Bent og Marianne lærer genoplivning inden Tour de France-start
100.000 mennesker forventes at samles i Sønderborgområdet, når Tour de France-rytterne lander i Sønderborg i begyndelsen af juli. Og hvis nu nogen skulle komme i nød, så er der hjælp at hente fra 100 frivillige, der i disse dage lærer livreddende førstehjælp..
Om 93 dage bliver der folkefest i Sønderjylland - en folkefest på to hjul.
Søndag den 3. juli rammer verdens største cykelløb, Tour de France, asfalten her i vores landsdel - med start i Vejle og mål i Sønderborg.
Forberedelserne er i fuld gang - og også dem, der handler om at forbereder sig på at træde til, når noget går galt.
Man forventer, at over 100.000 mennesker samles - alene i Sønderborg Kommune - for at se etapen, og publikums sikkerhed er selvfølgelig også et vigtigt element.
Derfor er Sønderborg Kommune gået i gang med at uddanne 100 frivillige i livreddende førstehjælp.
- Det man gerne vil, er at i de kommuner, hvor man er berørt af start og mål, der er der i alt cirka 1.000 frivillige, som også uddannes i førstehjælp - primært til hjertestop, forklarer Ole Torbjørn Nielsen, der er instruktør i Safetygroup.
På kurset her i Gråsten, er der syv frivillige med forskellige funktioner, når touren kommer. De er de første af cirka hundrede i Sønderborg, der skal lære at give hjertehjælp ved hjertestop. uddannet i hjerte-lunge-hjælp -de bliver uddannet i at bruge en hjertestarter.
- Vi har fået tilbudt de her hjertestopkurser, og da jeg altid har tænkt, at det ville være rart med sådan et kursus, så er det her en kærkommen lejlighed, siger Marianne Laurizen, der er en af de 100 frivillige, som glæder sig rigtig meget til det verdensberømte cykelløb kommer til landsdelen.
Bent Jørgensen har også meldt sig til kurset. Men det kræver sin mand, at blive oplært hjertestarter, synes han.
- Det er rigtigt hårdt at lave det her hjertemassage, måske ikke i to eller- tre minutter, men når man skal gøre det i 10-15 minutter med så hårde pres.
Og så er det bare at vente på touren den 3. juli.
Marianne Lauirzen glæder sig meget til at opleve det.
- Jeg er en meget stor cykelentusiast, og jeg er Tour de France-fan, så jeg glæder mig helt vildt.
Ideen til projektet 'En tryggere tour' kommer fra Nyborg Kommunes Sundhedsafdeling, og er udviklet i samarbejde med Roskilde Kommune i forbindelse med sommerens Tour de France-start i Danmark. Projektet har modtaget en million kroner fra TrygFonden.
Omkring 1.000 frivillige i Danmark får tilbudt hjertestarterkurset i forbindelse med Tour de France.