Han har gået legendarisk rute 33 gange - hun skal med for første gang

Pernille Westergaard og Kurt Vingborg begynder søndag morgen den syv dage lange vandretur på Hærvejen fra Slesvig til Viborg. Foto: Privatfoto/Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For 50. gang begiver 150 vandrere fra hele verden sig ud på de 300 kilometer ad den gamle Hærvej med vandreforeningen Fodslaw. På syv dage går de turen fra Slesvig til Viborg.

Kurt Vingborg vandrede for første gang på Hærvejen i 1975 med vandreforeningen Fodslaw. Søndag går han sin 33. tur på den legendariske vandrerute.

- Jeg kan ikke forklare, hvad det gør ved en at gå så langt. Men jeg nyder det, og jeg kan bare godt lide at bevæge mig og har altid gjort det, fortæller den 73-årige pensionerede tømrer fra Nørre Snede.

Hærvejen også kendt som Oksevejen

  • Hærvejen er kendt som en gammel vej ned gennem Jylland fra Viborg til Dannevirke.

  • De jyske hærveje eller alfarveje forbandt Danmark med Tyskland og dermed det øvrige Europa over land. I middelalderen blev de bl.a. benyttet af mange pilgrimme.

  • Inden for handelen var det okseeksporten (se studehandel), der fra 1400-tallet satte sit præg på ruterne (drivvejene) langs den jyske højderyg, hvoraf flere fik navne som Oksevejen og Studevejen.

Kilde: Den Store Danske

Pernille Westergaard har aldrig før gået hærvejsruten. Men søndag morgen klokken 07 snører hun og Kurt Vingborg sammen med 148 andre vandrere støvlerne foran A. P Møller skolen i Slesvig, for at begive sig ud på den 300 kilometer lange tur, som de skal gå på syv dage.

- Jeg glæder mig virkelig meget. Det er så skønt at komme ud og bare nyde naturen og bare gå, fortæller Pernille Westergaard, der bor i Vojens.

Pernille Westergaard begyndte at gå i 2021. Hun ville være sundere. Her er hun på vandretur i Harzen i 2023.

Begyndte at gå for at blive sundere

Det er første gang, hun skal gå turen. Og det med at gå langt er også forholdsvis nyt for den 49-årige kvinde.

- Jeg begyndte at gå i 2021 under corona, fordi jeg gerne ville bevæge mig mere og trængte til at tabe mig. Jeg havde set det ene tv-program efter det andet med folk, der lagde deres livsstil om, og det ville jeg også, fortæller Pernille Westergaard.

Pernille Westergaard gennemførte 50 kliometer-vandreturen 'over stok og sten' sammen med sine venner i 2023. Foto: Privatfoto

Hun tog først en måned i et træningscenter og fik en coach til at hjælpe med træningen.

- Jeg har en diskusprolaps i nakken, som genererede mig meget, så jeg skal passe med, hvad jeg laver. Men jeg kan gå uden problemer.

Et hold venner fik lokket Pernille med på nogle af deres vandreture, og så var hun 'hooked', og begyndte at gå jævnligt.

- De første to kilometer var forfærdelige, fortæller den efterhånden erfarne vandrer.

- Men nu går jeg snildt mellem en tur på mellem 10 og 20 kilometer to og tre gange i ugen. Og nu her op til hærvejsturen, hvor nogle af de længste dagsvandringer er op mod 50 kilometer, har jeg trænet lidt mere intensivt, forklarer hun.

Pernille Westergaard går mellem 10 og 20 kilometer flere gange om ugen. At gå får hende til at tømme hovedet og bare nyde naturen. Foto: Privatfoto

Pernille går nogle gange med sin datter, som ikke kan forstå, hvorfor moren ikke sætter propper med musik i ørene under turene.

- Det kommer ikke til at ske, for så kan man ikke tømme hovedet og bare nyde naturen og se den hare, der hopper på marken, rådyret med kid, eller høre fuglene synge, lyder fra Pernille Westergaard.

Kurt har gået langt hele livet

Også Kurt Vingborg har de seneste måneder været i skarp træning til turen på den berømte Hærvej, hvor de længste dagsture nærmer sig 50 kilometer.

- Sidste fredag gik jeg 50 kilometer. Det tog 12 timer, fortæller han.

Kurt Vingborg er en erfaren vandrer, der har gået langt det meste af voksenlivet.

- Jeg har ikke noget fast gå-program, men jeg er ofte ude at gå 10 kilometer, og jævnligt bliver det også til 18-20 kilometer.

73-årige Kurt Vingborg (th) gå den 300 kilometer lange tur på Hærvejen for 33. gang i år. Hans bror Ib Vingborg (tv) deltager en gang i mellem på den årligt tilbagevendende tur. Foto: Privatfoto

Han tager også gerne Danmark på tværs eller langs. Alene eller med en af sine brødre og med sin lille trækvogn med telt og sovepose i.

- Jeg har gået ture fra Blåvandshuk til Helsingør og fra Gedser til Skagen. Så spænder jeg den lille trækvogn med fornødenheder i, og så går jeg bare.

Kurt Vingborg gik de 300 kilometer på Hærvejen med vandreforeningen Fodslaw første gang i 1975.

Kurt Vingborg nummer to bagerst th på billedet, der er taget af en fotograf ved Vejle Amts Folkeblad i 1975. Her gik Kurt turen for første gang. Foto: Privatfoto

- På turen er det, udover glæden ved at gå, også det at slå følgeskab med nogle mennesker og dele det at gå med dem. Flere af dem kender jeg fra de tidligere år.

I år gå han med sin 81-årige bror Ib Vingborg.

Kurt Vingborg bagerst th under en frokost, han havde arrangeret under vandreturen for sin bror, Ib, da han fyldt 80 år i 2023. Ib Vingborg sidder i midten tv. Foto: Privatfoto

Pernille Westergaard glæder sig bare til at opleve, hvordan det er at gå turen. Og hvis du nu er nysgerrig på, om det med at gå langt har fået betydning for Pernilles vægt og sundhed, så er hun klar i mælet.

- Jeg har tabt 30 kilo og har det fremragende. Jeg mærker stort set ikke noget til diskusprolapsen i nakken, så det med at gå og træne har bare været livsændrende for mig.

Udover de danske vandrere er der i år også deltagere fra USA, Belgien, Tyskland, Italien, Israel, Luxembourg, Holland, Tjekkoslovakiet, Litauen, England, Frankrig, Østrig og Norge.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com