Lægehus gik konkurs og satte gang i snakken om god lægehjælp

Er det bedst at have mange forskellige læger eller én fast læge? Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix/Julie Lapp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Konkursbegæringen af Dit Lægehus i Ølgod får PLO til at kritisere måden, der i dag bliver drevet lægepraksis mange steder. Men med stor lægemangel er det måske eneste mulighed.

For en uge siden gik Dit Lægehus Ølgod konkurs og efterlod godt 10.500 patienter uden læge.

Niels Jacob Borup Søndergaard var ejer af Dit Lægehus Ølgod, Lægehuset Skjern og Turistklinikken Blåvand. På lægefagligt sprog betyder det, at han havde tre ydernumre.

- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, konstaterede formand på PLO (Privatpraktiserende Lægers Organisation), Jørgen Skadborg, som reaktion på konkursbegæringen af Dit Lægehus Ølgod den 6. juni.

Det blev muligt med en lovændring for ti år siden, og det er tiden - og altså de gode, gamle dyder - før 2013, Jørgen Skadborg vil tilbage til.

- Folk bliver ikke lige så ofte indlagt, bruger ikke vagtlægen så meget og lever simpelthen længere, hvis de har den samme læge hele livet, siger han.

Er det akut, så skal man bare ses af en læge, ikke den samme læge

Thomas Helt, bestyrelsesformand, Alles lægehus

I den konkursbegærede klinik var det netop den samme læge, der tog sig af patienterne i de tre lægehuse, men sådan forholder det sig langt fra flere steder i Syd- og Sønderjylland i dag.

Spørger man en ekspert, peger pilen tilbage på PLO, når det handler om lægehjælp i udkantsdanmark.

Praktiserende læge Niels Jacob Borup Søndergaard gik konkurs med Dit Lægehus i Ølgod og Skjern samt Blåvand Lægehus. Det efterlod cirka 11.000 borgere uden privatpraktiserende læge. Foto: TV SYD

Stor lægemangel

Fungerende formand for Region Syddanmark, Bo Libergren (V), sidder netop nu og arbejder på en løsning for de godt 10.000 borgere i Ølgod og Skjern, der har mistet deres læge.

- Lige nu har vi en akut situation, derefter har vi en presset situation, siger han og henviser til den massive lægemangel, der er i hele landet.

Hvad er et ydernummer?

Alle læger og andre sundhedspersoner, der yder behandling for den offentlige sygesikring som f.eks. tandlæger, fysioterapeuter og psykologer, tildeles et ydernummer, som bruges som identifikation i forbindelse med regionernes afregning til den enkelte yder - altså lægen.

Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer.

Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver 24 procent af de opslåede stillinger for læger generelt ikke besat. I 2021 og 2020 lå det tal på henholdsvis 17 og 16 procent.

Værst står det til i yderområderne, som blandt andet gælder flere dele af Syd- og Sønderjylland.

- Jeg vil til enhver tid foretrække at have læger nok, som ønsker at være selvstændige og drive egen praksis, men der er ikke læger nok, og opgaven er at skaffe lægedækning. Så nej, en partnerskabsklinik med skiftende læger er ikke at foretrække servicemæssigt, men bedre end ingen læge, forklarer Bo Libergren.

Kontinuiteten forsvinder, og det er problematisk

Jørgen Skadborg, formand, PLO

Bekymrende konstellation

Koncernen alles Lægehus, hvori en aktiemajoritet er ejet af den private franske sundhedskoncern Ramsay General de Santé, driver fem klinikker i Syd- og Sønderjylland. To i Esbjerg, én i Tønder, én i Kolding og én i Vejen. 

Her står koncernen for driften, mens praktiserende læger formelt set ejer det enkelte lægehus - deraf begrebet partnerskabsklinik, som Bo Libergren henviser til. 

Men mens en praktiserende læge selv skal være den ansvarlige læge i sin klinik - og de andre klinikker vedkommende ifølge loven må eje - er det en flok ansatte læger, der udfører arbejdet. 

I et brev til den dømte demensramte mand beskriver Bo Libergren (V), hvordan han mener, at placeringen på psykiatrisk afdeling er uhensigtsmæssig. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Ifølge PLO betyder det, at man vil komme til at møde mange forskellige læger og ikke er garanteret én bestemt læge, der altså kender sine patienter personligt og ikke kun ud fra en journal.

- Det er en konstruktion, der gør os bekymrede. Kontinuiteten forsvinder, og det er problematisk, siger Jørgen Skadborg og uddyber, at en læge kan lægge navn til en ejerkontrakt uden reelt at være involveret i det sundhedsfaglige arbejde i klinikken, som er det, man ønsker stoppet fra organisationens side.

Alles lægehus

På alles Lægehus' hjemmeside er der samlet en række spørgsmål, som patienter kan få svar på. Ét af dem er disse:

Hvorfor er den læge, jeg konsulteres af, ikke den læge, som ejer klinikken?

I Danmark kan én læge eje flere ydernumre (og herunder lægehuse), men de kan naturligvis ikke være i dem alle på samme tid. Når en læge har et samarbejde med alles Lægehus, hjælper vi med at supportere den daglige drift vedr. IT, HR, økonomi, indkøb osv., men vi hjælper også med at ansætte læger i klinikken, som kan konsultere patienterne. Inden en læge ansættes i alles Lægehus, sikrer vi naturligvis, at lægen er veluddannet, har en gyldig autorisation, og vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser for at sikre, at vores patienter altid bliver mødt af gode læger.

Kilde: alleslaegehus.dk

Morten Korch og Matador?

Bestyrelsesformand i alles Lægehus, Thomas Helt, er ikke uenig.

- Kontinuitet mellem læge og patient er væsentligt. Har man en god relation til behandler, så er man mere åben og dialogsøgende, og når man skal formidle symptomer, så er det rart at kende vedkommende godt. Det er sådan, det er, siger han, men tilføjer så:

- Men vi er trådt ind i en virkelighed, hvor der er stor lægemangel i Danmark. Det kan ikke løses med gamle dyder i Morten Korch og Matador-stil. Det skal løses med innovation, forklarer Thomas Helt om den måde, der bliver drevet klinikker under alles Lægehus.

Men er I som koncern ikke med til at sænke mulighederne for kontinuitet?

- Man kan godt få kontinuitet i vores klinikker, og det anerkender jeg vigtigheden af. Men alle lider under manglende kontinuitet i den virkelighed, vi har. Og fordelen ved at være ansat hos os er, at man ikke behøver at være læge 60 timer om ugen for at kunne give den kontinuitet.

Jørgen Skadborg er selv praktiserende læge i Billund ved siden af formandskabet i PLO. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

I 2013 blev loven ændret, så én læge kan have seks ydernumre i stedet for ét. Koncerner kan derimod godt have flere ydernumre under sig ved at lave virksomhedsaftaler med flere læger.

- Det er stadig lægerne, der ejer klinikkerne, men kan de ikke selv overskue f.eks. den administrative del, kan vi som alles Lægehus understøtte. Måske kunne man have foreslået lægen i Ølgod at lave sådan en aftale, så er det ikke sikkert, han var gået konkurs, siger Thomas Helt.

Jeg giver PLO ret i, at det vil være godt at komme tilbage til gamle dyder, men så skal PLO tage ansvar for lægedækning i yderområderne

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Ifølge PLO er det i særdeleshed ældre og sårbare patienter, der f.eks. er kronisk syge eller har psykiske udfordringer, som oplever de største problemer ved ikke at have samme læge ved alle konsultationer.

- Er man kroniker, forsøger vi at lave et specielt program til patienten. Men vi arbejder med at lade sygeplejersker varetage en større andel af kronisk syge patienter, der lider af f.eks. kol eller diabetes. Monitorering kræver ikke en lægefaglig konsultation, så det kan en sygeplejerske stå for og så sende patienten tilbage til en læge, hvis man falder uden for normerne, fortæller Thomas Helt.

- Er det akut, så er hastighed en vigtig faktor, så skal man bare ses af en læge, ikke nødvendigvis den samme læge. Og så er det jo sådan helt generelt i sundhedssystemet, at det er en sundhedsfaglig vurdering af, om man skal ses af en læge. Man kan ikke bestille en læge, men man kan bede om at se den samme igen, tilføjer han.

Hvem mener hvad?

Det handler om at holde tungen lige i munden i den her sag:

PLO mener, at der er et problem i lovgivningen, der gør det muligt at have seks ydernumre som læge. Samtidig kritiserer organisationen koncernklinikker som alles Lægehus, fordi de ikke kan give samme personlige kontakt mellem læge og patient, når der er mange ansatte læger tilknyttet.

Alles Lægehus mener, at koncernens klinikker kan udbyde samme service, men at det handler om at tilpasse sig en virkelighed, hvor lægemanglen er stor. Altså er det vigtigere at kunne komme til en læge i forhold til den samme læge. Innovation er i centrum, og der er blandt andet større fokus på at udnytte ressourcer i form af f.eks. at bruge sygeplejersker til flere opgaver, man traditionelt set har haft brug for en læge til.

Region Syddanmark ser alvorligt på lægemanglen. Ønsket fra regionens side er, at flere læger vil blive selvstændige og åbne egen praksis frem for at lade sig ansætte i en koncernklinik. Alligevel foretrækker Region Syddanmark at have læger i nærområdet i større klinikker frem for lang transport til en praktiserende læge.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard, mener, at det er et svært område at lave hård forskning på. Det er ikke muligt at lave en god, randomiseret undersøgelse, hvor det direkte kan måles, at dødeligheden er højere blandt patienter med skiftende læge i forhold til patienter med samme læge hele livet. Han vil dog gerne fremhæve, at der er en fordel i kontinuitet, og at det vil være at foretrække, at man kan have én læge. Han peger i den forbindelse på, at PLO bør tage ansvar med at fordele de praktiserende læger i landet f.eks. ved at kigge på overenskomsten i yderområder.

Kræver ansvar

Det er under en uge siden, Dit Lægehus Ølgod gik konkurs og efterlod cirka 10.000 mennesker lægeløse. 

Det har åbnet for snakken om, hvordan man får god lægehjælp i Danmark. 

Spørger man professor i sundhedsøkonomi ved Center for Populationsstudier på SDU, Jes Søgaard, så er spørgsmålet svært at svare på.

Jes Søgaard mener, at PLO bør tage et større ansvar for at få læger i yderområderne. Foto: TV SYD

- Det er jo ikke et område, hvor der er lavet hård forskning. Der er ikke nogen randomiserede studier, der via lodtrækning viser, at der er en forskel i patienter, der har den samme læge hele livet og patienter, der har skiftende læger, siger han, men tilføjer så:

- Der er mange mindre kontrollerede undersøgelser, der stærkt antyder, at det er en fordel for patienter at have fast læge. 

PLO foreslår, at man går tilbage til en tid med ét ydernummer per læge eller ændrer praksis, så koncerner maksimalt kan være involveret i seks ydernumre.

Alles Lægehus derimod mener, at man skal udvikle sig med tiden og lade koncerner hjælpe læger med driften i form af administrative opgaver og ansættelser.

Og så er der Jes Søgaard.

- Jeg giver PLO ret i, at det vil være godt at komme tilbage til gamle dyder, men så skal PLO tage ansvar for lægedækning i yderområderne.

Han foreslår, at der laves andre overenskomster for læger i udkantsdanmark. At de kan få et større basisbidrag eller få tid til forskning. 

Kommune lagt ned af rotteanmeldelser - ser sig nødsaget til at melde ud inden jul

Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix
Udgivet

Rotterne holder ikke juleferie, så det gør rottebekæmperne i Vejle Kommune heller ikke.

I oktober viste tal, at især Vejle Kommune er hårdt ramt af rotter, og meldingen fra kommunen er stadig, at de får ekstra mange anmeldelser på deres rotte-hotline.

Derfor har Vejle Kommune set sig nødsaget til at kommunikere ud, at man stadig kan anmelde rotter mellem jul og nytår.

De fremhæver, at der kan være ventetid på at få en bekæmper ud.

Telefonen vil ikke være åben mellem 24. december og 1. januar, men man kan stadig anmelde via hjemmesiden, og så vil en rottebekæmper kontakte en.

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer har netop meldt ud, hvor grelt det står til.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger formand Claus Schultz.

Borgere i Vejle Kommune kan anmelde rotter her.

Syv gode råd til at undgå rotter

1. Sørg for, at alle ydermure, vinduer og døre er hele og intakte.

2. Udluftningskanaler under boliger skal være udstyret med metalriste.

3. Hold altid døre til udhuse og garager lukket.

4. Fuglefoder skal være i en tætsluttet beholder, så rotter ikke kan lugte det.

5. Overfodr ikke høns, hunde og katte udenfor, for rotter spiser rester.

6. Sørg for, at hønsehusets bund er hævet cirka 30 centimeter over jorden, så rotter ikke kan grave sig ind.

7. Ryd buskads og træer cirka en halv meter fra husmure og bygninger, så kan rotter ikke finde skjul.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Mindretallet får mindre statsstøtte: - Vi ser det som en hjælp

Gitte Hougaard-Werner er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF). Foto: Tim Riediger, SSF
Udgivet

At Sydslesvigudvalget med Benny Engelbrecht (S), i front bevilger færre penge til mindretallet end ønsket, er ikke nødvendigvis en dårlig ting, lyder det.

Nyheden om væsentligt færre penge i statsstøtte bliver ikke nødvendigvis taget dårligt imod syd for grænsen.

Det siger Gitte Hougaard-Werner, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), som er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation.

- Vi har haft en højere inflation i Tyskland end i Danmark. At det nu altid bliver mere og mere, vi beder om, kan jeg godt se. Men det er ikke urealistiske krav. Så må vi finde ud af, hvor vi kan spare. Men det bliver hele tiden dyrere at lave kultur. Derfor giver det også god mening at spare mere - det er vi indstillet på, siger formand for SSF.

Baggrunden er, at Sydslesvigudvalget under Folketinget har valgt at tildele væsentligt færre skattekroner til mindretallenes organisationer og foreninger, end ønskerne lød på.

Fredag offentliggjorde Sydslesvigudvalget, hvordan de 542,1 millioner skal fordeles syd for grænsen i 2025.

En af de helt store overraskelser var, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2025 vil modtage 396,7 millioner kroner - 30 millioner kroner mindre, end de havde søgt om.

Skoleforeningen driver 40 danske skoler og 55 daginstitutioner med omkring 8.000 børn syd for grænsen.

At der nu skal spares, det er sådan landet ligger. Jeg føler det som en hjælp

Gitte Hougaard-Werner, formand, Sydslesvigsk Forening (SSF)

Nyheden var ledsaget af meldingen fra udvalgets formand, Benny Engelbrecht (S), om "usædvanligt høje bevillingsønsker".

Føler du, at der er kommet kurrer på tråden mellem politikerne og mindretallet?

- Sådan ser jeg det ikke. Udvalget tager det ansvar, der ligger på dem. Det giver god mening, og der er ingen "bad feelings" mellem os. Det er der heller ikke mellem foreningerne. At der nu skal spares, det er sådan landet ligger. Jeg føler det som en hjælp. Udvalget er ikke ude på at skabe krise, siger Gitte Hougaard-Werner.

Sådan fordeles driftstilskuddet i 2025

Der var afsat 557,7 millioner kroner på finansloven til netop kulturelle anliggender i Sydslesvig, og heraf har Sydslesvigudvalget altså valgt at bruge 542,1 millioner kroner.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: 32.166.111 kroner

Dansk Skoleforening for Sydslesvig: 396.763.721 kroner

Flensborg Avis: 31.899.743 kroner

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger: 41.161.154 kroner

Sydslesvigsk Forening: 31.132.666 kroner

Sydslesvigsk Vælgerforening: 4.120.082 kroner

Grænseforeningen: 4.630.326 kroner

Federal Union of European Nationalities: 225.426 kroner

I alt: 542.099.228 kroner

Engelbrecht meldte 5. december ud, at Sydslesvigudvalget indefryser anlægstilskuddet til mindretallet på grund af samarbejdsvanskeligheder syd for grænsen.

Benny Engelbrecht har sagt, at der er "personfnidder" - kan du genkende det?

- Der har været en masse skriverier i Flensborg Avis og andre steder, og der har garanteret også være tider, hvor det ikke har været helt i top. Men vi er nået derhen, hvor vi virkelig samarbejder. Vi hjælper hinanden, men der har selvfølgelig været nogle kurer på tråden (mindretallet imellem, red.), siger hun.

Sætter gang i udredning

I forbindelse med udmeldingen om fordelingen af pengene fredag, oplyste Sydslesvigudvalget også, at der skal sættes gang i en udredning af, om der kan effektiveres hos mindretallenes organisationer og foreninger.

- Det er ekstraordinære tiltag Sydslesvigudvalget har taget med dette års bevillinger, udløst af en ekstraordinær situation med usædvanligt høje bevillingsønsker fra Sydslesvig. Jeg vil især fremhæve den udredning, som udvalget nu igangsætter, som et vigtigt redskab for en fremtidssikring af det danske mindretals fremtid, siger Benny Engelbrecht (S), formand for Sydslesvigudvalget, i en pressemeddelelse.

- Bevillingerne har jeg været med til at afgøre, og dermed bevilge igennem mange år, og som regel med stor glæde. I år har det dog været anderledes. Ansøgningernes størrelse har nemlig nu nødvendiggjort, at der skal ske noget. Derfor har vi i udvalget taget et nyt og særligt skridt. Vi igangsætter en udredning. Og vi håber at udredningen i sidste ende, vil være med til at sikre det danske mindretal – også i fremtiden, siger Venstres medlem af Sydslesvigudvalget Anni Matthiesen.

Og det er SSF indstillet på.

- Fra vores side har vi hele tiden sagt, at vi skal have en uvildig udredning. Nu får vi det, og det er vi helt indstillede på, siger Gitte Hougaard-Werner.

Hun oplyser, at SSF vil undersøge muligheden for at blive lagt sammen med Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

I Sydslesvigudvalget sidder desuden: Henrik Dam Kristensen (S), Henrik Frandsen (Moderaterne), Patrick Culmsee Bryhl Madsen (Danmarkdemokraternes Ungdom), Frederik Bloch Münster (K) og Christian Juhl (Enhedslisten).

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com