Se de bedste billeder fra Royal Run i Aabenraa
Kronprins Frederik løb One Mile (1,6 kilometer) til Royal Run i Aabenraa. Her kan du se billeder fra det royale løb.
Mandag, 2. pinsedag, ankom kronprinsen til Aabenraa på Kongeskibet Dannebrog, hvor han løb One Mile-ruten på 1,6 kilometer.
I forbindelse med det royale løb havde arrangørerne i Aabenraa omdannet One Mile til Music Mile. Det betød, at der var lokal musik for hver 200 meter langs hele ruten.
Efter løbet i Aabenraa drog kronprinsen videre til Herning, hvor han skulle løbe fem kilometer. Kronprins Frederik sluttede med en løbetur på 10 kilometer til Royal Run i København.