kr.
Sportsefterskolen SINE i Løgumkloster, ”Varmeskab”, 7.500 kr.
Trapholt Museum i Kolding, ”Varmeskab”, 7.500 kr.
Floraklubben for seniorer i Kolding, ”Førstehjælpskursus”, 7.022 kr.
Aalykkekvarteret i Kolding, ”Redningsveste”, 5.046 kr.
Privat pasningsordning i Varde, ”Cykelhjelme”, 1.625 kr.
Pengene kommer fra TrygFonden, som har uddelt 5,5 millioner kroner til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter. Sønderborg Floorball Club har fået bevilliget 423.164 kroner, som de udover nye kørestole skal bruge på nye bander og mål.