Venner og modstandere lovpriser stemmerslugeren, som officielt har forladt regionsråd

Doorstep med Statsminister Mette Frederiksen (S) og Stephanie Lose på Amalienborg Slotsplads.Stephanie Lose udnævnes til at være fungerende økonominister torsdag den 9. marts 2023. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stephanie Lose fik i dag officielt lov til at forlade Regionsråd Syddanmark, og hendes efterfølger Bo Libergren blev valgt. Hendes eftermæle er ro, ordentlighed og orden i penalhuset.

Nu har de fleste jo aldrig været dygtigere, klogere eller flittige til det, de laver, end når de holder op med det. Det er da også svært at finde et ondt ord om den nu tidligere regionsrådsformand Stephanie Lose, hvis man spørger rundt.

Der er nu en slående konsistens i de skudsmål, man kan indhente om Venstre-kvinden. Hvis man nu går til venstre, altså ikke Venstre, men helt til venstre, så siger Lars Mogensen, der sidder i regionsrådet for Enhedslisten:

- Hun (Lose, red.) er en seriøs politiker og et ordentlig menneske. Vi har været rygende uenige, men det har ikke påvirket vores samarbejde. Jeg kommer til at savne hende, fortæller Lars Mogensen fra Enhedslisten.

Lars Mogensen, Enhedslisten, Region Syddanmark. Foto: Region Syddanmark

Også Karsten Uno Petersen fra Socialdemokratiet har pæne afskedsord til Lose.

- Jeg har personligt haft et godt samarbejde med Stephanie Lose. Vi har været enige om, at vi har de penge, vi har, og dem bruger vi. Hun har forstået, at et godt samarbejde betyder, at begge parter må både give og tage, fortæller Karsten Uno Petersen, der blev valgt til Ribe Amtsråd i 1994 og senere til regionsrådet.

- Hun har formået at styre meget stabilt og har undgået personlige sager. Der har været masser af dårlige sager i regionen i Loses tid - eksempelvis sagen om Bios, diverse sygehusskandaler og problemer i psykiatrien - men det har aldrig handlet om Lose personligt eller hendes måde at håndtere problemerne på, konstaterer Rikke Baltzer, TV SYDs politiske analytiker og nyhedsredaktør på JydskeVestkysten.

Rikke Baltzer Knudsen er nyhedsredaktør hos JydskeVestkysten og politisk analytiker for TV SYD. Foto: TV SYD

Partisoldaten

Region Syddanmark omtales ofte som den bedst drevne region af de fem i Danmark.

- Der er blevet styret stramt, og det betyder, at Region Syddanmark ikke står i en situation, hvor de skal fyre folk eller indføre ansættelsesstop ude på afdelingerne, selvom der er ansættelsesstop i administrationen, fortæller Rikke Baltzer.

Stephanie Lose har tidligere udtalt, at hun ikke var interesseret i at gå ind i landspolitik, som i overhovedet ikke interesseret, men nu er hun altså økonomiminister.

- Jeg tror ikke, at det indgik i hendes karriereplaner at blive minister. Men nu er hun blevet prikket så mange gange, at hun har sagt ja af loyalitet overfor partiet, siger Rikke Baltzer.

Venstre formand Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose har ikke kunnet vende nedturen for Venstre indtil nu. Tværtimod tyder meningsmålinger på et historisk dårligt valgresultat for Venstre, der så sent som i 2019 var det største parti i Sydjylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stephanie Lose skal køre tæt parløb med Troels Lund Poulsen. Han er ny partiformand og udenrigsminister. Hun er næstformand og økonomiminister, som ikke er det mest arbejdskrævende ministerium, ifølge analytikeren.

- Økonomiministeriet er ikke det mest ekstroverte ministerium. Hun kan hjælpe Troels med det organisatoriske og være en stabiliserende kraft på hjemmefronten, når han er ude at rejse i sin egenskab af forsvarsminister, vurderer Rikke Baltzer.

Det med det ikke ekstroverte, udadvendte, er måske også en pointe for Stephanie Lose.

- Hun har aldrig søgt opmærksomhed på sin egen person, men arbejder på de indre linjer, siger Rikke Baltzer, der også fortæller, at Lose var aktiv i magtkampen i Venstre, der kostede Lars Løkke Rasmussen posten og i kampen mod selvsammes forslag om at nedlægge regionerne.

Den kedelige front

Både Stephanie Lose og partiformand Troels Lund må dog kæmpe med et omdømme, mener Rikke Baltzer.

- Det er ikke den store farvelade, der bliver smurt ud over Venstre med det nye formandskab, men Stephanie Lose sætter en dyd i at have orden i penalhuset og holde sin sti ren, fortæller TV SYDs politiske analytiker.

Bo Libergren (V) er ny formand for Region Syddanmark. han overtog posten sidste år fra nuværende minister Stephanie Lose (V). Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD

Afløseren

Med hensyn til Loses efterfølger, Bo Libergren, så er meningerne mere delte.

- Bo kender regionen ud og ind og er meget flittig. Der bliver ikke den store forskel, mere business as usual, mener Morten Weiss Petersen, medlem af regionsrådet (C).

Libergren har været vikar, mens Stephanie Lose afløste i Økonomiministeriet, så han kender rumlen, og den kender ham.

- Bo er mere ideologisk, og jeg forventer flere politiske kampe under ham. De er to forskellige personligheder, hvor Lose er mere samlende, mener Lars Mogensen fra Enhedslisten.

Region Syddanmarks bygning i Vejle. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

- Libergren ved, hvad det indebærer. Men han har ikke gjort det store væsen af sig. Han reorganiserede lægevagten, men det er der nok ikke mange blandt vælgerne, der har bemærket. Venstre håber, at han med formandsposten får det rygstød, det kræver at skabe sig en profil, siger Rikke Baltzer.

Udskældt bosted genopstår i ny form: - Nu slår vi en streg i sandet

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Bostedet Odinsgaard er blevet en selvejende institution. Susanne Lücke, der er pårørende til beboeren Clara glæder sig til at komme videre efter de mange dårlige sager, der har fyldt meget det seneste års tid.

1. december markerede begyndelsen på en ny tid på bostedet Odinsgaard i Vojens.

Bostedet for voksne med handicap var i vælten efter, at en TV 2 dokumentar tilbage i november 2023 afslørede, at der skete omsorgssvigt af beboerne.

Nu er bostedet blevet selvejende, hvilket betyder, at man nu skal i gang med et helt nyt kapitel på bostedet.

Noget som Susanne Lücke, der er pårørende til den 22-årige beboer Clara, glæder sig over.

- Det er fedt, at vi er kommet så langt. Nu er der slået en streg i sandet, og nu arbejder man fremad. Der er kommet nye mennesker omkring stedet - en bestyrelse, som sætter retningen, og som jeg har indtryk af er engagerede i det, siger hun.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Begivenheden blev markeret ved et event på bostedet søndag 1. december, hvor der ud over taler fra formanden for social- og handicapudvalget i Haderslev Kommune, Lene Bitsch Bierbaum (V) og Anders Fløjborg, der er bestyrelsesformand for Den Selvejende Institution Odinsgaard, blev plantet et træ.

- Vi var med til at tænde juletræet og plante magnolietræet, som et symbol på. at nu starter vi på noget friskt, siger Susanne Lücke.

Hårdt arbejde

Ved julemånedens begyndelse overgik bostedet fra at høre under Haderslev Kommune til at være selvejende. Skiftet er foregået som en virksomhedsoverdragelse.

Det vil sige, at alle medarbejdere blevet overdraget med de vilkår, som de havde før.

I øjeblikket er man i gang med at ansætte en ny bostedsleder, mens en administrativ medarbejder netop har haft første arbejdsdag.

Odinsgaard består af 31 lejligheder. Foto: Josephine Maria Møller, TV SYD

Selvom man endnu ikke er helt på plads med organisationen, så glæder bestyrelsesformand Anders Fløjborg sig over, at man nu er kommet i gang.

- Nu er alt det hårde arbejde med møder, dialoger og forhandlinger overstået. I går blev det til virkelighed. Det har jeg også glædet mig meget til, fortæller han.

Bedre dialog med pårørende

Fokus for den nye bestyrelse bliver, ifølge Anders Fløjborg, samarbejdet med de pårørende og at udvikle personalets faglige kompetencer.

- Vi vil sikre, at beboerne får den pleje og omsorg, som de er tildelt. Et andet fokusområde bliver også de pårørende. Vi vil fokusere på at få skabt en mere hensigtsmæssig dialog med de pårørende, siger han.

Den selvejende institution Odinsgaard

Odinsgaard består af 31 lejligheder, som er fordelt på syv huse, der har fællesområde og fire til seks lejligheder i hver. Alle lejligheder er toværelses med store badeværelser, og alt er indrettet, så der er mulighed for hjælpemidler. Derudover har man en selvstændig bolig til en beboer.

Den selvejende institution Odinsgaard blev ifølge bestyrelsesformand Anders Fløjborg etableret, efter at Odinsgaard som kommunalt bosted gennem mange år havde været kriseramt.

Derudover vil man også have lavet et fast vikarkorps, så beboerne på Odinsgaard bliver mødt af færre fremmede ansigter og flere genkendelige ansigter.

Skabe ny historie

1. oktober skulle Den selvejende institution Odinsgaard have overtaget tøjlerne på bostedet. Det blev dog imidlertid sat på pause, da Ankestyrelsen var ved at behandle to klagesager.

Dengang var Susanne Lücke bekymret for, om det kunne få betydning for de ansatte og at flere af dem ville søge andetstedshen på grund af usikkerheden.

To måneder senere kom der styr på tingene, og Den selvejende institution Odinsgaard kunne overtage stedet 1. december. Ifølge bestyrelsesformand Anders Fløjborg er stort set alle medarbejdere fulgt med.

Susanne Lücke ser frem til at komme i gang med det nye Odinsgaard.

- Jeg håber, at vi begynder at kunne få de gode fortællinger frem fra Odinsgaard. At vi kan skabe en ny historie for institutionen, siger hun.

Vejle dropper sag mod udenlandsk klub, der trak sig fra handel

Henrik Tønder har ikke prøvet noget lignede, fortæller han om episoden i sommerens transfervindue. Foto: Silas Brandt Lilliecrona
Udgivet

Vejle Boldklub var tæt på at sælge Oliver Provstgaard i sommerens transfervindue. Den købende klub sprang dog fra til sidst, hvilket fik VB til at overveje et muligt sagsanlæg.

Oliver Provstgaard var et Vejle Boldklubs varmeste transferemner i sommer. Han blev flere gange meldt på vej væk fra klubben, og det skulle han også have været.

En klub trak sig dog fra handlen i sidste øjeblik. VB vil ikke sige, hvilken klub der var tale om, men ifølge TV 2 Sport og Tipsbladet var det den italienske klub Lecce, som sprang fra.

Situationen fik Vejle Boldklub til at undersøge mulighederne for et sagsanlæg. Halvanden måned senere konstaterede klubben, at det ikke kunne betale sig. Sagsanlægget er derfor droppet, fortæller administrerende direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder til TV SYD.

- Vi endte med at få kyndig juridisk rådgivning, som fortalte os, at det ville ikke give mening at anlægge sag, fordi det kunne både blive langstrakt og dyrt. Så det har vi ikke gjort, siger han.

Irriterer det dig?

- Jeg ved ikke, om det irriterer mig. Det er klart, når vi oplever, at vi sådan bliver moralsk snydt, hvis man kan tale om det, så gør ens retfærdighedssans, at man godt vil forfølge det. Nogle gange er jura bare sådan, at ting kan lade sig gøre, og ting kan ikke lade sig gøre, og det må vi rette os efter, siger Henrik Tønder.

Har ikke oplevet det før

2024 sluttede fodboldmæssigt for Vejle Boldklub søndag med et nederlag på 3-0 til FC Midtjylland.

Om en måned begynder et nyt transfervindue, hvor Henrik Tønder ikke regner med, at klubben vil opleve samme episode som Oliver Provstgaards glippede sommerskifte igen.

- Jeg har været i branchen i mange år og har ikke oplevet det her før. Jeg tror heller ikke, jeg kommer til at opleve det igen.

- Vi ærgrer os mest over, at Oliver skulle igennem det her. Det synes jeg ikke var fortjent, siger Henrik Tønder.

Transfervinduet åbner officielt i Danmark den 5. januar og varer til og med den 31. januar.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com