Man skal se bort fra demenssygdom i sag om demensramt, mener anklager

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Retten skal ikke have med i sin vurdering, at der er tale om en mand med demens, når den skal afgøre, om han er skyld i en 99-årig kvindes død, mener anklager Susan Nielsen.

Torsdag var anden dag i retssagen mod en 74-årig mand, der lider af demens.

Sidste år i december forvildede han sig ind i en 99-årig kvindes bolig på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt.

Hun har ikke kunnet tåle operationen, men operationen var nødvendig for at hun kunne overleve

Vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen, der vidnede i retten torsdag

På grund af sin sygdom troede han angiveligt, at han var i sin egen lejlighed, da de begge to boede i samme lejlighedsnummer bare i forskellige huse. Da den 99-kvinde kom ud fra badeværelset og fandt den 74-årige mand i sit hjem, bad hun ham om at gå, men han blev vred og skubbede ifølge anklagen til hende, så hun faldt.

Kvinden brækkede en hofte, næsen og en skulder gik af led og blev opereret samme aften. Morgenen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus. Den 74-årige er tiltalt for legemsangreb af særlig rå karakter under særligt skærpende omstændigheder med døden til følge.

Anklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi nævnte allerede på retssagens første dag i mandags, at de tre dommere og seks nævninge, der skal afgøre, om den 74-årige er skyldig eller ej, skal se bort fra mandens demenssygdom.

Det gentog hun torsdag, da hun procederede for, hvorfor hun mener, at manden er skyldig.

- Når I skal lave den vurdering, om den tiltalte er skyldig eller ej, så skal I tage det fuldstændig ud af ligningen, om han lider af demens eller ej. Det fremgår nemlig af loven, at ved afgørelse af skyld, så skal der ses bort fra, om en tiltalt var utilregnelig i gerningsøjeblikket, lød det fra Susan Nielsen.

- Skyld skal ske ud fra en almindelig menneskelig målestok uden at vurdere ud fra de personlige forhold. Sådan er vores system strikket sammen, fortsatte hun.

Han var klar over sine handlinger

Den 99-årige kvinde fortalte til både personalet og sin datter efter hændelsen, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige til politiet. Han havde før forvildet sig ind i hendes lejlighed, og hun vidste han ikke kunne gøre for det.

Politiet valgte imidlertid at rejse sigtelse i sagen, og sidenhen har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den 74-årige mand.

- Politiet har pligt til at optage anmeldelse, når der er mistanke om en strafbare handling, og vi har pligt til at rejse tiltale, uanset om den forurettede ønsker en straffesag eller ej. Sådan er vores system indrettet, sagde Susan Nielsen.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Der er undervejs i sagen rejst tvivl om, hvorvidt den 99-årige kvindes skulder gik af led, fordi hun blev skubbet omkuld, om det var fordi den 74-årige efterfølgende forsøgte at hjælpe hende op og trak i hendes arm, eller om det skyldtes det faktum, at en SOSU-elev valgte at løfte hende, selv om han ifølge en kollega burde have ladet hende ligge ud fra, hvad de lærer på uddannelsen.

Anklager Susan Nielsen mener, at både skubbet og trækket i armen var forsætlige handlinger.

- Det her er ikke sket ved et uheld. Husk på, at vi skal trække hans demens ud af ligneingen. I den her situation har tiltalte været klar over, hvilke handlinger han foretog sig. Han har været klar over, at når man gør det her over for 99-årig kvinde, så kan hun komme til skade. Uanset om han prøver at få hende op eller ej, og hun svarer, at hun ikke kan komme op, så er man klar over, at det kan medføre skade, sagde hun fra talepulten.

Ét skub

Den 74-årige mand er ikke til stede i retten på grund af sin demenssygdom, men han nægter sig via sin forsvarer Anja Hedegaard Nielsen skyldig i anklagerne.

Hun mener ikke, at der er tale om vold af særlig rå, farlig eller brutal karakter, som der er beskrevet i anklageskriftet.

- Der er tale om ét skub, og måske at han har revet hende i armen. Derfor mener jeg ikke, at der er grundlag for at dømme min klient for vold med døden til følge. Der er alene grundlag for at dømme ham efter den almindelige voldsbestemmelse, sagde hun i sine afsluttende bemærkninger.

Den almindelige voldsbestemmelse lægger op til fængsel i op til tre år, mens anklageren med den nuværende tiltale vil have den 74-årige anbragt på en psykiatrisk afdeling uden en slutdato.

Hans forsvarer anfægtede også, at anklageren helt vil se bort fra demenssygdommen.

- Man er nødt til at lægge vægt på baggrunden for den handling. Der er så mange ting, der bare skulle være gået en lille smule anderledes, og så var vi ikke her i dag, sagde Anja Hedegaard Nielsen.

Blandt andet er det kommet frem i retten, at det var kendt, at den 74-årige ikke kunne finde rundt på plejehjemmet, og at han før havde forvildet sig ind til den 99-årige kvinde.

Alligevel reagerede plejepersonalet ikke på, at alarmen ved den 74-åriges dør gik den pågældende morgen.

Tålte ikke operationen

Samtidig påpegede Anja Hedegaard Nielsen, at man også kunne rejse tiltale mod den SOSU-elev, der løftede den 99-årige kvinde, hvis man skulle se tingene fra anklagerens synspunkt.

Eleven forklarede mandag i retten, hvordan han havde forsøgt at strække den 99-åriges ben umiddelbart efter hændelsen, fordi hun klagede over smerter. Senere viste det sig, at hoften var brækket.

- Han ville også bare hjælpe den 99-årige, ligesom min klient forsøgte at hjælpe hende op. Derfor kan min klient alene dømmes for et skub, sagde forsvarsadvokaten.

Hun medgav, at det er svært at komme uden om, at den 99-årige er død som følge af episoden. Vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen vidnede torsdag i retten og slog fast, at den 99-årige døde som følge af operationen.

- Hun har ikke kunnet tåle operationen, men operationen var nødvendig for at hun kunne overleve, så der er en årsagssammenhæng. Det starter med en eller anden form for vold, og hun brækker knogler. Dem er man nødt til at sætte sammen for, at hun overlever, og så opererer man, og så dør hun, lød en del af hans forklaring.

Trods sammenhængen mellem episoden, operationen og det efterfølgende dødsfald mente forsvarer Anja Hedegaard Nielsen dog ikke, at hendes klient havde forsæt til handlingen.

- Jeg mener ikke, det er påregneligt, at man ved at skubbe til en person skulle nedføre, at man afgår ved døden, sagde hun.

Det er planen, at Retten i Kolding tirsdag afsiger kendelse om, hvorvidt den 74-årige er skyldig eller ej. Hvis han bliver kendt skyldig, skal anklager og forsvarer argumentere for, hvad de mener er en passende sanktion til den 74-årige, og senere tirsdag forventer retsformanden, at der kan afsiges endelig dom.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com