Lægehus gik konkurs og satte gang i snakken om god lægehjælp

Er det bedst at have mange forskellige læger eller én fast læge? Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix/Julie Lapp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Konkursbegæringen af Dit Lægehus i Ølgod får PLO til at kritisere måden, der i dag bliver drevet lægepraksis mange steder. Men med stor lægemangel er det måske eneste mulighed.

For en uge siden gik Dit Lægehus Ølgod konkurs og efterlod godt 10.500 patienter uden læge.

Niels Jacob Borup Søndergaard var ejer af Dit Lægehus Ølgod, Lægehuset Skjern og Turistklinikken Blåvand. På lægefagligt sprog betyder det, at han havde tre ydernumre.

- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, konstaterede formand på PLO (Privatpraktiserende Lægers Organisation), Jørgen Skadborg, som reaktion på konkursbegæringen af Dit Lægehus Ølgod den 6. juni.

Det blev muligt med en lovændring for ti år siden, og det er tiden - og altså de gode, gamle dyder - før 2013, Jørgen Skadborg vil tilbage til.

- Folk bliver ikke lige så ofte indlagt, bruger ikke vagtlægen så meget og lever simpelthen længere, hvis de har den samme læge hele livet, siger han.

Er det akut, så skal man bare ses af en læge, ikke den samme læge

Thomas Helt, bestyrelsesformand, Alles lægehus

I den konkursbegærede klinik var det netop den samme læge, der tog sig af patienterne i de tre lægehuse, men sådan forholder det sig langt fra flere steder i Syd- og Sønderjylland i dag.

Spørger man en ekspert, peger pilen tilbage på PLO, når det handler om lægehjælp i udkantsdanmark.

Praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard gik konkurs med Dit Lægehus i Ølgod og Skjern samt Blåvand Lægehus. Det efterlod cirka 11.000 borgere uden privatpraktiserende læge. Foto: TV SYD

Stor lægemangel

Fungerende formand for Region Syddanmark, Bo Libergren (V), sidder netop nu og arbejder på en løsning for de godt 10.000 borgere i Ølgod og Skjern, der har mistet deres læge.

- Lige nu har vi en akut situation, derefter har vi en presset situation, siger han og henviser til den massive lægemangel, der er i hele landet.

Hvad er et ydernummer?

Alle læger og andre sundhedspersoner, der yder behandling for den offentlige sygesikring som f.eks. tandlæger, fysioterapeuter og psykologer, tildeles et ydernummer, som bruges som identifikation i forbindelse med regionernes afregning til den enkelte yder - altså lægen.

Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer.

Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver 24 procent af de opslåede stillinger for læger generelt ikke besat. I 2021 og 2020 lå det tal på henholdsvis 17 og 16 procent.

Værst står det til i yderområderne, som blandt andet gælder flere dele af Syd- og Sønderjylland.

- Jeg vil til enhver tid foretrække at have læger nok, som ønsker at være selvstændige og drive egen praksis, men der er ikke læger nok, og opgaven er at skaffe lægedækning. Så nej, en partnerskabsklinik med skiftende læger er ikke at foretrække servicemæssigt, men bedre end ingen læge, forklarer Bo Libergren.

Kontinuiteten forsvinder, og det er problematisk

Jørgen Skadborg, formand, PLO

Bekymrende konstellation

Koncernen alles Lægehus, hvori en aktiemajoritet er ejet af den private franske sundhedskoncern Ramsay General de Santé, driver fem klinikker i Syd- og Sønderjylland. To i Esbjerg, én i Tønder, én i Kolding og én i Vejen. 

Her står koncernen for driften, mens praktiserende læger formelt set ejer det enkelte lægehus - deraf begrebet partnerskabsklinik, som Bo Libergren henviser til. 

Men mens en praktiserende læge selv skal være den ansvarlige læge i sin klinik - og de andre klinikker vedkommende ifølge loven må eje - er det en flok ansatte læger, der udfører arbejdet. 

Bo Libergren (V) er ny formand for Region Syddanmark. han overtog posten sidste år fra nuværende minister Stephanie Lose (V). Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD

Ifølge PLO betyder det, at man vil komme til at møde mange forskellige læger og ikke er garanteret én bestemt læge, der altså kender sine patienter personligt og ikke kun ud fra en journal.

- Det er en konstruktion, der gør os bekymrede. Kontinuiteten forsvinder, og det er problematisk, siger Jørgen Skadborg og uddyber, at en læge kan lægge navn til en ejerkontrakt uden reelt at være involveret i det sundhedsfaglige arbejde i klinikken, som er det, man ønsker stoppet fra organisationens side.

Alles lægehus

På alles Lægehus' hjemmeside er der samlet en række spørgsmål, som patienter kan få svar på. Ét af dem er disse:

Hvorfor er den læge, jeg konsulteres af, ikke den læge, som ejer klinikken?

I Danmark kan én læge eje flere ydernumre (og herunder lægehuse), men de kan naturligvis ikke være i dem alle på samme tid. Når en læge har et samarbejde med alles Lægehus, hjælper vi med at supportere den daglige drift vedr. IT, HR, økonomi, indkøb osv., men vi hjælper også med at ansætte læger i klinikken, som kan konsultere patienterne. Inden en læge ansættes i alles Lægehus, sikrer vi naturligvis, at lægen er veluddannet, har en gyldig autorisation, og vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser for at sikre, at vores patienter altid bliver mødt af gode læger.

Kilde: alleslaegehus.dk

Morten Korch og Matador?

Bestyrelsesformand i alles Lægehus, Thomas Helt, er ikke uenig.

- Kontinuitet mellem læge og patient er væsentligt. Har man en god relation til behandler, så er man mere åben og dialogsøgende, og når man skal formidle symptomer, så er det rart at kende vedkommende godt. Det er sådan, det er, siger han, men tilføjer så:

- Men vi er trådt ind i en virkelighed, hvor der er stor lægemangel i Danmark. Det kan ikke løses med gamle dyder i Morten Korch og Matador-stil. Det skal løses med innovation, forklarer Thomas Helt om den måde, der bliver drevet klinikker under alles Lægehus.

Men er I som koncern ikke med til at sænke mulighederne for kontinuitet?

- Man kan godt få kontinuitet i vores klinikker, og det anerkender jeg vigtigheden af. Men alle lider under manglende kontinuitet i den virkelighed, vi har. Og fordelen ved at være ansat hos os er, at man ikke behøver at være læge 60 timer om ugen for at kunne give den kontinuitet.

Jørgen Skadborg er selv praktiserende læge i Billund ved siden af formandskabet i PLO. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

I 2013 blev loven ændret, så én læge kan have seks ydernumre i stedet for ét. Koncerner kan derimod godt have flere ydernumre under sig ved at lave virksomhedsaftaler med flere læger.

- Det er stadig lægerne, der ejer klinikkerne, men kan de ikke selv overskue f.eks. den administrative del, kan vi som alles Lægehus understøtte. Måske kunne man have foreslået lægen i Ølgod at lave sådan en aftale, så er det ikke sikkert, han var gået konkurs, siger Thomas Helt.

Jeg giver PLO ret i, at det vil være godt at komme tilbage til gamle dyder, men så skal PLO tage ansvar for lægedækning i yderområderne

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Ifølge PLO er det i særdeleshed ældre og sårbare patienter, der f.eks. er kronisk syge eller har psykiske udfordringer, som oplever de største problemer ved ikke at have samme læge ved alle konsultationer.

- Er man kroniker, forsøger vi at lave et specielt program til patienten. Men vi arbejder med at lade sygeplejersker varetage en større andel af kronisk syge patienter, der lider af f.eks. kol eller diabetes. Monitorering kræver ikke en lægefaglig konsultation, så det kan en sygeplejerske stå for og så sende patienten tilbage til en læge, hvis man falder uden for normerne, fortæller Thomas Helt.

- Er det akut, så er hastighed en vigtig faktor, så skal man bare ses af en læge, ikke nødvendigvis den samme læge. Og så er det jo sådan helt generelt i sundhedssystemet, at det er en sundhedsfaglig vurdering af, om man skal ses af en læge. Man kan ikke bestille en læge, men man kan bede om at se den samme igen, tilføjer han.

Hvem mener hvad?

Det handler om at holde tungen lige i munden i den her sag:

PLO mener, at der er et problem i lovgivningen, der gør det muligt at have seks ydernumre som læge. Samtidig kritiserer organisationen koncernklinikker som alles Lægehus, fordi de ikke kan give samme personlige kontakt mellem læge og patient, når der er mange ansatte læger tilknyttet.

Alles Lægehus mener, at koncernens klinikker kan udbyde samme service, men at det handler om at tilpasse sig en virkelighed, hvor lægemanglen er stor. Altså er det vigtigere at kunne komme til en læge i forhold til den samme læge. Innovation er i centrum, og der er blandt andet større fokus på at udnytte ressourcer i form af f.eks. at bruge sygeplejersker til flere opgaver, man traditionelt set har haft brug for en læge til.

Region Syddanmark ser alvorligt på lægemanglen. Ønsket fra regionens side er, at flere læger vil blive selvstændige og åbne egen praksis frem for at lade sig ansætte i en koncernklinik. Alligevel foretrækker Region Syddanmark at have læger i nærområdet i større klinikker frem for lang transport til en praktiserende læge.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard, mener, at det er et svært område at lave hård forskning på. Det er ikke muligt at lave en god, randomiseret undersøgelse, hvor det direkte kan måles, at dødeligheden er højere blandt patienter med skiftende læge i forhold til patienter med samme læge hele livet. Han vil dog gerne fremhæve, at der er en fordel i kontinuitet, og at det vil være at foretrække, at man kan have én læge. Han peger i den forbindelse på, at PLO bør tage ansvar med at fordele de praktiserende læger i landet f.eks. ved at kigge på overenskomsten i yderområder.

Kræver ansvar

Det er under en uge siden, Dit Lægehus Ølgod gik konkurs og efterlod cirka 10.000 mennesker lægeløse. 

Det har åbnet for snakken om, hvordan man får god lægehjælp i Danmark. 

Spørger man professor i sundhedsøkonomi ved Center for Populationsstudier på SDU, Jes Søgaard, så er spørgsmålet svært at svare på.

Jes Søgaard mener, at PLO bør tage et større ansvar for at få læger i yderområderne. Foto: TV SYD

- Det er jo ikke et område, hvor der er lavet hård forskning. Der er ikke nogen randomiserede studier, der via lodtrækning viser, at der er en forskel i patienter, der har den samme læge hele livet og patienter, der har skiftende læger, siger han, men tilføjer så:

- Der er mange mindre kontrollerede undersøgelser, der stærkt antyder, at det er en fordel for patienter at have fast læge. 

PLO foreslår, at man går tilbage til en tid med ét ydernummer per læge eller ændrer praksis, så koncerner maksimalt kan være involveret i seks ydernumre.

Alles Lægehus derimod mener, at man skal udvikle sig med tiden og lade koncerner hjælpe læger med driften i form af administrative opgaver og ansættelser.

Og så er der Jes Søgaard.

- Jeg giver PLO ret i, at det vil være godt at komme tilbage til gamle dyder, men så skal PLO tage ansvar for lægedækning i yderområderne.

Han foreslår, at der laves andre overenskomster for læger i udkantsdanmark. At de kan få et større basisbidrag eller få tid til forskning. 

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com