Region Syddanmark vedtager psykiatriplan - sårbare unge skal på langfart efter bedre hjælp

Dina Victoria Davidsen har i årevis været tilknyttet Børne- og Ungepsykiatrien i Esbjerg, og hun frygter, det vil få fatale konsekvenser, at Region Syddanmark nu vil sende områdets unge helt til Aabenraa eller Odense efter hjælp. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Region Syddanmark har mandag vedtaget en omdiskuteret psykiatriplan, der nedlægger Børne- og Ungdomspsykiatriens sengepladser i Esbjerg og samtidig styrker området med 7,4 millioner kroner.

Er man barn eller ung voksen og døjer med psykiske problemer i Syd- og Sønderjylland, så vil hjælpen i fremtiden kun kunne hentes i Aabenraa eller Odense.

Det står klart, efter regionsrådet i Region Syddanmark mandag har vedtaget en større omstrukturering af Børne- og Ungdomspsykiatrien.

- Jeg har blandede følelser. Jeg er selvfølgelig glad for, at indstilling fik flertal, og at vi nu ser frem mod, at vi forhåbentligt kan nedbringe ventetiderne en smule. Men jeg er også meget bevidst om, at der er medarbejdere, patienter og pårørende, der vil blive påvirket af beslutningen, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Beslutningen indebærer blandt andet, at man nedlægger Børne- og Ungdomspsykiatriens sengeafsnit i Esbjerg og samler patienter og personale på den eksisterende afdeling i Aabenraa. Noget der allerede tidligere har skabt stor debat.

Sammenlægningen skal skabe et bedre fagligt miljø, som forhåbentligt kan tiltrække flere læger til afdelingen på længere sigt. Men det betyder samtidig, at patienter med akut behov for hjælp i Esbjerg og omegn i fremtiden må tage den lange tur til Aabenraa eller Odense. 

- Jeg synes ikke, man kan byde folk, der har det psykisk dårligt, at de skal rejse så langt, hvis de eksempelvis ikke bryder sig om offentlig transport, siger Dina Victoria Davidsen, der har været tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg i mere end seks år.

Specialsygeplejerske Tasja Birkekjær Korfitz, sygeplejerske Mai Ølholm Nørsten, socialpædagog Lasse Kiesbye og SOSU-assistent Benjamin Lind Jensen er nogle af de ansatte, der tidligere har protesteret mod flytningen af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg. Flere af de ansatte har efterfølgende sagt op i protest mod beslutningen. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Årsagen til, at regionen nu vælger at omstrukturere Børne- og Ungdomspsykiatrien, er, at der de seneste år har været store udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsretten samt at skaffe nok kvalificeret personale. 

- Det er et fagligt velbegrundet udkast med en betydelig ressourcetilførsel, så det vil styrke vores indsats ved at samle vores kompetencer, siger Louise Schwartz, afdelingschef i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

Sådan ændres Børne- og Ungdomspsykiatrien:

·    Ændring af aldersgrænse for børne- og ungdomspsykiatrien fra 19 til 17 år. Dermed vil Voksenpsykiatrien i fremtiden overtage behandlingsansvaret for de 18-19 årige.

·    De nuværende børne- og ungdomspsykiatriske sengefunktioner i Esbjerg og Aabenraa samles til én fremtidig sengefunktion i Aabenraa.

·    Akutmodtagelsen fra Esbjerg flyttes til Aabenraa. Akutmodtagelsen i Odense vil have åbent hele døgnet, mens akutmodtagelsen i Aabenraa vil være åben fra 08.00-18.00. Akutmodtagelse for børn vil som nu blive varetaget i Odense.

·    Forebyggelses- og opfølgningsindsatsen styrkes i samarbejde med kommunerne.

·    Ledelse af børne- og ungdomspsykiatrien i regionen samles.

·    Den ambulante kapacitet styrkes.

Kilde: Region Syddanmark.

Styrket eller ubrugelig?

Dina Victoria Davidsen er diagnosticeret med ekstrem OCD, som er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. En lidelse der har betydet, at hun i mange år har gjort skade på sig selv med en kniv.

Hun har af flere omgange været indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Esbjerg for at få hjælp, og den hjælp er hun overbevist om, hun aldrig havde fået, hvis hun skulle finde helt til Aabenraa efter den.

- Det er der, hvor man har det allersværest, at de forlanger, at man skal tage på så lang en tur. Man kan nemt nå at fortryde mange gange, at man har rakt ud efter hjælpen, når det skal tage så lang tid, inden man er fremme, siger Dina Victoria Davidsen.

Dina Davidsen har været tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrien gennem seks år. Hun advarer politikerne mod at flytte Esbjerg-afdelingen til Aabenraa. Foto: Finn Grahndin, Tvsyd

Afdelingschef i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, Louise Schwartz, kan sagtens forstå frustrationerne blandt de patienter, der får længere til behandling, men henviser til at der samlet set er tale om en styrkelse, og at mange andre i regionen i forvejen har lige så langt, som de nu får i Esbjerg og omegn.

- Desuden bibeholder vi nogle subakutte tider i Esbjerg i dagtimerne, som man kan få, hvis man ringer ind til os, siger hun og fortsætter:

- Så selv hvis man en sen aften får brug for hjælp og ikke kan klare turen til Aabenraa eller Odense, kan man vælge at holde den kørende derhjemme til dagen efter - og det kan rigtig mange godt - og så få en subakut tid i Esbjerg.

Også hos Mette Bossen Linnet (V) har den længere afstand til psykiatrisk hjælp været på sinde og en del af overvejelserne i forslaget.

- Noget af det, vi har tænkt os at gøre mere af med det her forslag, er det ambulante og forbyggende. Blandt andet nogle udgående teams, som vi allerede har god erfaring med, og som kan bruges for at mindske afstanden, siger hun.

Dina Victoria Davidsen anerkender, at regionen forsøger at styrke kvaliteten af den psykiatriske behandling, men påpeger at det ingenting nytter, hvis patienterne aldrig får den.  

- Jeg har flere veninder, som har haft det svært med at skulle ud på længere ture, og som derfor endte med ikke at modtage den hjælp, de havde brug for, siger hun.

Når kommunens medarbejdere vælger alternativ julegave, får Magnus og Niclas noget at lave

Dem der har doneret træer får et lille udskåret træ som tak. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

I 2025 bliver der etableret en "hjerteskov" med donerede træer, og skoven skal formes som et hjerte.

Har vi vitterligt brug for flere materielle goder? Eller er det på tide at give lidt tilbage til naturen?

Det kan medarbejderne i Haderslev Kommune nu selv tage stilling til.

For som noget nyt kan medarbejdere i stedet for en traditionel julegave fra kommunen i stedet vælge at donere træer træer til en kommende "hjerteskov" i Haderslev Kommune.

Den lidt anderledes julegaveidé kombinerer klimabevidsthed med social ansvarlighed. Både klimaet og medarbejdere på det beskyttede værksted, 'Værkstedet Kuglen', får gavn af andres julegaver.

For projektet skaber meningsfuld beskæftigelse for de handicappede, der kommer på værkstedet i Vojens.

- Det er en god opgave at køre med laserskæren, fortæller Magnus Klikkenborg, der arbejder på Kuglen.

Ham og hans ven Niclas Davidsen udskærer og pakker små træer og takkekort til dem, der har ønsket at veksle deres traditionelle julegave til træer.

Det tog kun kort tid at skære de 29 træsiloetter ud. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

500 træer i julegave

Klimakoordinator i Haderslev Kommune, Jakob Baungaard, er en af dem, der har vekslet sin julegave til 10-12 træer i en kommende skov.

- Jeg glæder jeg mig til at komme forbi hjerteskoven flere gange om året og og følge træernes vækst, siger han.

Klimakoordinator Jakob Baungaard er glad for at både klima og medarbejdere får noget godt ud af andres julegaver. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Hjerteskoven, der plantes i 2025, er et samarbejde mellem kommunen, Haderslevs butikker, Haderslevgaver.dk og Growing Trees Network.

Den præcise placering er endnu ikke fastlagt, men den vil ligge bynært og have form som et hjerte.

Et hjerte der kan brede sig og vokse sig større år for år efterhånden, som der bliver givet flere træer.

29 har valgt træpakken, og med en ekstra donation er der nu doneret i alt 500 træer.

Kristian Mølgaard, leder af Kuglen, ser projektet som en win-win situation:

- Det er jo en fantastisk mulighed, for ikke alene er det godt for miljø, bæredygtighed og biodiversitet, men det også en meningsfuld beskæftigelse for de ansatte, der arbejder herude, siger han.

Hjerteskoven er en del af Haderslev Kommunes mål om at plante 4.080 hektar skov inden 2050.

- Vi redder jo ikke verden med disse donationer, men vi gør det lige så meget fordi, at alle gode gerninger tæller, lyder det fra Jakob Baungaard fra Haderslev Kommune.

Lokale butikker tager kampen op mod store gaveportaler, og idéen virker

Henrik Jul Pedersen fra Din Tøjmand i Ølgod er glad for, at pengene til julens firmagaver bliver i lokalområdet. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Med et nyt tiltag Handelsråd Vækst i Vest i Varde have firmaerne til at købe deres gaver lokalt.

Der er penge i julens firmagaver. Det ved de store gaveportaler.

Men med Lokalgaver.dk vil Handelsråd Vækst i Vest i Varde forsøge at få de lokale firmaer til at købe ind i lokale forretninger. Det går godt.

De står overalt. Kasserne. Række efter række.

Der er kun smalle gange mellem rækkerne, så de frivillige må trække maven ind, når de leder efter den rette kasse.

For hver gave, der kommer i stakke fra de lokale forretninger, skal nu fordeles til de firmaer, der har købt gaverne til deres ansatte.

Det kræver, at de er omhyggelige og listerne med hvem, der får hvad, bliver nøje krydset af.

- Vi tjekker og tjekker og tjekker, siger Mikela Jessen fra butikken Esta la Milla i Ølgod.

Mikela Jessen fra butikken Esta la Milla i Ølgod ligger på knæ for at følge med i strømmen af julegaver, der skal ud til firmaerne. Foto: Finn Grahndin

Lange underbukser

- Det er jo ikke godt, hvis en kvinde har ønsket sig en pæn bluse og får lange mandeunderbukser i stedet for, siger Steffen Knudsen, Bruun - Din Tøjmand i Varde med et skævt smil og tilføjer:

- Så må vi jo sige, at der har været en drillenisse på spil.

Idéen med det hele er, at de penge, som lokale firmaer bruger på julegaver til deres ansatte, går til lokale forretninger.

Pengene bliver altså ikke sendt ud på en længere rejse til andre forretninger i landet - eller udlandet.

Hvilken kasse er det nu lige.... Sandra Berg fra Handelsråd Vækst i Vest holder tungen lige i munden, mens gaverne sorteres i de forskellige firmaers kasser. Foto: Finn Grahndin

Hold pengene lokalt

En af de forretninger, der har været med fra starten for fire år siden, er Esta de Milla i Ølgod. Christian Jacobsen siger:

- Det er en ordning, vi er glade for. Vi har oplevet, at folk har husket os fra den ene jul til den næste og har gaveønsker placeret hos os.

Ejer af Din Tøjmand, Henrik Jul Pedersen i Ølgod siger:

- Det her er med til at holde liv i butikkerne i Varde Kommune, og med et sundt butiksliv er man med til at sikre en bosætning i byerne og i kommunen.

Malene Wonsbek Foto: Finn Grahndin

Ekstra omsætning

I fire år har handelsforeningen gjort det. Med succes.

Omsætningen er steget fra 1,2 millioner kroner sidste år til 1,7 millioner kroner i år.

Antallet af gaver er steget fra 3.500 sidste år til 5.500 sidste år.

Handelschef i Varde Handel, Malene Wonsbek, er stolt over det flotte resultat i år og stråler om kap med de flotte julegaveæsker i papkasserne.

- Det her er jo en handelsmæssig omsætning, som forretningerne måske ellers ikke ville have, siger hun.

Foto: Finn Grahndin

Duel ved juletid

Den lokale gaveportal er et opgør med de store gaveportaler, der næppe bekymrer sig så meget om de lokale forretninger i Varde Kommune.

Men, siger Malene Wonsbek:

- Jeg har ikke noget imod de store gaveportaler, men vi vil gerne duellere med dem, og det lader jo til, at det kan vi godt komme afsted med.

I starten var det et samarbejde mellem handelsstandsforeningerne i Varde og Ølgod, men nu har 10 byer sluttet sig sammen i et handelsråd - Vækst i Vest.

- Så nu er der også forretninger med fra byer som Oksbøl, Nr. Nebel, Blåvand, Helle og så videre, siger hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com