Ansatte melder om medicintyveri, overfakturering og parkeringsfusk

Whistleblowerordningen i Region Syddanmark kaster mange forskellige indberetninger af sig. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Både sygehusvæsenet, medarbejdere og patienter står for skud, når ansatte sender anonyme tip ind til Region Syddanmark. Se her, hvilke opsigtsvækkende meddelelser, der er kommet ind.

Det kan kaldes en sladreordning.  

Region Syddanmarks whistleblowerordning har siden 2016 givet medarbejdere mulighed for at tippe om alvorlige lovovertrædelser, seksuelle krænkelser og øvrige alvorlige forhold uden frygt for negative konsekvenser.

Har du et tip, du gerne vil dele?

Har du oplevet noget i forbindelse med Region Syddanmark, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til mig på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

For den, der indberetter, forbliver anonym. 

- Sagerne bliver alle sammen undersøgt. For der kan jo være noget i sagerne, og vi kan heller ikke udelukke, at der er noget i de sager, vi undersøger nu, siger Bo Libergren, der er regionsrådsformand i Region Syddanmark og valgt ind for Venstre.

Det seneste halve år har ordningen modtaget 17 indberetninger.

Ansatte skulle mangle kompetencer og fuske sig til gratis parkering 

Ordningen har eksisteret siden 2016, og hvert halve år bliver regionsrådet orienteret om indberetningerne.

Det er ikke for at se hinanden i kortene, men det handler om, at vi har opmærksomhed på at gøre det rigtige for vores borgere og hinanden

Mette With Hagensen, 1. næstformand, regionsrådet, Region Syddanmark, Socialdemokratiet

Regionsrådet er den politiske forsamling, som er valgt ind for at lede regionen. Formanden, Bo Libergren, peger på, at whistleblowerordningen ikke har kastet meget af sig.

- Vi har ikke afsløret nogle skandaler med ordningen her endnu, men det betyder ikke, at ordningen er uden effekt, siger Bo Libergren.

For selvom indberetningerne ifølge regionrådsformanden ikke har ført store afsløringer med sig, så kan det være gavnligt at kunne indberette i det hele taget.

- Ordning kan spille en præventiv effekt simpelthen ved at den eksisterer i det hele taget, forklarer regionsrådsformanden.

Bo Libergren ved formandsstolen til møde i regionsrådet i Region Syddanmark. Bo Libergren blev valgt ind i regionsrådet i 2021 for Venstre. Foto: Region Syddanmark

Det samme mener 1. næstformand i regionsrådet, Mette With Hagensen, der er valgt ind for Socialdemokratiet.

- Jeg er meget begejstret for ordningen. Det er ikke for at se hinanden i kortene, men det handler om, at vi har opmærksomhed på at gøre det rigtige for vores borgere og hinanden, siger hun.

Hvorfor har man en whistleblowerordning?

Whistleblower er et begreb, der bruges, når medarbejdere eller andre med væsentlig viden om en organisation eller virksomhed råber op om kritisable forhold eller lovovertrædelser.

Flere steder har man indført whistleblowerordninger, så medarbejderne kan give besked anonymt uden at frygte for negative konsekvenser for dem selv.

For virksomheden og organisationer med over 50 ansatte er det lovpligtigt at have en whistleblowerordning. Det har det været siden 2021.

I Region Syddanmark indførte man en whistleblowerordning d. 30. marts 2016.

Kort forinden var den daværende regionsrådsformand Carl Holst blevet politianmeldt af regionsrådet for uretmæssig brug af regionens midler. Det drejede sig om, at ansatte fra regionen skulle have ført valgkamp for Carl Holst.

Anklager, som han senere blev frifundet for.

Whistleblowerordningen i Region Syddanmark betyder, at medarbejdere kan henvende sig til en uafhængig partner - i det her tilfælde firmaet Deloitte - som videregiver indberetningerne, men holder medarbejdernes identitet anonym over for regionen.

Nogle af de ting, der er blevet behandlet det seneste halve år, handler om patientsikkerhed.  

To indberetninger handler om, at personale skulle have svært ved at samarbejde og desuden mangle erfaring, hvilket skulle sætte patientsikkerheden over styr.

De sager er afsluttet, og der er indført tiltag, handleplaner og opfølgning, der skal sikre, at bekymringen ikke bliver reel.

Andre sager er dog stadig under behandling, og her går særligt én type forhold igen.

Bliver regionen flået? 

Det forhold, som går igen flest gange, er overfakturering af Region Syddanmark.  

Tre gange er det blevet indberettet, at Region Syddanmark bliver overfaktureret eller dobbeltfaktureret. Altså simpelthen betaler for meget eller betaler dobbelt for services eller varer.

Herudover er der også en påstand om, at personale skulle stjæle medicin, og at ansatte skulle registrere sig som patienter for at undgå at skulle betale for parkering.

Om sagerne reelt har noget på sig vil tiden vise. Sagerne er forsat ved at blive undersøgt nærmere.

Det er dog ikke alle sagerne, som bliver behandlet. Fem af de i alt 17 indberetninger er blevet vurderet til at falde uden for anvendelsesområdet for ordningen. 

Breaking

Iltsvind slår alle rekorder - syd- og sønderjyske fjorde særlig hårdt ramt

Fiskene ved Haderslev Fjord vender buen i vejret. Der er ikke nok ilt til, at de kan overleve. Fotoarkiv. Foto: Danmarks Sportsfiskerforbund
Udgivet

Iltsvindet i de danske farvande er 50 procent større end samme tid i 2023. Det er de velkendte områder, der altid bliver ramt hårdest igen og igen.

Døde hummere og opskyllede fisk og fedtemøg i tykke lag. Iltsvindet er lige nu det værste i 22 år - kun overgået af rekordåret 2002.

Det viser den nye iltsvindsrapport fra DCE ved Aarhus Universitet, som er offentliggjort fredag.

Det er de velkendte områder, der altid bliver ramt hårdest igen og igen. I Syd- og Sønderjylland er det det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord, Haderslev Fjord. Desuden står det også slemt til i Det Sydfynske Øhav samt Limfjorden.

- Iltsvindet har nu ramt voldsomt store områder med et samlet areal større end Sjælland og Fyn tilsammen. Det er en forøgelse på næsten 50 procent sammenlignet med samme tid sidste år, siger seniorforsker Jens Würgler Hansen fra DCE, Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

På landsplan drejer det sig om et område på størrelse med Lolland Falster, der er ramt af kraftigt iltsvind.

- Når det samlede areal med iltsvind er så omfattende nu, så skyldes det, at iltsvindet breder sig ud i Kattegat og ned i Storebælt, som vi også så i 2023 for første gang siden 2008.

Der er også udbredt iltsvind i et sammenhængende område fra det sydlige Lillebælt helt ned i bunden af Kiel Bugt og fra syd for Møn til ned i bunden af Lübeck Bugt.

Behov for markant indsats

Ifølge Jens Würgler Hansen viser udbredelsen af iltsvind, at der er behov for en markant indsats for det danske havmiljø.

- Rapporten dokumenterer, at kæmpestore arealer i det danske havmiljø har det rigtigt, rigtigt skidt.

- Det kræver handling, som skal komme hurtigt og skal være massiv. Det ville være endnu mere tydeligt, hvis man kiggede under havoverfladen nu, siger han.

Rapporten kommer, netop som de politiske forhandlinger om den grønne trepart er gået i gang.

Rapport peger på mulig lempelse på udledninger af kvælstof

Der skal udtages mere end 15 procent landbrugsjord i Danmark for at skabe mere skov og natur samt ikke mindst nedbringe landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet.

I sidste uge kom en allerede nu meget omdiskuteret rapport fra Finansministeriet, som peger på tre mulige scenarier for kvælstof. Herunder et scenarie der faktisk lemper på kravene til landbruget.

- Iltsvindsrapporten viser, hvor vigtigt det er, at vi får gennemført den grønne trepartsaftale. Vi skal handle nu, så vi kan få livet tilbage i vores fjorde, siger minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S).

- Rapporten viser også, at vores havmiljø er under stort pres og mange steder gisper efter vejret. Forskellen fra nu og sidste år er, at vi har en grøn trepartsaftale, som viser vejen frem, siger han.

Den grønne trepartsaftale forhandles i disse dage med Folketingets partier.

Opdateres...

Mange nye ungdomsuddannelser på vej til landsdelen

Arkivfoto. 87 ungdomsuddannelser skal lægges ud i landet. Foto: John Melin, TV SYD
A
Udgivet

Regeringen planlægger at etablere 87 nye ungdomsuddannelser i Danmark for at imødekomme faldende elevtal i yderområderne og reducere transporttiden for unge.

Det skriver Avisen Danmark.

En del af disse planlægger regeringen at lægge i disse syd- og sønderjyske byer:

Esbjerg, Fredericia, Grindsted, Haderslev, Hadsten, Horsens, Kolding, Ribe, Sønderborg, Tønder, Tørring, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

Det fremgår ikke, hvor mange uddannelser, der skal lægges i landsdelen.

Initiativet, der skal træde i kraft fra 2030, fokuserer på at oprette erhvervs- og professionsrettede uddannelser, der placeres tættere på de unges hjem. Den nye uddannelse, kaldet erhvervsrettet gymnasieuddannelse (EPX), vil have lavere adgangskrav end det traditionelle gymnasium (STX) og tilbyde fleksible uddannelseslængder afhængig af elevernes karriereønsker.

Økonomiminister Stephanie Lose fra Esbjerg. Arkivfoto.

- Vi vil nu give alle unge muligheden for at få et stærkere ungdomsmiljø, lidt mere tid til at tænke sig om, før de skal beslutte deres fremtid, og samtidig sikre, at ungdomsuddannelsen er tættere på, siger Stephanie Lose til avisen.

Regeringen ønsker også at forbedre ungdomsmiljøerne ved at placere de nye uddannelser primært på erhvervsskoler, men også på gymnasier, hvor det er nødvendigt. Formålet er at sikre, at unge får adgang til stærke sociale miljøer og uddannelsestilbud, der passer til deres styrker og ønsker.

Målet er, at 35-40 procent af en ungdomsårgang vil vælge den nye uddannelse, hvilket vil skabe gode ungdomsmiljøer.

De nye uddannelsessteder vil blive placeret i byer for at sikre kortere transporttid og undgå lukning af eksisterende uddannelsessteder. Regeringen mener, at en rimelig transporttid bør være på linje med den, STX-elever oplever, hvilket typisk er mindre end 45 minutter.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com