Forfatter måtte grueligt meget igennem, før hun fandt formlen

Linda Lassen er forfatter og bosiddende i Gråsten. Den 1. december fylder hun 75 år. Foto: Privat
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gråsten-forfatteren Linda Lassen fylder 75 år. Som 10-årig drømte hun om at skrive og kunne leve som forfatter. Det lykkedes at få gang i forfatterdrømmen som 49-årig. Inden da tog livet hende ad mange omveje, hvor hun som ung, enlig mor måtte ernære sig som ufaglært arbejder. Senere uddannede hun sig først til lærer og siden psykolog.

Forfatter Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten. Hun er tilflytter fra Fyn og kom efter et par år på Grønland til Sønderjylland i 2009. Lindas mand skulle på efterløn og ville gerne bo i Jylland.

- Inden vi skulle hjem fra Grønland, havde vi i ferierne kørt rundt for at se, hvor vi kunne tænke os at bo. I Gråsten faldt vi for den meget smukke natur og hele landskabet, som vi hurtigt kan være ude i, og hvor jeg kan gå mine daglige tanketure, siger en lattermild Linda Lassen.

Linda Lassen og hendes mand boede på Grønland i to år, inden de flyttede til Gråsten. Foto: Privat

Med flytningen til Sønderjylland for 19 år siden blev hun i en alder af 49 år fuldtidsforfatter.

- Jeg ville skrive på fuld tid og kunne se, at det nu kunne løbe rundt for mig, så tiden var endelig kommet til at hellige mig forfatterskabet hundrede procent.

Linda Lassen er netop blevet 75 år. 

Krimien 'Den skyldige' er en krimi, der foregår i Sønderborg, hvor mordet på Antik Andersen i 1967 og tyveriet fra det tyske museum i 2020 spiller en afgørende rolle.

Fødselsdag fejret med krimi og digtsamling

Fødselsdagen er blandt andet fejret med udgivelse af hendes anden digtsamling 'Urolige Tider', som udkom i sidste uge. Tidligere på året udkom krimien 'Den skyldige - en grænselandskrimi', som foregår i Sønderborg, og som har virkelighedens uopklarede drab fra 1967 på Antik Andersen og indbruddet på det tyske museum i 2020 som omdrejningspunkt. 

Digtsamlingen er den første i 26 år.

– Digtene havde hobet sig op gennem mange år, og nu kunne det give mening at udgive dem, fortæller en begejstret forfatter.

Digte har ikke det store publikum til stor ærgrelse for den 75-årige kvinde. 

- Jeg bliver så ked af det, når jeg hører folk sige, at de ikke kan læse digte. Jeg har en ide om, at man godt kan snakke om vanskelige ting i et enkelt sprog i digte. Og mit håb er, at den her udgivelse kan få folk til at læse digte.

Forfatter Linda Lassen fylder 75 år og udgiver bog nummer 48, digtsamlingen 'Urolige Tider', få dage før sin halvrunde fødselsdag. Foto: Privat

Fuld fart på skriveriet

Selvom Linda Lassen fylder 75 år, så arbejder hun fortsat fem til seks timer dagligt med at skrive. Men der er forskel på, hvad det er, der er på papiret.

- Prosa kan jeg planlægge. Her sætter jeg mig ned og skriver, og der er forskellige faser ved tilblivelsen af en roman. Digtene kommer på en helt anden måde. I nat kom der et, så jeg måtte op og hente min notesbog for at skrive det ned. Det er ikke noget særligt, men handler om vinter og sne og en fugl. Det er ikke sikkert, det bliver til mere, men nu har jeg fastholdt  øjeblikket.

Og så er der samtalerne med manden ved middagsbordet, hvor hendes romanfigurer også sidder med.

Romanen 'Men sko må jeg ha' er en historisk roman, der tage afsæt i den virkelige historie om Henriette Gubbi, der levede som vandrelærer i 1880'erne, da Sønderjylland var tysk. Foto: Privat

- Vi har haft dem alle som logerende, både Henriette, der var vandrelærer i 1880'erne, og Jens og Marie - redaktørparret ved Flensborg Avis - de har alle siddet med ved bordet, hvor samtalerne drejer sig om dem, griner Linda Lassen.

Hendes halvrunde dag fejres på søndag eftermiddag på Sønderborghus med 'Brecklings Bogcafé', hvor Allan Breckling interviewer hende om forfatterskabet, og skuespiller Henrik Hagensen læser op fra nogle af hendes romaner.  

Linda Lassen bliver interviewet søndag den 3. december på Sønderborghus af Allan Breckling om forfatterskabet, og skuespiller Henrik Hagensen læser op fra nogle af hendes romaner. Foto: Privat

Linda Lassens forfatterrepertoire spænder vidt fra krimier og romaner til børnebøger og to digtsamlinger. Desuden har hun være medforfatter på en række antologier, og hun har også skrevet fagbøger.

Debuten som forfatter kom, da hun som 49-årig i 1997 udgav digtsamlingen 'Balloner flyver væk'. 

En svær start - klodset og fummelfingret 

- Jeg har skrevet, siden jeg var barn, og min drøm var at blive bibliotekar, lærer eller journalist, da jeg elskede at læse og skrive, siden jeg var helt lille, fortæller Linda Lassen.

Londa Lassens fotoalbum fra barndommen i 1950'erne. Foto: Privat

- Faktisk skrev jeg alenlange stile i skolen, fordi jeg simpelthen ikke kunne stoppe med det. Jeg ville så gerne bruge ord og have oplevelser ved at bruge dem og ved at læse. Men jeg blev opfattet som en særling og mobbet i skolen. Jeg var hverken smart eller pæn, og så var jeg også meget klodset.

Linda Lassen fortæller, at hendes forældre heller ikke rigtigt forstod hendes interesser for bøger og fordybelse i det skrevne sprog.

- Min forældre var kun 17 år og 18 år, da de fik mig. De kom fra en ufaglært baggrund uden interesse for litteratur, så det er måske ikke så underligt, de havde det sådan med mig.

Linda Lassen debuterede som forfatter som 48-årig. Hun har drømt om et forfatterskab siden hun var 10 år gammel. Foto: Privat

14-årige Linda blev sendt på efterskole.

– De synes, jeg var lidt vanskelig og måske ikke, som de havde forestillet sig, så derfor kom jeg på efterskolen, funderer 75-årige Linda.

Efterfølgende blev hun sendt i lære som smørrebrødsjomfru på et pensionat i Odense, hvor hun også voksede op. 

- Jeg nåede at være i lære på pensionatet som smørrebrødsjomfru i hele tre måneder.

- Jeg røg ud, da jeg endnu en gang tabte maden på gulvet. Pensionatsværtinden skreg af mig, fordi det var det dyre stykke med røget ål og røræg, der faldt af fadet, klukler den aldrende forfatter ved mindet om dengang tilbage i begyndelsen af 1960'erne.

Børnebogen 'Viktor & verdenshavet' udkom i 2019 og er nok den sidste børnebog, Linda Lassen udgiver, siger hun.

- Tænk sig - jeg kan huske, hvor gal hun blev over det med den dyre, røgede ål, siger Linda Lassen og slår en hjertelig latter op.

Mistede brødre og far i drukneulykke 

De efterfølgende år gled Linda Lassen ud og ind af forskelligt ufaglært arbejde. Og som ganske ung mødte hun den mand, hun senere blev gift med og fik to drenge med. Men allerede som 21-årig blev de skilt, og Linda Lassen stod alene med to små børn og forefaldende arbejde.

Lige inden skilsmissen oplevede familien den tragiske ulykke, at hendes far og to brødre på henholdsvis 5 og 15 år alle omkom i en drukneulykke ved Nyborg.

- De var på en fisketur, hvor min mor var med. Det var voldsomt og har selvfølgelig været definerende for alle i familien. Både for mig, men selvfølgelig også min mor, som overlevede ulykken. Det har på ingen måde ikke været let.

Efter skilsmissen begyndte Linda Lassen at tage 9. klasses eksamen, og efter nogle år stod hun med en lærereksamen i hånden.

- Det var den første milepæl mod noget af det, jeg virkelig har holdt af at lave.

Job som fængselslærer og psykolog gav indsigter

Hun arbejdede i mange år som fængselslærer i Nyborg. Et arbejde hun holdt meget af.

- Folk i fængsel er jo for de flestes vedkommende ikke anderledes end alle andre mennesker. De har taget nogle forkerte valg på et tidspunkt i livet, men jeg tænker, det kunne ske for de fleste af os. Så det med at forstå, hvad der former vores liv, har altid optaget mig.

Sideløbende med lærergerningen læste Linda Lassen til psykolog. 

- Arbejdet som psykolog har jeg også holdt virkelig meget af. Men det var stadig forfatter, jeg ville være. 

- Jeg har alle årene skrevet digte til skrivebordsskuffen, så da børnene flyttede hjemmefra, troede jeg, at jeg skulle skrive endnu flere digte. Men jeg opdagede, at jeg havde mere tid til at skrive uden børn omkring mig, og så jeg kastede mig over romanerne, hvor jeg bedre kan udfolde, hvordan mennesker lever og tackler deres liv.

Siden har Linda Lassen ikke set sig tilbage.

Forfatter Linda Lassen fylder 75 år den 1. december og udgiver bog nummer 48. Foto: Privat

Romaner og børnebøger er udkommet i en lind strøm. I begyndelsen var det særligt bøgerne til børn og unge, som drev hendes litterære karriere.

- I 2001 kom min første børnebog 'Louise', der handler om en pige, der bliver mobbet. Den blev til, fordi jeg som psykolog ikke havde de nødvendige arbejdsbetingelser til at hjælpe en af virkelighedens mange 'Louiser', og en dag tænkte jeg, at jeg skriver en bog til hende. Jeg har i den grad haft masser af selvoplevet stof at skrive på. 

Siden er yderligere 26 romaner for børn og unge kommet til. Den seneste er 'Viktor & verdenhavet' fra 2019. 

- Jeg tror, at den er den sidste til den aldersgruppe. Jeg er ikke længere så tæt på unge mennesker og deres udfordringer.

'Det forsvundne spædbarn' er fri fantasi, men er baseret på en virkelig hændelse om den tre måneder gamle Basse, der blev fjernet fra sin barnevogn i 1966 i Odense.

Sønderjylland set gennem krimier og grænselandshistorier

I de senere år har Linda Lassen været optaget af at skrive historiske romaner, som udspiller sig i Sønderjylland.

- Da vi kom til Sønderjylland, gik det op for os begge, hvor lidt vi vidste om den sønderjyske historie. Det var nærmest pinligt.

I 1884 rejste den 25-årige Marie Fibiger fra København til Sønderjylland for med egne øjne at se 'det tabte land'. Især så hun frem til at mødes med den allerede da berømte Jens Jessen, der i 1882 havde afløst Gustav Johannsen som redaktør på Flensborg Avis. Tre år efter blev de gift. Deres ægteskab og deres fælles kamp for at få hele Sønderjylland genforenet med Danmark handler 'Jens og Marie – en genforeningsroman' om. Foto: Forlaget Hovedland

Linda Lassen tog hurtigt revanche for den manglende historiske viden. 

Hun fordybede sig og researchede på den sønderjyske historie. Og det endte blandt andet med romanerne 'Men sko må jeg ha', der fortæller historien om vandrelærerinden Henriette Gubi, som efter krigen i 1864 vandrede rundt fra gård til gård og underviste de sønderjyske børn i dansk, som var forbudt i skolerne. 

Senere blev det til 'Tysklandsarbejderen' og 'Jens og Marie - en genforeningsroman', som udkom i 2019 forbindelse med fejringen af 100 året for genforeningen.

Tysklandsarbejderen af Linda Lassen.

Hvis man spørger fødselaren om, hvilke romaner hun holder mest af, er det svært at få et klart svar.

- Åhh, man elsker jo alle sine børn. Men romanen 'Tysklandsarbejderen' holder jeg meget af. Den er inspireret af min farfar, der var et skvadderhoved, som ikke kunne finde ud af at sige ja eller nej de rigtige steder, og som hellere ville spille musik og tegne, men som kom til alt mulig andet, dén historie er jeg glad for.

- Og så er jeg lykkelig over, at det lykkedes mig at blive forfatter. Det var en drøm, der var længe om at blive forløst, måske også for længe.

Linda Lassen arbejder lige nu på en nu roman, der også er inspireret af historiske personer. 

- Jeg skriver om Anna Lorentzen, der blev dømt til døden efter Anden Verdenskrig for at have samarbejdet med tyskerne. Hun sad i Horserød og knyttede et nært venskab til Ruth Vermehren, som blev en af landets første tre kvindelige præster, og som virkede som præst i fængslet. 

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com