43-årige Rikke Pedersen fra Nordborg på Als er tørlagt alkoholiker. Hun har været ædru i fem år. Alligevel sender hun hver morgen og aften et billede af den alkometertest, som hun laver, til sine børn.

- Tillidsforholdet mellem mig og børnene har lidt et knæk efter ti år med druk. Og selvom børnene er mit et og alt, så må jeg acceptere, at sådan er det, siger Rikke Pedersen og uddyber: 

- Det er stadig sådan, at hvis jeg kommer fem minutter for sent til en aftale, så kan deres mistro og angst blive aktiveret.

Derfor sender Rikke troligt billedet af sit pust i alkometeret to gange dagligt, uanset hvor hun er, og hvad hun laver.

- En gang var jeg så træt efter en lang dag, at jeg gik i seng klokken 20. Så sendte jeg et billede til dem og skrev, at jeg sendte et igen, når jeg skulle op for at tisse om natten, så de ikke tænkte, det var fordi, jeg havde drukket, at jeg gik tidligt i seng, og de ikke hørte noget.

Datter konfronterede hende

Selvom Rikke gennem de ti års misbrug jævnligt hørte fra den nærmeste familie og også børnene, at hun havde et problem med alkohol, så mente hun ikke selv, der var problemer.

Det var først, da den dengang 15-årige datter en dag i sommeren 2016 tog det første svære skridt og konfronterede sin mor med hendes drikkeri og også sagde, at hvis hun ikke stoppede, så ville hun flytte.

- Vi sidder ved spisebordet, hvor hun tager fat i mig, men jeg nægter fortsat alt og siger, at jeg ikke har noget misbrug. Så får vi en lang snak, hvor jeg fortsat nægter, og siger, at det er noget, hun forestiller sig oppe i sit hoved, fortæller Rikke Pedersen.

- Men så rejser min datter sig dybt frustreret fra spisebordet, og siger til mig: 'hvis du ikke vil have hjælp, så flytter jeg hjem til far'. Og så går hun op ad trappen og begynder at pakke sine ting, og da hun kommer ned ad trappen igen, har jeg fået to minutter til at tænke over tingene i, og så indrømmer jeg, at jeg har et problem, og at der selvfølgelig gøres noget ved det. Forestillingen om, at hun ville flytte, var simpelthen det værste, forklarer Rikke om, hvorfor hun lige pludselig erkender problemet.

En sej kamp

Allerede næste morgen ringer Rikke til misbrugscenteret i Sønderborg, hvor hun i telefonen blankt erkender, at hun er alkoholiker, og at hun gerne vil have hjælp til at stoppe med at drikke. De tilbyder Rikke, at hun må komme med det samme, og fra da af går afvænningen i gang.

- I starten var det skræmmende. Det var lidt som et helt nyt liv, der skulle leves uden alkohol, og erkendelsen var rigtig hård. Jeg skulle indse, hvor meget jeg havde skuffet, løjet og svigtet - ikke kun overfor børnene - men for hele omgangskredsen. Så det var hårdt.

Da Rikke drak, forsøgte hun at skjule omfanget af drikkeriet for sine omgivelser ved at gemme flasker og dåser rundt om i hjemmet.  

- Jeg passede mig selv herhjemme og sørgede for, jeg ikke lugtede af alkohol, når jeg kom ud. Jeg forsøgte at skjule det for venner og familie, og ikke mindst troede jeg, at jeg skjulte det for mine børn. Men det gjorde jeg jo ikke særlig godt.

Hjælper andre med at blive ædru

I dag er Rikke lykkelig for at være stoppet med at drikke, og hun hjælper andre med at tage kampen med alkoholen op. Hun er blandt andet blevet formand i den lokale afdeling af Landsforeningen Lænken, som er en frivillig forening, som hjælper folk med at blive ædru.

Rikke er slet ikke i tvivl om, at datterens meget konfronterende facon var dét der fik hende til at stoppe med at drikke, og hun mener, at budskabet ikke må pakkes ind, når man skal have en alkoholiker i tale.

- Selvom det er svært for folk at sige det direkte, så er de nødt til at gøre det. Ellers sker der ikke noget. Det er så vigtigt, at det bliver påpeget af nogle nærtstående mennesker, der ikke lægger fingrene i mellem, og siger det, som det er. Der er alt for mange, der drikker for meget, og det er en sygdom, som det er vigtigt at få noget hjælp, for hjælpen er der.