Hædret fodboldklub giver håb til Adam efter svær tid

Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sønderborg Boldklub blev mandag anerkendt for deres indsats med socialt udsatte. De modtog 'En Del af Noget Større'-prisen af DBU og 25.000 kroner.

Hver mandag er et lyspunkt for Adam Petersen, der er kommet til Sønderborg fra Grønland for halvandet år siden. 

Han er en af de socialt udsatte i kommunen, der tilbydes at komme ud til Sønderborg Boldklub og spille fodbold som en del af et aktiveringsprojekt.

- Det giver mig liv og glæde. Jeg får nye venner. Det giver en følelse af at have en livsstandard, så man ikke falder ned, fortæller han.

Projektet hedder 'Inklusion i Fodbolddanmark' og er et samarbejde mellem fodboldklubben, kommunen, DBU og organisationen Ombold, der i flere år har lavet forskellige projekter og stævner, der skal gavne socialt udsatte. 

Det at være en del af foreningslivet kan skabe nogle gode værdier

Dergham Abdul Rahman, formand, Sønderborg Boldklub

Mandag blev de hædret med en pris fra DBU, der giver 25.000 kroner, og klubben kan derfor stille endnu en statuette i pokalskabet. 

Denne er dog ikke for en sejr i en turnering, men for en social indsats for primært psykisk sårbare, hjemløse og misbrugere.

En svær tid i Danmark

Klubben har hjulpet Adam Petersen, der har fået et fællesskab i fodboldklubben efter en svær start på livet i Danmark. 

Han rykkede hertil i 2021 for at støtte sin mor, der havde mistet sin mand. 

- Jeg sagde nej i tre år, men min mor ville ikke være alene, og så sagde jeg ja, fortæller en rørt Adam Petersen, da TV SYD mødte ham til mandagens træning. 

Om projektet

Med støtte fra Nordea-fonden i 2022 fik Ombold, DBU og DBU Bredde midler til at iværksætte projektet ’Inklusion i fodbold-Danmark’, som har til formål at få mennesker i udsatte positioner, for eksempel hjemløse, psykisk sårbare og misbrugere, med i positive fodboldfællesskaber.

Sønderborg Boldklub har fra starten af været meget involveret i initiativet og er lykkes med at invitere folk i udsatte positioner ind i deres fodboldfællesskab.

Samtidig har Sønderborg Kommune virkelig prioriteret initiativet og stiller med dygtige fagprofessionelle medarbejdere til at understøtte den ugentlige træning i klubben, ligesom Ombold bruger deres erfaringer og kendskab til målgruppen til at understøtte indsatsen.

Kilde: DBU

Ifølge ham har det været svært at forstå det danske system og få et arbejde. Derfor har han modtaget socialpædagogisk hjælp til at komme videre. 

Han forklarer, at det har været med til at holde ham oppe i en svær tid.

Nu har han et arbejde som freelancetolk og et fodboldhold, som han holder meget af. 

- Det går total meget bedre. Det eneste, jeg stadig skal have styr på, er det danske system, siger han.

Ud i foreningslivet

Formanden bag Sønderborg Boldklub, Dergham Abdul Rahman, var med til at starte initiativet og fortæller, at de har flere sociale indsatser i klubben. 

- Vi er en mangfoldig klub. En forening skal ikke kun være for ressourcestærke. Så derfor er det vigtigt, at vi tager det sociale ansvar og løfter alle, for det at være en del af foreningslivet kan skabe nogle gode værdier, siger formanden, der er glad for anerkendelsen fra DBU.

Netop at inkludere udsatte i grupper i de traditionelle foreningsliv er noget, der forsøges mere og mere i projekter, forklarer chefanalytiker for Idrættens Analyseinstitut, Maja Pilegaard. 

Sønderborg Boldklub blev mandag hædret for deres indsats med at hjælpe sociale udsatte. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Hun hepper på, at flere foreninger og klubber vil gøre som Sønderborg Boldklub og åbner dørene for forskellige udsatte grupper.

- Selvom man måske er lidt på kanten af tilværelsen, eller man bakser med nogle ting, så bidrager det at være en del af sådan et fællesskab til, at man vurderer sit liv til at være en smule bedre, siger hun.

Stormflodsramt kommune får afslag på lån: - Vi er ladt i stikken af staten

Foto: Sønderborg Kommune
Udgivet

Sønderborg Kommunes borgmester er stærkt utilfreds med, at staten har givet afslag på et lån til genopbygningen efter de enorme ødelæggelser fra stormfloden i oktober sidste år.

Ødelæggelser for 80 millioner kroner, hvoraf vejen til Kegnæs alene udgør en udgift på cirka 50 millioner kroner.

Det er den enorme ekstraregning, som den ødelæggende stormflod i oktober i fjord, koster Sønderborg Kommune.

Det her er langt fra det, som regeringen lovede

Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg

Nu har kommunen langt om længe fået en økonomisk håndsrækning på 15 millioner kroner fra Statens stormflodspulje. Men man har samtidig fået afslag på et lån, og det skuffer i den grad borgmester Erik Lauritzen (S).

- Forventningen var helt klart, at Sønderborg Kommune – og andre kommuner - ville få hjælp fra staten efter stormflodens store og massive skader. At vi kunne få tilskud til dele af genopbygningen og så lånefinansiere resten. Men det er ikke sket, og nu er vi ladt i stikken af staten, siger borgmesteren i en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune.

Svær situation

Låneafslaget skyldes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at der er en god likviditet i Sønderborg.

Men det er ikke et fair argument, for det er penge, som allerede er afsat til andre vigtige projekter, siger Erik Lauritzen.

Afgørelsen stiller derfor Sønderborg Kommune i en svær økonomisk situation, for nu skal man selv finde 50-60 mio. kroner til genopbygningen, siger borgmesteren.

- Stormflodsmidlerne løser ikke den store opgave – særligt med vejen til Kegnæs – Sønderborg Kommune står med efter stormfloden, siger han i pressemeddelelsen.

Derfor vil han nu lægge yderligere pres på politikerne i København.

- Jeg har ikke til sinde at acceptere den manglende forståelse for Sønderborg Kommunes situation. Det her er langt fra det, som regeringen lovede. Vi har søgt de mulige maksimale beløb, og vi er skuffet over, at vi ikke får mulighed for at optage lån til stomflodsgenopbygningen, lyder det fra den utilfredse borgmester.

TV SYD har kontaktet Indenrigs- og Sundhedsministeriet for en kommentar. Vi afventer svar fra ministeriet, som ikke har kunne nå det før weekenden.

Mindreårig pige udsat for blufærdighedskrænkelse - hjælp politiet

Udgivet

En mindreårig pige blev onsdag morgen udsat for blufærdighedskrænkelse i Aabenraa på sin vej til skole.

Pigen var på cykel, da en mand henvendte sig til hende og havde en upassende adfærd overfor hende, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er en sag, som politiet ser med stor alvor på, og derfor har man efterforsket den intenst, siden anmeldelsen indløb, lyder det.

Beder om hjælp

Politiet vil gerne finde frem til den formodede gerningsmand og beder derfor borgere om hjælp.

Gerningsmanden har onsdag morgen omkring klokken 7.45 befundet sig på cykelstien ved Brundlund Slot, Dronning Margrethesvej og Hjelmalle i Aabenraa og efterfølgende på en sti langs boldbanerne ved Kongehøjskolen og ned mod tunnelen, der krydser Vestvejen. Først på cykel siden til fods. Derefter er han forsvundet i ukendt retning, skriver Syd og Sønderjyllands Politi.

Manden beskrives som værende 15-20 år og 180-185 cm høj. Ikke etnisk dansk af udseende og mørk i huden. Han er spinkel, uden skæg og var iført sort strikhue, sort hættetrøje og sorte bukser.

Borgere opfordres til at henvende sig med oplysninger på telefon 1-1-4.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil i den kommende tid være ekstra til stede i området af hensyn til trygheden hos både skolebørnene og deres forældre.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com