Forfatter måtte grueligt meget igennem, før hun fandt formlen
Gråsten-forfatteren Linda Lassen fylder 75 år. Som 10-årig drømte hun om at skrive og kunne leve som forfatter. Det lykkedes at få gang i forfatterdrømmen som 49-årig. Inden da tog livet hende ad mange omveje, hvor hun som ung, enlig mor måtte ernære sig som ufaglært arbejder. Senere uddannede hun sig først til lærer og siden psykolog.
Forfatter Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten. Hun er tilflytter fra Fyn og kom efter et par år på Grønland til Sønderjylland i 2009. Lindas mand skulle på efterløn og ville gerne bo i Jylland.
- Inden vi skulle hjem fra Grønland, havde vi i ferierne kørt rundt for at se, hvor vi kunne tænke os at bo. I Gråsten faldt vi for den meget smukke natur og hele landskabet, som vi hurtigt kan være ude i, og hvor jeg kan gå mine daglige tanketure, siger en lattermild Linda Lassen.
Med flytningen til Sønderjylland for 19 år siden blev hun i en alder af 49 år fuldtidsforfatter.
- Jeg ville skrive på fuld tid og kunne se, at det nu kunne løbe rundt for mig, så tiden var endelig kommet til at hellige mig forfatterskabet hundrede procent.
Linda Lassen er netop blevet 75 år.
Fødselsdag fejret med krimi og digtsamling
Fødselsdagen er blandt andet fejret med udgivelse af hendes anden digtsamling 'Urolige Tider', som udkom i sidste uge. Tidligere på året udkom krimien 'Den skyldige - en grænselandskrimi', som foregår i Sønderborg, og som har virkelighedens uopklarede drab fra 1967 på Antik Andersen og indbruddet på det tyske museum i 2020 som omdrejningspunkt.
Digtsamlingen er den første i 26 år.
– Digtene havde hobet sig op gennem mange år, og nu kunne det give mening at udgive dem, fortæller en begejstret forfatter.
Digte har ikke det store publikum til stor ærgrelse for den 75-årige kvinde.
- Jeg bliver så ked af det, når jeg hører folk sige, at de ikke kan læse digte. Jeg har en ide om, at man godt kan snakke om vanskelige ting i et enkelt sprog i digte. Og mit håb er, at den her udgivelse kan få folk til at læse digte.
Fuld fart på skriveriet
Selvom Linda Lassen fylder 75 år, så arbejder hun fortsat fem til seks timer dagligt med at skrive. Men der er forskel på, hvad det er, der er på papiret.
- Prosa kan jeg planlægge. Her sætter jeg mig ned og skriver, og der er forskellige faser ved tilblivelsen af en roman. Digtene kommer på en helt anden måde. I nat kom der et, så jeg måtte op og hente min notesbog for at skrive det ned. Det er ikke noget særligt, men handler om vinter og sne og en fugl. Det er ikke sikkert, det bliver til mere, men nu har jeg fastholdt øjeblikket.
Og så er der samtalerne med manden ved middagsbordet, hvor hendes romanfigurer også sidder med.
- Vi har haft dem alle som logerende, både Henriette, der var vandrelærer i 1880'erne, og Jens og Marie - redaktørparret ved Flensborg Avis - de har alle siddet med ved bordet, hvor samtalerne drejer sig om dem, griner Linda Lassen.
Hendes halvrunde dag fejres på søndag eftermiddag på Sønderborghus med 'Brecklings Bogcafé', hvor Allan Breckling interviewer hende om forfatterskabet, og skuespiller Henrik Hagensen læser op fra nogle af hendes romaner.
Linda Lassens forfatterrepertoire spænder vidt fra krimier og romaner til børnebøger og to digtsamlinger. Desuden har hun være medforfatter på en række antologier, og hun har også skrevet fagbøger.
Debuten som forfatter kom, da hun som 49-årig i 1997 udgav digtsamlingen 'Balloner flyver væk'.
En svær start - klodset og fummelfingret
- Jeg har skrevet, siden jeg var barn, og min drøm var at blive bibliotekar, lærer eller journalist, da jeg elskede at læse og skrive, siden jeg var helt lille, fortæller Linda Lassen.
- Faktisk skrev jeg alenlange stile i skolen, fordi jeg simpelthen ikke kunne stoppe med det. Jeg ville så gerne bruge ord og have oplevelser ved at bruge dem og ved at læse. Men jeg blev opfattet som en særling og mobbet i skolen. Jeg var hverken smart eller pæn, og så var jeg også meget klodset.
Linda Lassen fortæller, at hendes forældre heller ikke rigtigt forstod hendes interesser for bøger og fordybelse i det skrevne sprog.
- Min forældre var kun 17 år og 18 år, da de fik mig. De kom fra en ufaglært baggrund uden interesse for litteratur, så det er måske ikke så underligt, de havde det sådan med mig.
14-årige Linda blev sendt på efterskole.
– De synes, jeg var lidt vanskelig og måske ikke, som de havde forestillet sig, så derfor kom jeg på efterskolen, funderer 75-årige Linda.
Efterfølgende blev hun sendt i lære som smørrebrødsjomfru på et pensionat i Odense, hvor hun også voksede op.
- Jeg nåede at være i lære på pensionatet som smørrebrødsjomfru i hele tre måneder.
- Jeg røg ud, da jeg endnu en gang tabte maden på gulvet. Pensionatsværtinden skreg af mig, fordi det var det dyre stykke med røget ål og røræg, der faldt af fadet, klukler den aldrende forfatter ved mindet om dengang tilbage i begyndelsen af 1960'erne.
- Tænk sig - jeg kan huske, hvor gal hun blev over det med den dyre, røgede ål, siger Linda Lassen og slår en hjertelig latter op.
Mistede brødre og far i drukneulykke
De efterfølgende år gled Linda Lassen ud og ind af forskelligt ufaglært arbejde. Og som ganske ung mødte hun den mand, hun senere blev gift med og fik to drenge med. Men allerede som 21-årig blev de skilt, og Linda Lassen stod alene med to små børn og forefaldende arbejde.
Lige inden skilsmissen oplevede familien den tragiske ulykke, at hendes far og to brødre på henholdsvis 5 og 15 år alle omkom i en drukneulykke ved Nyborg.
- De var på en fisketur, hvor min mor var med. Det var voldsomt og har selvfølgelig været definerende for alle i familien. Både for mig, men selvfølgelig også min mor, som overlevede ulykken. Det har på ingen måde ikke været let.
Efter skilsmissen begyndte Linda Lassen at tage 9. klasses eksamen, og efter nogle år stod hun med en lærereksamen i hånden.
- Det var den første milepæl mod noget af det, jeg virkelig har holdt af at lave.
Job som fængselslærer og psykolog gav indsigter
Hun arbejdede i mange år som fængselslærer i Nyborg. Et arbejde hun holdt meget af.
- Folk i fængsel er jo for de flestes vedkommende ikke anderledes end alle andre mennesker. De har taget nogle forkerte valg på et tidspunkt i livet, men jeg tænker, det kunne ske for de fleste af os. Så det med at forstå, hvad der former vores liv, har altid optaget mig.
Sideløbende med lærergerningen læste Linda Lassen til psykolog.
- Arbejdet som psykolog har jeg også holdt virkelig meget af. Men det var stadig forfatter, jeg ville være.
- Jeg har alle årene skrevet digte til skrivebordsskuffen, så da børnene flyttede hjemmefra, troede jeg, at jeg skulle skrive endnu flere digte. Men jeg opdagede, at jeg havde mere tid til at skrive uden børn omkring mig, og så jeg kastede mig over romanerne, hvor jeg bedre kan udfolde, hvordan mennesker lever og tackler deres liv.
Siden har Linda Lassen ikke set sig tilbage.
Romaner og børnebøger er udkommet i en lind strøm. I begyndelsen var det særligt bøgerne til børn og unge, som drev hendes litterære karriere.
- I 2001 kom min første børnebog 'Louise', der handler om en pige, der bliver mobbet. Den blev til, fordi jeg som psykolog ikke havde de nødvendige arbejdsbetingelser til at hjælpe en af virkelighedens mange 'Louiser', og en dag tænkte jeg, at jeg skriver en bog til hende. Jeg har i den grad haft masser af selvoplevet stof at skrive på.
Siden er yderligere 26 romaner for børn og unge kommet til. Den seneste er 'Viktor & verdenhavet' fra 2019.
- Jeg tror, at den er den sidste til den aldersgruppe. Jeg er ikke længere så tæt på unge mennesker og deres udfordringer.
Sønderjylland set gennem krimier og grænselandshistorier
I de senere år har Linda Lassen været optaget af at skrive historiske romaner, som udspiller sig i Sønderjylland.
- Da vi kom til Sønderjylland, gik det op for os begge, hvor lidt vi vidste om den sønderjyske historie. Det var nærmest pinligt.
Linda Lassen tog hurtigt revanche for den manglende historiske viden.
Hun fordybede sig og researchede på den sønderjyske historie. Og det endte blandt andet med romanerne 'Men sko må jeg ha', der fortæller historien om vandrelærerinden Henriette Gubi, som efter krigen i 1864 vandrede rundt fra gård til gård og underviste de sønderjyske børn i dansk, som var forbudt i skolerne.
Senere blev det til 'Tysklandsarbejderen' og 'Jens og Marie - en genforeningsroman', som udkom i 2019 forbindelse med fejringen af 100 året for genforeningen.
Hvis man spørger fødselaren om, hvilke romaner hun holder mest af, er det svært at få et klart svar.
- Åhh, man elsker jo alle sine børn. Men romanen 'Tysklandsarbejderen' holder jeg meget af. Den er inspireret af min farfar, der var et skvadderhoved, som ikke kunne finde ud af at sige ja eller nej de rigtige steder, og som hellere ville spille musik og tegne, men som kom til alt mulig andet, dén historie er jeg glad for.
- Og så er jeg lykkelig over, at det lykkedes mig at blive forfatter. Det var en drøm, der var længe om at blive forløst, måske også for længe.
Linda Lassen arbejder lige nu på en nu roman, der også er inspireret af historiske personer.
- Jeg skriver om Anna Lorentzen, der blev dømt til døden efter Anden Verdenskrig for at have samarbejdet med tyskerne. Hun sad i Horserød og knyttede et nært venskab til Ruth Vermehren, som blev en af landets første tre kvindelige præster, og som virkede som præst i fængslet.