Syv ting du ikke vidste om Schackenborg

Foto: Visit Rømø og Tønder
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kender du historien om sølvarmen, ’den onde grevinde’ eller østers på Schackenborg? Hvis ikke så bringer vi her syv ting, du nok ikke vidste om Schackenborg.

Et sted som Schackenborg Slot, der har rødder tilbage til 1200-tallet, gemmer på rigtig mange finurlige, uhyggelige og fascinerende historier.

Nogle af historierne kan du i øjeblikket blive klogere på i serien ’Schackenborg’, som TV SYD sender hver lørdag klokken 19.30.

Her følger vi Schackenborg Fondens arbejde med at åbne prins Joachims tidligere hjem for offentligheden.

Men det er ikke alt, du får fortalt i serien. Derfor har vi her samlet syv ting, som du nok ikke vidste om slottet i Møgeltønder.

1: Dronningen sneede inde og måtte flyves i helikopter

I 1978 holdt kongefamilien jul på Schackenborg Slot. Den vinter var der kraftigt snevejr. Det lyder i selv hyggeligt og som en god ting i julen. Der var bare lige det lille problem, at dronningen jo skulle til Amalienborg og holde sin nytårstale.

Men snevejret gjorde, at hun ikke kunne komme til København med bil, så den 31. december skulle en helikopter lande på en mark i nærheden af slottet og flyve dronningen til København.

Men faktisk var vejret så slemt, at helikopteren knap turde lande. Så man fik kørt fire traktorer ud, så de kunne lyse op, så helikopterpiloten kunne se, hvor han skulle lande.

Artikel fra Politiken 31. december 1978.

2: Jagthunden blev fodret med østers

I dag må alle høste østers i Vadehavet, men sådan har det ikke altid været.

I 1500-tallet var det blevet moderne i de finere kredse at spise østers. Faktisk var Frederik den 2. (1534-1588) så glad for østers, at han i 1587 indførte eneret på østers i Vadehavet. Alle østers fanget skulle derfor gå til hoffet, og straffen for at overtræde denne eneret var dødsstraf.

Fordi Schackenborg dengang hørte under kongehuset, aftog greverne på Schackenborg fra 1661 til 1936 også en stor mængde østers – op mod 10.000 østers årligt. Under 1. Verdenskrig, hvor der var mangel på mad, blev jagthunden sågar fodret med østers.

De østers, der blev høstet i Vadehavet, kom ind med både til Kiers Gaard ved Højer, der er en af byens ældste og bedst bevarede bygninger. Den dag i dag hedder den tilstødende bygning, hvor østersene blev fyldt på tønder og fragtet videre, stadig ’Østershuset’.

Her ses Frederik den 2.s forordning fra 1587, hvori det slåes fast, at kongehuset har eneret over østers fanget i Vadehavet. Foto: Faksimile

3: Prinserne og prinsesserne har træer i haven

Hvert af prins Joachims fire børn har et træ i haven på Schackenborg. Træerne blev plantet, da hvert barn blev født. Men eftersom prinsen ikke selv var herre over, hvornår hvert barn blev født, havde han i god tid både valgt træsorten og placeringen. Hvert træ har fået ridset barnets forbogstavet ind i barken.

Blodbøgen blev plantet på prins Nikolais fødselsdag 28. august 1999. Et tulipantræ blev plantet på prins Felix’ fødselsdag 22. juli 2002. I forbindelse med prins Henriks fødselsdag 4. maj 2009 blev der plantet et akacietræ. Prinsesse Athena fik plantet en canadisk løn på sin fødselsdag 24. januar 2012, og træet kommer efter sigende først til at blomstre, når det - og prinsessen - er 25 år gammelt.

Prins Henriks akacietræ, hvor man tydeligt kan se forbogstavet ’H’ ridset ind i barken. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

4: Hans Schack den 2. havde en arm i sølv

Hans Schack den 2. (1683-1719) blev sendt i fransk krigstjeneste i seks år. Her mistede han den ene arm. Fordi familien havde så mange penge, havde han råd til at købe en protese i sølv - deraf navnet 'Sølvarmen'. Besøger man Schackenborg, kan man se flere malerier, hvor Schack den 2. er portrætteret med sølvarmen.

Her ses et portræt af Hans Schack 2., hvor man kan se armprotesen i sølv. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

5: ’Den onde grevinde’ spøger på Schackenborg

Anna Sophie Schack (1689 – 1760) kaldes også ’Den onde grevinde’. Hun var gift med Hans Schack den 3., og da han døde, blev hun værge for hans søn fra et tidligere ægteskab. Med hans død blev hun også en af Danmarks største jordbesiddere. Der går vilde historier om Anna Sophie Schack, der var kendt for at være en skrap og bestemt dame, der ikke var bange for at lægge sig ud med Schackenborgs bønder, som hun hele tiden krævede mere og mere af. Bønderne gav hende derfor navnet ’Den onde grevinde’.

Derfor går der – måske ikke så underligt – også historier om, at hun spøger på Schackenborg den dag i dag. Men hun er ikke den eneste. For en dag blev ’Den onde grevinde’ så træt af sin dovne tjenestepige, at hun bandt hende til en ovn, hvorefter hun selv tog i kirke.

- Og da hun kom tilbage, var kun tjenestepigens skelet tilbage, der stod og klaprede tænder, fordi ilden var gået ud. Og da grevinden løsnede skelettets bånd, satte det i et skrig og løb op ad trappen. Dér, hvor skelettet faldt sammen på trappen, efterlod det et brændemærke, som man kan se den dag i dag, sagde prins Joachim tilbage i 2016 til TV 2.

Til venstre ses et portræt af Anna Sophie Schack. Til højre kan man se, at man den dag i dag stadig kan se et hul på trappeafsatsen på den italienske trappe, som altså skulle stamme fra brændemærket. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

6: Taburetter blev brugt til bryllup

Parketstuen - eller "den gyldne stue" som den også bliver kaldt - er fuld af forgyldte møbler, der er op mod 260 år gamle. Blandt dem står to taburetter, der blev brugt ved prins Joachims og grevinde Alexandras bryllup i 1995.

Til brylluppet blev de ombetrukket i mørkerødt velour. Derefter fik de det nuværende blomsterstof, som er importeret fra Hong Kong. Det var en møbelpolstrer fra Løgumkloster – som i øvrigt blev en god ven til grevinde Alexandras forældre - der stod for at ombetrække taburetterne.

Her ser man, at taburetterne havde en central placering ved brylluppet i Fredensborg Slotskirke 18. november 1995. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

7: Schack’erne var ihærdige bogbindere

På Schackenborg er der et bibliotek med bøger, der er op mod 500 år gamle - altså langt inden trykkekunsten blev opfundet.

Mange af bøgerne er indbundet og forskønnet af Hans Schack den 5. og sønnen Otto Didrik den 5., for på deres tid var det særligt fint selv at indbinde sine bøger.

Der er bøger på alverdens sprog blandt andet dansk, svensk, tysk, fransk, engelsk, latin, græsk, hebraisk og arabisk.

Fonden får for tiden hjælp fra eksperter, der skal vurdere, om bøgerne har økonomisk og kulturhistorisk værdi.

Biblioteket på Schackenborg rummer mange gamle bøger. Flere af dem er op mod 500 år gamle. Foto: Visit Rømø og Tønder

Nu ved du lidt mere om Schackenborg Slot. Måske betyder det endda, at du har et forspring i vores svære quiz om slottet i Møgeltønder. Tryk på linket herunder og tag quizzen.

Tema

Schackenborg

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

Politiet efterforsker muligt drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et muligt drab af en kvinde i Sønderborg.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle, uden videre meldinger om årsagen. Nu skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de efterforsker et muligt drab af en kvinde.

Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt, hvorfor der ikke er grund til utryghed, lyder det i pressemeddelelsen.

Politifolk og retsmedicinere er til stede i området, hvor det ventes, at der vil være afspærret nogle timer endnu, lyder meldingen omkring klokken 16:00.

- Der kan være tale om drab. En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag, skrives der i pressemeddelelsen.

Kvinden blev fundet ved Damgade, og området er spærret for at sikre eventuelle spor, mens området omkring Kastanjealle er afspærret 'for at sikre mulige spor til sagen'.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com