Sønderjysk by får flere og flere par af samme køn - men der er plads til forbedring
Flere og flere homoseksuelle par vælger at slå sig ned i provinsen. Det viser en ny statistik, som Institut for Menneskerettigheder har lavet.
I en uge har der været fest og regnbuefarver i Sønderborg, som kulminerer lørdag med en Pride-parade gennem byen.
To af deltagerne bliver Kim og Michael. De er gift og bor i Broager tæt på Sønderborg.
- Det er en dag, hvor vi kan være dem, vi er. Helt trygt. Det er en fejring af, at man kan elske, den man elsker og være den, man er, fortæller Kim Kugel Sørensen, der til daglig er erhvervskonsulent ved Sønderborg Vækstråd.
Og det er en tendens, at festerne for mangfoldighed spreder sig i provinsen. Institut for Menneskerettigheder har lavet et LGBTQ+ barometer, der løbende tager temperaturen på levevilkårene for LGBTQ+personer.
Det viser sig, at det er blevet mere almindeligt, at par af samme køn slår sig ned i provinsen eller rettere sagt uden for København.
I 1990 boede 70 procent af alle registrerede ægtepar af samme køn i hovedstaden. Nu er det kun halvdelen. I samme periode er antallet af ægtepar og registrerede partnere af samme køn i for eksempel Sønderborg Kommune steget, så der i dag er 106 ægtepar med samme køn i Sønderborg Kommune. I 1990 var der blot 4.
Ifølge Kugel-parret er der flere årsager til, at LGBTQ+-personer har rykket mod større byer.
- Du forsvinder bedre i mængden i en storby, så derfor stikker vi jo ud her i Sønderborg. Vi er flokdyr og søger ligesindede, og det er helt naturligt at søge sammen med folk, du har et fællesskab med, mener Kim Kugel Sørensen.
Som single er det også lettere i en storby. LGBTQ+ miljøet er større, så der er steder at mødes for ligesindede.
Den rigtige vej, men...
Niels Christian Aahøj Bech er forperson i LGBTQ+ Sønderborg og glæder sig over udviklingen.
- Det viser, at samfundet her i Sønderborg følger med, og at man accepterer, at der er folk som bliver registreret og kan føle sig trygge, siger han.
Der er dog stadig et stykke vej til det gode og helt almindelige LGBTQ+-liv, som forpersonen drømmer om. For det ikke fredfuldt at tage sin partner i hånden og gå gennem Sønderborg.
- Jeg har prøvet at blive spyttet og råbt efter. Personligt synes jeg, at det er svært at gå på gaden med sin partner i hånden. Der bliver kigget og snakket meget. Det påvirker mig meget, og skaber en frygt for, at der sker noget, siger han.
Men hvorfor så ikke bare flytte?
- Sønderborg har det samme at byde på, som de større byer, mener jeg. Der er også tilbud i nattelivet, men LGBTQ+-personer går jo ikke hele tiden i byen. De lever også almindelig liv. Jeg gad godt, at det gik hurtigere med, at flere bliver registrerede partnere og bruger vores netværk i Sønderborg, siger han.
Foreningen arbejder på at skabe netværk mellem LGBTQ+-personer, så de bliver i byen og ikke rykker til de store byer, hvor der er plads til større armbevægelser.
Tilbage til Sønderjylland
Kim og Michael Kugel Sørensen, som vi mødte i begyndelsen af denne artikel, slog sig ned i Sønderborg for lidt over fem år siden.
- Jeg har et godt liv her i Broager, og mit mindset er, at jeg er den, jeg er. Så det letter meget. Vi har aldrig oplevet noget ubehageligt i den forbindelse. Jeg elsker at komme på besøg i København som til Priden, men jeg hører til her i Broager nu. Jeg savner ikke på den måde storbyen, siger Kim i dag.
Kim er vokset op i Kollund/Krusåområdet, men flyttede til større byer da han i 2008 sprang ud som homoseksuel.
Nu er han så vendt hjem med sin partner.
