Sprængstofekspert Peter Hald er ikke i tvivl. Det er både “ret nemt, ret primitivt og ret dumt” at lave syrebomber.

Alligevel bliver de ved med at dukke op – tidligere denne uge blev der fundet syrebomber to forskellige steder i Odder Kommune, og søndag blev der fundet seks syrebomber ved et grønt område i Sønderborg.

Og i april i år kom en toårig pige kom lettere til skade, da hun kom i kontakt med en syrebombe på en legeplads i Billund.

I forvejen har der været flere eksempler på fund af syrebomber i år og sidste år.

- Jeg vil jo nødig videregive opskriften, men det er meget nemt. Så det er noget, som dukker op med jævne mellemrum. Det bliver moderne i en cyklus en gang imellem, og sådan en er vi åbenbart i nu, siger Peter Hald, der er sikkerhedsleder og kemiker ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.

Kort fortalt består de hjemmelavede syrebomber af kemikalier, som blandes med metal i en plastikflaske, hvilket giver et overtryk af gas i flasken.

Hvis der kommer nok tryk, sprænger flasken og giver et stort “bang”, siger Peter Hald.

Har kun få sekunder til at skylle

Og det er farligt af flere årsager, forklarer sprængstofseksperten.

Dem, der laver bomben, risikerer at få permanente øjenskader og ætsninger på huden, hvis de bliver ramt af væske fra flasken, som ikke er blevet til gas, lyder det.

- Kemikalierne er effektive nok til at opløse fedt, protein og hår – så får du dét i øjnene, har du kun få sekunder til at skylle dem rene, før skaden bliver permanent, siger Peter Hald.

Hvis forbipasserende eller dyr kommer i kontakt med den væske, der er tilbage efter sprængningen, kan de også få ætsninger af det.

Og hvis ikke flasken sprænger, ligger der i stedet en tryksat flaske, som kan sprænge i hånden på den, der samler den op, eller kommer i kontakt med den, advarer eksperten.

- En syrebombe sprænger med et tryk, der svarer til fire til fem gange mere, end der er i et bildæk. I og med at den kan sprænge en flaske, kan den også lædere den hånd, der rører den – samtidig med, at man får kemikalier på sig. 

Koster mange penge hver gang

Derudover koster det også samfundet dyrt, når udetonerede syrebomber skal ryddes, siger Peter Hald.

Når bomberne bliver anmeldt til politiet, kontakter politiet Forsvaret, som stiller et ammunitionshold til rådighed.

Det består blandt andet af ammunitionsryddere, den robot, der skal få syrebomben til at detonere, og et hold reddere, der står klar på standby, siger Peter Hald, der dog ikke kender det præcise prisleje.

- Men det er en stor butik, der skal afsted hver gang i mange timer, så der er formentlig tale om et femcifret beløb.

Unge mistænkes

TV 2 har beskrevet flere af episoderne med hjemmelavede syrebomber, og ofte er det unge, der mistænkes at stå bag, efter at have hørt om bomberne gennem venner eller på sociale medier.

Det er også tilfældet episoden i Sønderborg søndag, fortalte vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Karlsen til TV 2 søndag formiddag. Politiet har søndag aften anholdt og sigtet en 18-årig mand i sagen.

Anmeldelsen kom fra en hundelufter, der gik tur ved et et grønt område syd for Søndervang Skole, hvor politiet i alt fandt seks syrebomber, hvoraf fire af ikke var sprængt endnu.

- Vores første tanke er, at der er tale om ikke-gennemtænke drengestreger. Der er ingen tvivl om, at de er blevet smidt, fordi de skulle være sprængt med det samme, sagde vagtchefen inden anholdelsen.

Politiet er også opmærksom på, at der florerer syrebombe-videoer på sociale medier, og at det kan være, at de unge hører om det fra hinanden – for eksempel i skolen.

Afstand er din ven

Har man mistanke om, at man har fundet en syrebombe, skal man ringe til politiet, som tager sig af processen derfra, siger Peter Hald.

Men der er også et par forholdsregler, man skal tage.

- Det vigtigste er afstand – afstand er altid din ven, når noget eksploderer. Hvis du står langt nok væk, er selve eksplosionen ikke farlig, siger Peter Hald og tilføjer, at 25 meter er den generelle sikkerhedsafstand.

Derudover skal man selvsagt lade være med at røre ved den, hvis man tror, at der er tale om en syrebombe. 

Man skal dog ikke råbe vagt i gevær, hver gang man ser en tom sodavandsflaske et sted, siger Peter Hald.

Oftest kan syrebomberne genkendes ved, at der er en “udefinerbar væske” i, og at den ser ud til at være “pumpet hårdt op” med et tryk, forklarer han.