Man skal se bort fra demenssygdom i sag om demensramt, mener anklager

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Retten skal ikke have med i sin vurdering, at der er tale om en mand med demens, når den skal afgøre, om han er skyld i en 99-årig kvindes død, mener anklager Susan Nielsen.

Torsdag var anden dag i retssagen mod en 74-årig mand, der lider af demens.

Sidste år i december forvildede han sig ind i en 99-årig kvindes bolig på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt.

Hun har ikke kunnet tåle operationen, men operationen var nødvendig for at hun kunne overleve

Vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen, der vidnede i retten torsdag

På grund af sin sygdom troede han angiveligt, at han var i sin egen lejlighed, da de begge to boede i samme lejlighedsnummer bare i forskellige huse. Da den 99-kvinde kom ud fra badeværelset og fandt den 74-årige mand i sit hjem, bad hun ham om at gå, men han blev vred og skubbede ifølge anklagen til hende, så hun faldt.

Kvinden brækkede en hofte, næsen og en skulder gik af led og blev opereret samme aften. Morgenen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus. Den 74-årige er tiltalt for legemsangreb af særlig rå karakter under særligt skærpende omstændigheder med døden til følge.

Anklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi nævnte allerede på retssagens første dag i mandags, at de tre dommere og seks nævninge, der skal afgøre, om den 74-årige er skyldig eller ej, skal se bort fra mandens demenssygdom.

Det gentog hun torsdag, da hun procederede for, hvorfor hun mener, at manden er skyldig.

- Når I skal lave den vurdering, om den tiltalte er skyldig eller ej, så skal I tage det fuldstændig ud af ligningen, om han lider af demens eller ej. Det fremgår nemlig af loven, at ved afgørelse af skyld, så skal der ses bort fra, om en tiltalt var utilregnelig i gerningsøjeblikket, lød det fra Susan Nielsen.

- Skyld skal ske ud fra en almindelig menneskelig målestok uden at vurdere ud fra de personlige forhold. Sådan er vores system strikket sammen, fortsatte hun.

Han var klar over sine handlinger

Den 99-årige kvinde fortalte til både personalet og sin datter efter hændelsen, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige til politiet. Han havde før forvildet sig ind i hendes lejlighed, og hun vidste han ikke kunne gøre for det.

Politiet valgte imidlertid at rejse sigtelse i sagen, og sidenhen har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den 74-årige mand.

- Politiet har pligt til at optage anmeldelse, når der er mistanke om en strafbare handling, og vi har pligt til at rejse tiltale, uanset om den forurettede ønsker en straffesag eller ej. Sådan er vores system indrettet, sagde Susan Nielsen.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Der er undervejs i sagen rejst tvivl om, hvorvidt den 99-årige kvindes skulder gik af led, fordi hun blev skubbet omkuld, om det var fordi den 74-årige efterfølgende forsøgte at hjælpe hende op og trak i hendes arm, eller om det skyldtes det faktum, at en SOSU-elev valgte at løfte hende, selv om han ifølge en kollega burde have ladet hende ligge ud fra, hvad de lærer på uddannelsen.

Anklager Susan Nielsen mener, at både skubbet og trækket i armen var forsætlige handlinger.

- Det her er ikke sket ved et uheld. Husk på, at vi skal trække hans demens ud af ligneingen. I den her situation har tiltalte været klar over, hvilke handlinger han foretog sig. Han har været klar over, at når man gør det her over for 99-årig kvinde, så kan hun komme til skade. Uanset om han prøver at få hende op eller ej, og hun svarer, at hun ikke kan komme op, så er man klar over, at det kan medføre skade, sagde hun fra talepulten.

Ét skub

Den 74-årige mand er ikke til stede i retten på grund af sin demenssygdom, men han nægter sig via sin forsvarer Anja Hedegaard Nielsen skyldig i anklagerne.

Hun mener ikke, at der er tale om vold af særlig rå, farlig eller brutal karakter, som der er beskrevet i anklageskriftet.

- Der er tale om ét skub, og måske at han har revet hende i armen. Derfor mener jeg ikke, at der er grundlag for at dømme min klient for vold med døden til følge. Der er alene grundlag for at dømme ham efter den almindelige voldsbestemmelse, sagde hun i sine afsluttende bemærkninger.

Den almindelige voldsbestemmelse lægger op til fængsel i op til tre år, mens anklageren med den nuværende tiltale vil have den 74-årige anbragt på en psykiatrisk afdeling uden en slutdato.

Hans forsvarer anfægtede også, at anklageren helt vil se bort fra demenssygdommen.

- Man er nødt til at lægge vægt på baggrunden for den handling. Der er så mange ting, der bare skulle være gået en lille smule anderledes, og så var vi ikke her i dag, sagde Anja Hedegaard Nielsen.

Blandt andet er det kommet frem i retten, at det var kendt, at den 74-årige ikke kunne finde rundt på plejehjemmet, og at han før havde forvildet sig ind til den 99-årige kvinde.

Alligevel reagerede plejepersonalet ikke på, at alarmen ved den 74-åriges dør gik den pågældende morgen.

Tålte ikke operationen

Samtidig påpegede Anja Hedegaard Nielsen, at man også kunne rejse tiltale mod den SOSU-elev, der løftede den 99-årige kvinde, hvis man skulle se tingene fra anklagerens synspunkt.

Eleven forklarede mandag i retten, hvordan han havde forsøgt at strække den 99-åriges ben umiddelbart efter hændelsen, fordi hun klagede over smerter. Senere viste det sig, at hoften var brækket.

- Han ville også bare hjælpe den 99-årige, ligesom min klient forsøgte at hjælpe hende op. Derfor kan min klient alene dømmes for et skub, sagde forsvarsadvokaten.

Hun medgav, at det er svært at komme uden om, at den 99-årige er død som følge af episoden. Vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen vidnede torsdag i retten og slog fast, at den 99-årige døde som følge af operationen.

- Hun har ikke kunnet tåle operationen, men operationen var nødvendig for at hun kunne overleve, så der er en årsagssammenhæng. Det starter med en eller anden form for vold, og hun brækker knogler. Dem er man nødt til at sætte sammen for, at hun overlever, og så opererer man, og så dør hun, lød en del af hans forklaring.

Trods sammenhængen mellem episoden, operationen og det efterfølgende dødsfald mente forsvarer Anja Hedegaard Nielsen dog ikke, at hendes klient havde forsæt til handlingen.

- Jeg mener ikke, det er påregneligt, at man ved at skubbe til en person skulle nedføre, at man afgår ved døden, sagde hun.

Det er planen, at Retten i Kolding tirsdag afsiger kendelse om, hvorvidt den 74-årige er skyldig eller ej. Hvis han bliver kendt skyldig, skal anklager og forsvarer argumentere for, hvad de mener er en passende sanktion til den 74-årige, og senere tirsdag forventer retsformanden, at der kan afsiges endelig dom.

Demensramt mand sov ikke i måneder forud for voldsepisode, fortæller vidne

Billede er fotomanipuleret. Ambulancen på billedet har ikke nødvendigvis holdt på den placering foran plejecentret. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

En 74-årig demensramt mand havde ikke sovet mere end to til tre timer om natten i flere måneder, da han skubbede til en 99-årig kvinde, der efterfølgende døde.

I tre måneder forud for en skelsættende hændelse på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld sov en 74-årig mand stort set ikke.

Det er kommet frem under den retssag, der for tiden kører mod ham ved Retten i Kolding.

Den 74-årige mand lider af demens, og den 9. december sidste år om morgenen mellem klokken 6.30 og 7 forvildede han sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde, der også boede på plejehjemmet.

Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på, at tiltalte stort set ikke havde sovet hele natten, hvorfor reagerede ingen på alarmerne?

Anja Hedegaard Nielsen, forsvarsadvokat for den 74-årige

Da hun ville have ham ud, blev han vred og skubbede hende omkuld, så hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Det var kendt, at den 74-årige havde tendens til at vandre rundt om natten. Derfor lavede personalet på plejehjemmet et adfærdsskema over ham, fortalte et vidne i retten mandag.

- Nattevagterne fortalte, at han ikke rigtig sov om natten, og at han vandrede rundt. Vi kunne konstatere, at tiltalte måske sov to til tre timer fordelt udover natten. Første del i sin seng, resten af tiden i lænestolen eller ude i opholdsstuen, fortalte en tidligere ansat på plejehjemmet, der også tilføjede, at den 74-årige ikke sov til middag.

Derfor ville man ifølge hende registrere hans søvn, så man bedre kunne hjælpe ham. Der var også sat fire alarmer op i den 74-åriges lejlighed. En ved sengen, en ved køkkenet, en ved terrassedøren og en ved døren ud til fællesarealet på plejehjemmet.

En log fra natten til den 9. december viser, at alarmerne fra den 74-åriges lejlighed gik hele 11 gange mellem klokken 2.10 og 6.26. Fem gange reagerede alarmerne på, at der var bevægelse i hans lejlighed, mens døralarmen gik seks gange.

Den sidste alarm før hændelsen gik klokken 6.26, hvor han forlod sin lejlighed og endte med at gå over til den 99-årige kvinde, der boede i samme lejlighedsnummer som den 74-årige. Bare i et andet hus.

Fire nuværende og tidligere ansatte på plejehjemmet har forklaret i retten, at de fik at vide af nattevagterne, at der intet var at bemærke, da de var til overlevering den pågældende morgen. Derfor vidste ingen tilsyneladende, at den 74-årige var gået fra sin bolig.

Det på trods af at plejepersonalet skulle reagere på alarmerne med det samme, har nogle af vidnerne forklaret i retten.

- Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på, at tiltalte stort set ikke havde sovet hele natten, hvorfor reagerede ingen på alarmerne? spurgte den 74-åriges forsvarsadvokat Anja Hedegaard Nielsen, da hun torsdag kom med sine afsluttende bemærkninger i sagen.

Manglende søvn påvirker

Anneke Dapper Skaaning er psykolog med 30 års erfaring på demensområdet. Hun fortæller, at det ligesom med raske mennesker har en betydning for demensramte, når de sover for lidt.

- Hvis han kun har sovet to til tre timer om natten, så påvirker det hans kognitive evner. Han bliver endnu dårligere til at forstå, til at huske og til at klare sig, siger hun, men understreger også, at hun tager forbehold for, om han kan have sovet i løbet af dagen.

Kan manglende søvn have betydning for, hvor aggressiv man er?

- Ja, selvfølgelig. Man kan rumme mindre, hvis man sover for lidt. Det gælder for mennesker med demens såvel som for alle andre, siger hun.

Samtidig øges risikoen for, at man går i det, man kalder delir, hvis man over længere tid ikke sover nok.

- Jeg er ikke læge, men delir kan gøre, at man bliver mere forvirret, og at man kan få vrangforestillinger, siger Anneke Dapper Skanning.

Anneke Dapper Skaaning er demenspsykolog med 30 års erfaring på området. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Seks nuværende og tidligere ansatte fra plejehjemmet har vidnet i retssagen. Dem, der kender den 74-årige, beskriver ham som en rar mand, der blev bestemt, hvis man pressede ham.

- Hvis han sagde nej til hjælp, så skulle man ikke hjælpe. Så gik vi bare. Han kunne godt sige nej på en lidt bestemt måde, men så vidste man, at man skulle ikke hjælpe ham, men komme igen senere, lød det fra en ansat på plejehjemmet, der vidnede mandag.

Kunne han være aggressiv? spurgte anklager Susan Nielsen.

Nej, lød svaret.

Men den 9. december om morgenen blev han aggressiv, og han blev presset, for den 99-årige kvinde vidste ikke, at man skulle lade den 74-årige være, hvis han var uenig i det, man sagde.

Derfor bad hun ham om at forlade hendes lejlighed gentagne gange, og det gjorde ham vred, fortalte hun efter hændelsen.

Han havde ellers tidligere forvildet sig ind i hendes bolig, og her var det lykkes hende at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne tilkalde personalet, men denne gang skubbede den 74-årige hende omkuld, så hun brækkede hoften, næsen, og en skulder gik af led.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov.

Det er blevet besluttet, at den 74-årige ikke skal være til stede i retten på grund af hans demenssygdom. Han har gennem sin forsvarer nægtet sig skyldig i anklagerne.

Der ventes at falde dom i sagen tirsdag den 29. oktober.

Flere tusind kvadratmeter undervisningslokaler skal nu sælges

Kursuscenteret Snepsgård har 11.000 kvadratmeter under tag og 63 hektar jord, der hører til grunden. Foto: AMU Syd
Udgivet

AMU SYD samler alle uddannelser i Kolding og lukker kursuscentret Snepsgård. Nu skal centrets 11.000 kvadratmeter store bygninger sættes til salg.

Onsdag meldte uddannelsesinstitutionen AMU SYD ud, at de lukker kursuscentret Snepsgård, der ligger otte kilometer syd for Ribe. Det drejer sig om kurser inden for plast og gartnerområdet.

I stedet samler de alle uddannelser i Kolding.

Lukningen betyder, at kursuscenterets lokaler skal sættes til salg.

Det er AMU SYD selv, der ejer bygningerne, og direktør Asbjørn Nielsen ser et stort potentiale i den 11.000 kvadratmeter store landbrugsejendom.

Asbjørn Nielsen er direktør for AMU SYD, som nu lukker deres afdeling i Ribe. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen

- Jeg kan se mange formål med Snepsgård. Det ville jo være oplagt til skolebrug, og det kunne blive en fantastisk efterskole, men det ville også kunne bruges til virksomhedsaktivitet, siger han og fortæller, der endnu ikke er afgjort, hvilken ejendomsmægler der skal stå for salget.

Spørger man dog erhvervsejendomsmægler, Martin Lind Bachmann, der er indehaver af Nordicals ejendomsmæglere i Esbjerg, ser han også muligheder i det mange kvadratmeter på Snepsgården.

- Det vil helt sikkert blive en spændende, men også en udfordrende ejendom at få solgt, fordi den rummer mange forskellige muligheder og er så stor, som den er. Men det er netop også det, der kunne gøre den så spændende at arbejde med, siger han.

Gode faciliteter

Udover undervisningslokaler er der tilknyttet værksteder, 63 hektar jord og et skolehjem med 80 værelser til centeret.

Kursisterne har også haft mulighed for at bruge fritiden på blandt andet pool- og billard, i fitness-rummet og nærmeste nabo er Ribe Golfklub.

Hans Werner Iwersen er en af de kursister, der har uddannet sig til anlægsgartner på Snepsgård fra 2014 til 2017.

Han pendlede selv frem og tilbage til skolen og fortæller, at mange af hans medstuderende, der boede på Snepsgården, har talt positivt om skolehjemmet.

- Vores arbejde foregår jo mest udendørs, og på Snepsgården er der de helt rigtige faciliteter. De store grønne områder er perfekte til netop anlægsgartnere, siger han og fortæller, at han er ked af, at skolen skal lukke.

Rettidig omhu

Selvom lokalerne er ideelle, mener direktøren, at det er den rette beslutning at sælge.

- Det er jo et skønt sted, og vi nyder alle sammen at være her. Men set i det store billede vurderer vi, at det er rettidig omhu at samle det i Kolding, så vi ikke have drift to steder og så lille en drift på et meget store sted som virkeligheden byder, siger Asbjørn Nielsen.

Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet synes, det er ærgerligt at AMU Syd ser sig nødsaget til at lukke kursuscentret.

- Det er centralt for regeringen og for Socialdemokratiet, at der er uddannelser og opkvalificeringsmuligheder i hele landet. Faldende antal kursister betyder her, at visse kurser ikke udbydes i fremtiden. Men jeg er glad for at langt de fleste uddannelsestilbud forsat vil eksistere i Kolding, siger han og henviser desuden til regeringens seneste udspil, hvor 11 lukningstruede uddannelser i mindre byer reddes.

Snepsgården er endnu ikke sat til salg, men der går ikke lang tid før interesserede købere kan få fat i ejendommen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.