Kommune vil forsøge at løse parkeringsstrid
Politikerne i Sønderborg Kommune skal nu se nærmere på en strid, der er opstået mellem beboerne i et villakvarter i Nordborg og kommunen.
Det er Teknik-, By-, og Boligudvalget, der på deres næste møde skal drøfte en sag, hvor utilfredse borgere har fået p-afgifter, som de ikke forstår.
Ifølge beboerne i Østerlund-kvarteret i Nordborg har de siden området blev bebygget i 70erne parkeret uden problemer i området.
Men efter en borgerhenvendelse er parkeringsvagterne begyndt at patruljere, og det har resulteret i, at flere nu har fået p-afgifter.
Borgerne siger, der altid har været længeparkering i området. Men kommunen mener, at der er tale om fortov.