Arbejdsgiverne har et medansvar for den aldersdiskrimination, der ifølge tallene foregår i stor stil på det danske arbejdsmarked.

Det siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, til TV SYD.

Baggrunden er, at TV SYD mandag kunne fortælle om 61-årige Bjarne Gylling Andersen, der har søgt job 800 gange siden 2018 uden held.

Han blev uddannet landbrugsteknolog i 2018, og han er ikke i tvivl om, at han er blevet valgt fra på grund af sin alder, selvom det blev gjort ulovligt i 2022.

Og det er for dårligt, hvis virksomhederne generelt sorterer ansøgere fra på grund af alder, mener Jens Joel.

Ikke mindst fordi mange brancher skriger efter arbejdskraft.

- Som arbejdsgiver har man et ansvar for at kigge blandt de seniorer eller de unge mennesker eller de danskere med udenlandsk baggrund, som er her (i Danmark, red.) i forvejen. For vi skal jo sørge for at udnytte alle de ressourcer og bringe alle de gode lønmodtagere i spil, som vi har herhjemme, siger han.

I 2018 følte 27 procent sig aldersdiskrimineret, mens tallet i 2022 var 45 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Udbredt opfattelse af seniorer

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Qvist fra Aalborg Universitet er aldersdiskrimination et udbredt problem, som hun også har dokumenteret i sin forskning.

Hun siger, at der en generel misforståelse om, at seniorerne ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet.

- Det er en meget udtalt fordom fra arbejdsgiverne. I virkeligheden er seniorerne ret stabile, og man kan godt forestille sig, at yngre er mere tilbøjelige til at shoppe mere rundt på arbejdsmarkedet. Men der er ikke evidens for, at det skulle være rigtigt. Der heller ingen nogen lov, der siger, at de yngre - fordi de får et job - så ville blive der, siger hun.

Og det er Jens Joel enig i.

- Der er brug for en kulturændring, fordi der måske er nogle arbejdsgivere, som tænker, at hvis jobansøgeren er oppe i årene, så bliver de nok ikke så længe. Sandheden er, at rigtig mange seniorer er ekstremt vedholdende og loyale over for deres arbejdsplads, hvor unge mennesker måske også søger nye udfordringer hurtigere og søger væk, siger han og fortsætter:

- Seniorer har ikke så meget fravær med barn syg, fordi deres børn er fløjet hjemmefra. De er en rigtig loyal arbejdskraft, og det bliver vi nødt til at insistere på, at arbejdsgiverne også får øjnene op for og ikke kun siger, at de har brug for udenlandsk arbejdskraft, når der faktisk står medarbejdere, som ønsker sig et arbejde.

Genkender ikke billede

Dansk Arbejdsgiverforening, der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det danske private arbejdsmarked, genkender ikke billedet og mener, at tallene er skævvredne.

- Det er naturligvis aldrig i orden, hvis nogen bliver diskrimineret på grund af deres alder. Men jeg har meget svært ved at genkende et billede af, at der skulle være udbredt aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Der er et metodisk problem med de tal, der bliver fremlagt, fordi de ikke tager højde for de, der har forladt arbejdsmarkedet gennem én af de tre tidlige tilbagetrækningsordninger, siger vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft, Erik E. Simonsen.

Det handler ifølge ham også om, at man søger de rigtige job.

- Selvom mange brancher mangler medarbejdere, er det nødvendigt, at både den lediges kompetencer og jobsøgning passer til de steder, hvor der er behov for arbejdskraft. Fx er rengøringsbranchen ét af de steder, der mangler allerflest medarbejdere, men hvis man som ledig ikke søger job der, men i stedet søger stillinger, hvor manglen er mindre og konkurrencen om jobbene er større, kan det tage længere tid at finde sit næste job, siger han.