Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på 8 myter
Der findes mange meninger om, hvorfor havmiljøet har det dårligere end nogensinde før - og har det overhovedet det? TV 2 Fyn har forsøgt at blive klogere på, hvad videnskaben egentlig ved.
Det kan være en betændt sag at begynde at tale om havmiljøet her i landet.
For nyligt kunne TV 2 Fyn vise billeder fra under havoverfladen i vandet uden for Langeland, hvor fedtemøget nogle steder rejser sig i to-tre meter høje søjler fra bunden.
Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, der dukker op, når vandet bliver for næringsholdigt.
Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der.
Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.
Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.
På den ene side er der nogen, der mener at kunne bevise, at det er landbrugets skyld - at det udleder alt for meget kvælstof fra produktionen af foder til dyr.
På den anden side er der dem, der mener at vide, at det ikke er landbrugets skyld, men derimod overløb af spildevand fra kloakkerne – særligt i de større byer, udenlandske udledninger og anden industri, som hovedsageligt tilfører havet for meget næring og dermed iltsvind på sigt.
Vejle Fjord ilde tilredt
Vejle Fjord er blandt de steder i landet, hvor det står rigtig skidt til. Derfor figurerer denne også på Miljøminister Magnus Heunickes (S) liste over forde, der skal have hjælp til at opnå god økologisk tilstand.
Syddansk Universitet har dokumenteret dyrelivet i netop Vejle Fjord ved at filme fjordens havbund i 70 timer. Her viste billederne, at der ikke er et dyreliv. Blot én fisk blev registreret.
Trods Vejle Fjord er blandt de 20 fjorde, som i forlængelse af den grønne trepart kan se frem assistance og bedring, så ventes det, at man skal længere hen end 2027, før man vil se forskel i fjorden. Dog påpeger Miljøministeren, at der er sat prop i, hvad angår kvælstofudledning,
Forskere forholder sig til otte myter
TV 2 Fyn har spurgt tre forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling. Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi.
Vi tester otte udsagn, som vi har sat sammen ud fra hundredevis af kommentarer fra brugere på TV 2 Fyns Facebookside.
OTTE UDSAGN OM HAVMILJØET
Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.
Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.
Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.
Forskere er købt og betalt til at komme med de resultater, dem der betaler, ønsker at høre.
Det danske havmiljø står overfor et totalt kollaps på grund af iltsvind og kvælstof?
Det er bundtrawl-fiskeri, der har ødelagt havbunden og dermed dyrelivet i de danske farvande.
Iltsvind og fedtemøg og stor udledning af næringsstoffer til havet er slet ikke nyt. Faktisk er problemerne blevet meget mindre i de seneste år.
Klimaforandringerne er medvirkende årsag til væksten af alger – vandet er varmere, og der har længe været udledt store mænge næring – kombinationen er giftig for havet.
