Landmand håber på 50 procents udbytte, efter ekstremt vejr har stresset hans afgrøder

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En historisk tør juni blev efterfulgt af en historisk våd juli. Det ekstreme vejr risikerer at gå hårdt ud over landmand Søren Jensens korn.

Juli måned har budt på rekordmeget regn.

I sådan en grad at man nærmest har glemt situationen i juni. Her gik vi gennem 26 dage i begyndelsen af sommeren uden en regndråbe.

De to ekstreme perioder af vejr har resulteret i stressede afgrøder, der kan ende med, at meget korn går til spilde.

I Broager overvejer landmand Søren Jensen, hvad han skal stille op med sin mark med havre.

- Det bedste er nok at lade den stå og håbe, at vi kan få 50 procents udbytte, siger han.

Det er rigtig svært at finde det rigtige høsttidspunkt. Nogle kerner er modne, mens der er andre, som er langt fra

Poul Erik Nielsen, planteavlsrådgiver, Landbrug & Fødevarer, Syddanmark

Pletvist ser marken fin ud med gule områder af havre, der er klar til at blive høstet. Pletterne udgør dog kun en brøkdel af den samlede mængde. Det ekstreme vejr har nemlig stresset planterne, så den har lavet nye skud, som er grønne og langt mere umodne. 

- Det gør det rigtig svært at finde det rigtige høsttidspunkt. Nogle kerner er modne, mens der er andre, som er langt fra. Hvis du høster efter, de første kerner er modne, får du en afgrøde fyldt med grønne kerner, og det er ikke optimalt. Hvis du derimod venter, får du en meget sen høst, og de første udviklede kerner drysser af, siger Poul Erik Nielsen, der er planteavlsrådgiver i Landbrug og Fødevarer, Syddanmark.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Søren Jensen har dog efterhånden lært ikke at tage sorgerne på forskud, men han kan alligevel ikke helt lade være med at ærgre siger over vejrets indvirkning.
Regnen skulle være kommet først

- Det fylder bare meget. Selv om man i grunden ikke kan konstatere tabet, før man har fået afregning, så er det irriterende, og det er trist at se, at man gør sit bedste, og så mislykkes det, siger han.

Risikoen for en lille høst er ifølge Poul Erik Nielsen lig med økonomisk tab, og hvis regnen fortsætter med at sile ned i august, ender landmændene med en høst, der langt fra er optimal.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Så bliver det kritisk. Kornet mister kvalitet ved at stå på marken for længe. Når det rammer modenheden, skal det gerne høstes, siger han.

Søren Jensen har udover sin havre marker med raps og majs. De er klar til at blive høstet, så snart tørvejret rammer.

Nu krydser han fingre for, at solen og tørvejret vender retur. Han frygter dog, at regnen vil fortsætte på samme niveau i denne måned. 

- Hvis vejret bliver ved som nu de næste tre uger frem, så bliver det træls, siger han.

Nogle gange er timing alting, og også vejrmæssigt havde det gjort en kæmpe forskel, hvis regnen var kommet før heden. 

- Så havde vi haft en rekordhøst, lyder det fra Søren Jensen. 

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.