Færing skal skaffe tre gange så mange passagerer

Lufthavnsdirektør Jákup Kass forventer, at mange flere vil flyve til og fra Sønderborg. Både borgere i Sønderjylland og Nordtyskland er målgruppen.
Udgivet

Investeringer for over 200 millioner skal løfte Sønderborg Lufthavn. Det var et spørgsmål om vækst eller lukning.

Humøret flyver højt i Sønderborg Lufthavn. På tre år investeres 212 millioner kroner i at udvikle og udvide lufthavnen. Målet er at få langt flere passagerer, og kurven peger allerede opad.

- Vi har øget antallet af passagerer med otte procent indtil videre i år, mens andre lufthavne har haft faldende passagertal på indenrigsruterne. Vi har et mål om at tredoble passagertallet fra 53.000 til cirka 150.000 i år 2032, og det kræver masser af hårdt arbejde, men vi er godt på vej, siger Jákup Kass, som er administrerende direktør i Sønderborg Lufthavn.

Livsnerven

Færingen landede på Als i februar efter at have ledet lufthavne på Færøerne og Grønland. Med bagagen fuld af erfaring blev han tiltrukket af de massive investeringer og det lokale gåpåmod.

- Lufthavnen er jo en livsnerve for erhvervslivet og for hele udviklingen her i området. Det kan man mærke, at mange bakker op om lokalt. Samtidig satser vi på at tiltrække mange flere passagerer fra hele Sønderjylland og fra Nordtyskland. Det er let at flyve fra Sønderborg, hvor man parkerer gratis lige udenfor døren og ikke spilder sin tid, siger Jákup Kass.

Sønderborg Lufthavn er lille og "praler" af netop dét. Her er der altid en gratis parkeringsplads, og det tager ikke så lang tid fra ankomst til afgang.

I sommeren 2027 skal en ny terminal med to gater stå klar. Det store projekt omfatter også landingslys, et nyt instrumentlandingssystem, forbedrede rulleveje og standpladser til terminalen og et bedre parkeringsareal.

Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond lægger hver 46 millioner kroner til anlægsinvesteringer, mens fonden alene lægger 120 millioner for en ny terminalbygning. Lufthavnen er meget vigtig for Danfoss-familien og fonden, forklarer fondens formand Lars Tveen, som også er bestyrelsesformand i Sønderborg Lufthavn.

- Det er et af fondens vigtigste projekter. Hvis det skal være et attraktivt sted at bo her og komme hertil, så skal infrastrukturen simpelthen bare være i top. Så er en velfungerende lufthavn altafgørende, og det er nødvendigt at modernisere og udvikle den. Ellers ville her komme færre og færre passagerer, og til sidst kunne det være, at her ikke længere var nogen lufthavn, siger Lars Tveen.

Flere flyvninger vil øge klimaaftrykket, men lufthavnen har også arbejdet på mere bæredygtige flyvninger og drift. Blandt andet fik Alsie Express i 2021 den første indenrigsrute i Danmark, hvor der er blandet biobaseret brændstof med det fossile flybrændstof.

Ud i verden

Sønderborg Lufthavn skal finde nye samarbejdspartnere, hvis lufthavnen skal tredoble passagertallet. Det siger redaktør Ole Kirchert Christensen fra Check-In, som følger branchen tæt.

- Kernen i Sønderborg Lufthavn er jo indenrigsruten til København, men de har også brug en rute til et større europæisk knudepunkt, hvis de skal tiltrække mange flere passagerer. Det kunne være til Amsterdam i samarbejde med for eksempel KLM, så man via Sønderborg kan rejse længere ud i verden, eller det kunne være Frankfurt eller München, siger Ole Kirchert Christensen.

Konkurrencen er hård, men missionen er ikke umulig.

- Sønderborg er jo i konkurrence med store lufthavne i Hamborg og Billund. Men det er dyrt at parkere i Hamborg, og det er gratis og let i Sønderborg, som godt kan være interessant for folk i Slesvig. Jeg kan også sagtens forestille mig, at der kan komme flere charterafgange, for eksempel til Mallorca eller Rhodos, siger Ole Kirchert Christensen.

Sønderborg Lufthavn

1950: Ingolf Nielsen køber Sønderjyllands Flyselskab og omdøber det til Cimber Air. Han begynder med fotoflyvning med mere fra Ellegårdens marker ved Sønderborg.

1968: Sønderborg Lufthavn anlægges på Kær Halvø. Sønderborg Kommune og Sønderjyllands Amt står for anlægsudgifterne til banen, mens Cimber Air opfører terminalbygning og tårn med mere.

1969: Lufthavnen åbnes for ruteflyvning. Cimber Air står for driften.

1993: Kommunen og amtet overtager terminalbygningen, tårnet og driften af lufthavnen.

1997-1998: Augustenborg, Nordborg, Sydals, Sundeved og Broager kommuner kommer med som andelshavere i selskabet.

2010: Sønderborg Lufthavn sætter rekord med 79.490 mennesker igennem terminalen.

2013: Det nye lokale flyselskab Alsie Express, med base i Sønderborg Lufthavn, åbner en rute mellem Sønderborg og København.

2016: Gislev Rejser begynder som det første charterselskab at sende gæster direkte ud i verden fra Sønderborg.

2020: Coronapandemien reducerer aktiviteten dramatisk. Antallet af rejsende falder til omkring 22.000.

2021: Bitten og Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune stifter sammen et nyt selskab, som overtager lufthavnen.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com