Forbud var vedtaget - men nu kan Stig fortsætte med at skrabe havbunden for muslinger

Stig Wittrup glæder sig over, at den nye regering har valgt at udskyde beslutningen om forbud mod blandt andet muslingeskrab og trawlfiskeri. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

DTU Aqua peger på, at muslingeskrab og andre bundslæbende redskaber ikke er det største problem for hverken havmiljø eller fiskebestanden.

Muslingeskrabere og trawlfiskere kan fortsat bruge deres stærkt omdiskuterede redskaber til at fiske efter fisk og muslinger. Det glæder Stig Wittrup, der har en virksomhed, hvor de skraber efter muslinger i flere af de sønderjyske fjorde. 

I efteråret blev det ellers skrevet sort på hvidt i en bekendtgørelse fra den daværende regering og dens støttepartier, at der fra årsskiftet skulle være et forbud mod bundslæbende fiskemetoder i området fra Trelde Næs og ned til grænsen til Flensborg Fjord.

Det er blandt andet skrabere som denne, der i mange år har mødt modstand, fordi den slæbes henover havbunden. Muslingerne bliver revet op og ryger ind i nettet.

Men folketingsvalget skabte et nyt flertal og en ny regering, der har besluttet sig for at udskyde beslutningen om at forbyde metoden som blandt andet muslingeskrabere, som Stig Wittrup bruger. 

- Nu skal Fiskerikommissionen kigge på det, og det er jeg faktisk glad for. Så bliver der ikke kun lavet et forbud ud fra en mavefornemmelse, siger Stig Wittrup.

Han mener, at muslingefiskeriet er så reguleret, og at han skraber så lidt, at det ikke har en afgørende effekt på havmiljøet i de fjorde, han skraber i. 

- Vi taler måske om, at vi fisker i en procent af det område, vi rent faktisk må, og muslingerne vender tilbage, selvom vi har skrabet. Vi bliver talt til som om, at det er det værste, man kan gøre ved vores havmiljø, men det er faktisk bæredygtigt, siger han. 

Borgmestre i oprør

Det var en glædens dag for de sønderjyske borgmestre og Danmarks Naturfredningsforening, da et forbud blev vedtaget. En lige så stor skuffelse var det for dem, da det blev udskudt.

Længe har interessenterne kæmpet for at få et forbud mod de bundslæbende redskaber. 

- Det har været en debat i rigtig lang tid. Vi har arbejdet med det her længe, og nu må vi se noget handling, lyder det fra Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune (K), der i april skrev til Mijø- og Fødevareudvalget, at der skulle laves et forbud mod trawl og muslingeskrab.

Det er båden her, der trækker muslingeskraberen henover havbunden. I et par måneder har den sejlet i de sønderjyske fjorde. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening vil tre ud af fire danskere forbyde de bundslæbende redskaber, som trawlfiskere og muslingeskrabere bruger. 

Formand for foreningen i Sønderborg, Birgitte Marcussen, mener, at man skulle holde fast i et forbud, da der har været en høringsperiode, hvor alle, der vil høres, kan få lov til det. 

Hun er ikke i tvivl om, at et forbud vil være det rigtige.

- Man ødelægger havbunden, de steder man skraber. Alle de bunddyr, der er med til at ilte havbunden og som giver føde til fisk og andre dyr, de får ødelagt deres gravegange. Så det er under alle omstændigheder skadeligt for havmiljøet, at man skraber, siger hun.

Kompliceret stof

Ifølge professor og sektionsleder ved DTU Aqua, Jens Kjerulf, er det kompliceret, og der er ikke noget klart svar på, om et forbud vil gavne havmiljøet som helhed.

Men han fremhæver, at et forbud mod præcis muslingeskrab vil have en begrænset effekt. 

Man skraber oftest mellem 5-10 minutter per skrab og fanger cirka 700 kilo muslinger, forklarer Stig Wittrup. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Han fremhæver Natur2000-området i Lillebælt, hvor man ikke har set muslingeskrab i mange år, hvor der ham bekendt ikke er sket nogen umiddelbar effekt.

- Muslingeskrab har en selvfølgelig effekt på havbunden i øjeblikket og måneder efter, og man kan anlægge det synspunkt, at enhver skade er skidt. Men det er også rigtigt, at i præcis de miljøer og i det omfang, muslingefiskeri foregår, gør det ikke den store forskel, siger han.

Når det handler om et generelt forbud mod flere af de bundskrabende fiskemetoder, øges det geografiske område, hvorpå bunden påvirkes, og det har han ikke det fulde kendskab til.

- Lidt mere forsigtigt vil jeg stadig vurdere, at det er begrænset, hvor stor skade trawling, snurrevod og muslingeskrab gør. Der er andre ting, som tab af næringsstoffer fra landbruget og spildevand, der er en større presfaktor, fortæller Jens Kjerulf fra DTU Aqua.

Fremtidens fiskeri skal nu kigges på af Fiskerikommissionen, der er en sammensætning af fagfolk. Her skal de også finde ud af, hvad der skal ske med blandt andet trawl, snurrevod og muslingeskrab.

Fiskerikommissionen

  • Liselotte Hohwy Stokholm (direktør for Tænketanken Hav, tidligere CEO for erhvervscenter København)

  • Simon Jul (madiværksætter og komiker)

  • Birthe Larsen (lektor i økonomi ved Copenhagen Business School)

  • Peder Andersen (professor emeritus i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet)

  • Poul Degnbol (tidligere Head of Advice, International Council for the Exploration of the Sea (ICES))

  • Troels Hegland (lektor i fiskeriforvaltning ved Aalborg Universitet)

  • Peter Grønkær (lektor i marinøkologi ved Aarhus Universitet)

  • Grethe Elisabeth Dinesen (seniorkonsulent i økosystembaseret fiskeriforvaltning ved Danmarks Tekniske Universitet)

  • Niels Buus Kristensen (forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo.)

  • Forhenværende minister, Lars Barfoed, er formand.


Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Rene og Kaj vil sætte en stopper for kæmpe energipark

Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

Vejen Kommune planlægger at bygge to store energiparker. I Revsing har borgere lavet uderskriftsindsamlinger for at stoppe projektet.

De seneste par måneder er panderynkerne ikke blevet mindre hos flere af borgerne i området i Revsing ved Vejen.

Kommunen planlægger ikke bare at opstille et par enkelte små vindmøller, men at lave en hel energipark med blandt andet 270 hektar solcelleanlæg, Ptx-anlæg og vindmøller på 190 meter.

Ifølge kommunen er man fortsat tidligt i processen, hvor man her til aften holder sit andet borgermøde om energiparken.

Det er som om, at de har holdt sig for øjnene, når de læser vores underskrifter

René Møllgren, borger i Vejen Kommune

Nogle af dem, der har tænkt sig at møde op, er Kaj Rasmussen og René Møllgren, som bor i det område energiparken skal bygges i. De mener at området er forkert udpeget, fordi der bor mange mennesker.

Sådan ser den seneste skitse ud fra Vejen Kommune. Det er den, der tages udgangspunkt i på borgermødet onsdag aften.

Ifølge Kaj Rasmussen, der i flere årtier har boet i området, bor der omkring 104 borgere indenfor den skitse for energiparken, som kommunen fremlægger til aftenens borgermøde.

- Vi skal have stoppet det her. Jeg mener ikke, at der er brug for det, siger Kaj Rasmussen, der har Gamst Maskinstation.

Der bliver ikke lyttet

Derfor har han sammen med et par andre beboere i området været rundt og indsamle 140 underskrifter, som han tog med på rådhuset og afleverede til borgmesteren. Men han taler for døve ører, mener han.

- De er bedøvende ligeglade med os. Det er som om, at de bare har trumfet det her igennem og så bliver det sådan, siger Kaj Rasmussen.

Kaj Rasmussen er indehaver af Gamst Maskinstation og mener, at det vil ødelægge et godt område, hvis man bygger en energipark der. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

I et referat fra byrådets møde om energiparken i Revsing står der, at "planlægningen skulle være under forudsætning af, at projekterne havde en god lokal opbakning."

Men når René Møllgren og andre borgere har henvendt sig i høringsperioden, har konklusionen været, at der ikke er nogen nye bekymringer. Sådan opleves det, fortæller René Møllgren.

- Det er som om, at de har holdt sig for øjnene, når de læser vores underskrifter, siger han.

Men borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) forsikrer om, at han har læst henvendelserne.

Der er to grupper i Revsing, der er modstandere af energiparken. Udover Kaj Rasmussen og René Møllgrens underskriftindsamling har en anden borgergruppe også afleveret omkring 400 underskrifter og demonstreret foran rådhuset. Lidt under halvdelen af underskrifterne fra dén gruppe var dog ikke fra folk bosiddende i kommunen.

Synes du, at I har borgernes opbakning?

- Det kan jeg reelt ikke vide, for vi har kun fået høringssvar fra den første skitse. Jeg ved ikke, hvilke borgere, der er besøgt af VE-aktørerne (dem der skal lave energiparken, red.), og hvor langt de er med at lave aftaler. Det er kun naturligt, at der er ting, der skal rettes til undervejs, og at borgere har indvendinger i starten.

- Jeg må også sige, at nogle af de underskrifter på klagerne, der er kommet, har også være nogen, der bor uden for kommunen, og dem interesserer jeg mig ikke som sådan for. Men nu holder vi et borgermøde igen, og så må vi se om modstanden er så stor, siger han.

Kaj Rasmussen har her sin maskinstation. Foruden den har han også et nybygget hus i området for energiparken Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Der er bedre plads andre steder

Borgmesteren begrunder energiparkerne med, at kommunerne skal hjælpe med den grønne omstilling, og så er ambitionen at skabe 500 grønne arbejdspladser, der skaber vækst i kommunen.

Og lige netop Revsing ligger rigtig godt i forhold til energiinfrastruktur med flere forbindelser, der gør kommunen og området til et oplagt sted at bygge vedvarende energi, fortæller han.

Men både Kaj Rasmussen og René Møllgren så man gerne, at man fandt et mindre befolket område. De har kigget på mulighederne.

- Der er bedre muligheder både længere mod vest og mod nord for Revsing, hvor det vil gå ud over langt færre beboere, siger René Møllgren.

René Møllgren tror ikke på, at der kommer en løsning, som han er tilfreds med, hvis energiparken fastholdes af kommunen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

For ham kan energiparken betyde, at han skal opkøbes eller blive nabo til energiparken. Selvom kommunen og Frank Schmidt-Hansen har sagt, at de gerne vil arbejde på at finde en anden grund i det åbne landskab til borgere, der kommer i klemme, så tror René Møllgren ikke på en god løsning.

Han købte sin bolig billigt, og er glad for at kunne drive sin virksomhed fra sin bopæl.

Hvad nu, hvis du får en fin kompensation. Vil det så ikke være okay?

- Jeg kan slet ikke se, at den kan blive stor nok. Om de så femdobler beløbet for min ejendom, vil jeg hellere blive boende, siger han.

Her bor René Møllgren. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Efter onsdagens borgermøde håber borgmesteren at kunne ansøge om at blive en statslig energipark, der skal gøre det nemmere at få lagt erhvervsområder ud i parken.

- Der er flere møder og dialoger, vi skal have endnu. Hvis opbakningen er der, kan vi forhåbentlig godkende et kommuneplantillæg i juni 2025, siger Frank Schmidt-Hansen.

Politikere gjorde ikke deres arbejde færdigt - nu må naboer leve med de grimme konsekvenser

Huset på Gødstrupvej har stået tomt i cirka seks år, og er efterhånden omsluttet af vildtvoksende efeu. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Da planer om en togbane fra Vejle til Billund Lufthavn blev droppet i 2021 efterlod politikerne lovgivning, som betyder, at naboer nu må finde sig i, at tre lokale ejendomme falder sammen for øjnene af dem.

- De var jo pæne og nydelige. Den ene var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag.

Martin Fogh Skovlyst er nabo til to af tre ejendomme, som i løbet af få år er forvandlet fra ”slot til skrot”.

Ejendomme, som Banedanmark forlods-eksproprierede, mens planerne om at bygge en togbane mellem Vejle og Billund Lufthavn stadig levede.

Dengang brugte Martin Fogh Skovlyst syv år på at kæmpe mod togbanen som formand for Facebook-siden ”Drop Billundbanen.”

Nu må han konstatere, at kampen for at få ruinerne fjernet er den næste, han må tage.

Svar fra Banedanmark: Vi er fanget i et limbo

Det er ikke en kamp, han er alene om.

Vejle Vesteregns lokalråd og Vejle Kommune har både i 2021, 2022, 2023 og 2024 rykket Banedanmark for svar på, hvad der skal ske med de tre ejendomme, som står og forfalder.

Flere gange har Banedanmark stillet i udsigt, at husene skulle rives ned. Men først når der er hjemmel, og det kræver, at politikerne aflyser det anlægsprojekt, der stadig er gældende.

I 2021 fik lokalrådet at vide, at Banedanmark forventede at rive ejendommene ned i 2022.

Det skete ikke, og da lokalrådet skrev til Banedanmark igen i efteråret 2022, lød svaret, at ejendommene var indstillet til nedrivning, og at styrelsen forventede, det ville ske i 2023.

Da 2023 var ved at rinde ud, uden der skete noget, kontaktede lokalrådet igen Banedanmark, som denne gang svarede, de ville vende tilbage ”inden jul”.

”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”

Banestyrelsens svar til Vejle Kommune i september 2024.

Der kom bare aldrig noget svar, og i efteråret 2024 skrev Vejle Kommune derfor til styrelsen.

Svaret fra Banedanmark lød:

”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”

Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen.

Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand, Teknisk Udvalg, Vejle Kommune

Glemt af politikerne

De mange henholdende svar og manglen på handling er årsag til, at kommunen og lokalrådet nu har bedt et lokalt folketingsmedlem om at gå ind i sagen.

Mandag besøgte folketingsmedlem, Christoffer Melson (V), to af de huse, Banedanmark har ejet i årevis uden at gøre noget ved dem. Foto: Pia Thordsen

- Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen. Det kan godt være, at der i manges hoveder, da kommer ikke nogen bane til Billund. Men men så er det bare nødvendigt at gøre opmærksom på, at så mangler der en lille bitte beslutning eller en en stykke papir på, at det er sådan det er. Så de i Banedanmark kan for få sagen lukket, siger Gerda Haastrup Jørgensen (Venstre), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune.

Mandag mødte medlem af folketingets transportudvalg, Christoffer Melson (Venstre) op ved to af de forlods-eksproprierede ejendomme.

Hvad vil det sige, at en ejendom kan forlods-eksproprieres?

I visse tilfælde kan Banedanmark give tilladelse til fremrykket ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

Som eksempel på særligt indgribende berørt, kan nævnes banen kører direkte hen over ejendommes hovedhus, eller at størstedel af matriklen med hovedhus bliver inddraget af baneprojekt.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Fremrykket ekspropriation gælder også for virksomheder, hvis der f.eks. foreligger særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab, hvis ejendommen ikke bliver overtaget på et tidligt tidspunkt.

Ejeren skal dokumentere sine særlige personlige grunde ved eksempelvis at fremsende separations/skilsmisseerklæring, lægeerklæring, dødsattest m.m og virksomheder skal kunne redegørelse for økonomisk tab.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en erklæring, hvori det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af det kommende jernbaneprojekt.

Kilde: Banedanmark

Og det er et overvældende syn, der mødte ham og de fremmødte naboer.

- Husene var i orden da de blev købt. Og så gik det ret hurtigt med, at de begyndte at se sådan her ud, konstaterer Martin Fogh Skovlyst, og fortsætter:

- Det ene hus var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag, så så husene var i orden da de blev købt.

Det ene hus har ny tegltag. Under det hænger resten af huset i laser. Foto: Pia Thordsen

Omsluttet af vildtvoksende efeu 

På det ene hus troner et næsten absurd blankt – og tydeligvis nyt – sort tegltag, mens huset nedenunder ligner en hærget ruin:

Smadrede vinduer. Et gennembanket toilet. Lofter, vægge og inventar hænger i laser.

Man skulle ikke tro, det kun er fem-seks år siden, der boede mennesker i huset.

Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst.

Jens Uth, formand, Vejle Vesteregns lokalråd

Bedre ser det ikke ud i det lyserøde nabohus. Her har vildtvoksende efeu omsluttet murværk og tag fra sokkel til kvist.

Kun de lavtgående fly, der hvinende og brummende sejler hen over husene, minder om, at befinder os i 2024 og ikke i en kulisse fra Tolkiens Ringenes Herre.

Naturen har taget over på Gødsbølvej 63. Foto: Pia Thordsen

Ærgerlig over hvad skattepengene bruges til

Det er ikke et syn, der huer formanden for Vejle Vesteregns lokalråd:

- Det giver området et kedeligt indtryk, for dem der kommer hertil, og så bliver vi lynhurtigt kaldt ”Udkantsdanmark” og alt mulig andet i verdenspressen, siger Jens Uth.

- Jeg synes simpelthen det er træls, fortsætter han.

- Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst, siger han.

Banedanmark købte Gødsbølvej 61 i 2019. Siden da har det stået tomt. Foto: Pia Thordsen

Det er Martin Fogh Skovlyst enig i:

- Når man betaler skat, er det ærgerligt at se de penge gå til opkøb af sådan noget her, og så står det og forfalder. Samtidig med at stat og kommune laver nedrivningspuljer for at få den slags ryddet væk fra landskabet, så køber de selv noget og lader det stå sådan her. Det kan man kun undre sig over, siger Martin Fogh Skovlyst.

Frygter forladte huse presser priser ned

Med mailen til Vejle kommune om, at Banedanmark ikke officielt ”har fået at vide, at Billundbanen er nedlagt som projekt”, og at styrelsen mangler ”hjemmel” til at gøre noget ved ejendommene, føler de lokale sig ikke overbevist om, at gamle planer ikke lige pludselig kan hives op af skuffen igen.

Og i princippet har han ret.

For selvom Billundbanen blev droppet af politikerne bag togfonds-forliget i 2021, så undlod de ved samme lejlighed at sikre, at selve anlægsprojektet blev fjernet.

Det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt.

Karl Skovgaard, Næstformand, Vejle Vesteregns lokalråd

- Siden 2021 har der ikke været et politisk flertal for en jernbane til Billund. Så derfor tror vi da, den er død. Men vi ved det rent faktisk ikke, siger Jens Uth med henvisning til, at der stadig eksisterer et anlægsprojekt.

Næstformand i Vejle Vesteregns lokalråd, Karl Skovgaard mener ikke kun, sagen handler om de tre ejendomme:

- Husene er ét problem, siger han.

- Men det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt, siger Karl Skovgaard.

Et renoveringsprojekt, der aldrig blev gjort færdigt. Foto: Pia Thordsen

Det er manglende respekt for folk

Folketingsmedlem Christoffer Melson er enig:

- Det der med at lade sådan noget ligge, det synes jeg er manglende respekt for borgere, der bor i området.

Han tror dog, der er tale om en ”formalistisk” fejl:

- At man ikke har fået sendt en henvendelse over til Banedanmark om, at de skulle finde en løsning i forhold til de ejendomme, de har købt op i det her område, siger Christoffer Melson.

- Jeg tænker, at den her sag er faldet ned mellem nogle stole, og jeg syntes vi skal have det løst hurtigst muligt, siger han.

Gerda Haastrup Jørgensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune er enig:

Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning.

Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark

- Jeg tror simpelthen, det er blevet glemt. Der er jo ingen interesse for Billundbanen længere, og så tror jeg bare den er lagt ned i alles hoveder, men der mangler lige en beslutning for at man kan komme videre, siger hun.

Hos Banedanmark kan man stadig ikke give et bud på, hvornår der sker noget med bygningerne.

I et skriftligt svar siger Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark:

"Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning. "

Grønhøjgårdvej 1, Gadbjerg. Værdisat i den offentlige vurdering til 3,9 millioner kroner inklusive jord. Foto: Pia Thordsen

For at sætte fart under processen vil folketingsmedlem Christoffer Melson nu tage sagen med til trafikministerten:

- Jeg tror, at det her handler om, at vi får sat noget fokus på sagen, så den kommer lidt op i bunken igen. Det kan godt være, sagen virker lille i de store sammenhænge inden Transportministeriet, men det betyder altså rigtig meget for det her område, at man får ryddet op i det her, siger Chr

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com