Da konen blev alvorligt syg, vidste han, at han måtte blive politiker

Kenneth Fredslund blev ved det seneste folketingsvalg valgt ind i Folketinget for Danmarksdemokraterne. Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med 40 års arbejdsliv på gulvet i bagagen mener Kenneth Fredslund Petersen, at han er mere i trit med virkeligheden end mange andre folketingskollegaer.

Det har aldrig ligget i kortene, at 57-årige Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne skulle blive politiker.

Han har altid haft det bedst med at være "på gulvet". 

Men efter 40 år som blandt andet lastbilchauffør, havnearbejder og taxachauffør valgte han at trække i trøjen. 

Ikke refleksvesten eller kedeldragten som han ellers var vant til. Men det obligatoriske jakkesæt, den hvide skjorte og slipset, som er fast inventar på Christiansborg.

Ved folketingsvalget 1. november 2022 blev han valgt ind i Folketinget for Danmarksdemokraterne i Sydjyllands Storkreds med 782 personlige stemmer.

'Ny på Borgen'

Otte politikere fra Sydjyllands Storkreds er stemt ind på Christiansborg for første gang. De er med andre ord hver især 'Ny på Borgen', som også er titlen på en række af artikler og tv-indslag. Her besøger vi politikerne for at blive klogere på, hvem de er, og ikke mindst hvad de vil udrette på Christiansborg.

Serien bliver sendt hver lørdag og kan ses på TV SYD PLAY.

Inden da havde han forsøgt det samme for Dansk Folkeparti i 2015 og 2019, dog uden held.

I mellemtiden blev han i 2017 valgt ind i byrådet i Vejle Kommune for Dansk Folkeparti.

At Kenneth Fredslund ville ind i politik, skyldes en særlig person, nemlig hans kone, som pludselig blev alvorligt syg i 2012.

Ved hvad han taler om

Med et langt arbejdsliv i bagagen mener han, at han er godt polstret til det politiske arbejde - måske bedre end andre. 

- Jeg håber, at mine 40 års erfaring fra arbejdslivet kan bidrage lidt til den måde, vi lovgiver på. 

Han håber at kunne påvirke den konformitet, som han mener, der hersker på Christiansborg.

- Jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg tror, der er mange politikere, der skulle opleve det (...). Uanset hvor mange fine ord der står, så er det ikke altid, det passer ind i virkeligheden. Så kan de være nok så fine, og målet kan være nok så helligt.

Kenneth Fredslund Petersen skriver under på en erklæring om at ville overholde Grundloven i Fællessalen på Christiansborg, onsdag den 16. november 2022. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Jeg tror ikke, der findes en vognmand eller en landmand, der ikke vil hjælpe med den grønne omstilling

Kenneth Fredslund Petersen, medlem af Folketinget, Danmarksdemokraterne

Historien gentager sig

Som lastbilchauffør har han følt, at der har været taget beslutninger hen over hovedet på ham og kollegaerne.

I november 1996 strejkede og blokerede lastbilchaufførerne grænseovergangene ved den dansk-tyske grænse. 

Her lå de i åben konflikt med daværende skatteminister Carsten Koch (S), fordi de ønskede ligestilling med andre faggrupper på det såkaldte "udefradrag", når de arbejdede i udlandet.

- Jeg husker, hvor virkelighedsfjernt, jeg oplevede, at det var.

Hvem er Kenneth Fredslund Petersen?

  • Født i Rødding i 1965

  • Bor i Dørken mellem Give og Thyregod

  • Valgt ind i byrådet i Vejle Kommune i 2017 for Dansk Folkeparti

  • Forlod Dansk Folkeparti i 2022 og meldte sig ind i Danmarksdemokraterne

  • Ved valget 1. november 2022 blev han valgt i Folketinget for Danmarksdemokraterne med 782 personlige stemmer

  • Transport- og Grønlandsordfører

  • Har arbejdet som lastbilchauffør, havnearbejder, taxachauffør og senest tapperiassistent

www.ft.dk

Det mener han også, kilometerafgiften er et udtryk for. Fra 2025 skal den tunge trafik betale for hver kørt kilometer. Jo mere man forurener, jo mere skal man betale. 

Men det giver en skævvridning i branchen, for chauffører i yderområderne kører længere per tur og har derfor sværere ved at omstille til eksempelvis el.

-  Det er helt vanvittigt, hvad man har sat i scene her. Det ligner noget, hvor man ikke har tænkt på de kæmpe konsekvenser, det får for vognmandsbranchen. Der er ikke noget, der tyder på, at de før 2030 kan købe de her lastbiler – i hvert fald ikke i yderområderne hvor man kører mere end 250 kilometer.

Han er dog enig i, at den tunge transport skal omstille sig i en grønnere retning.

- Jeg tror ikke, der findes en vognmand eller en landmand, der ikke vil hjælpe med den grønne omstilling. Vi skal selvfølgelig presse på for den grønne omstilling med almindelig fornuft.

Jeg vil gerne have, at der er lidt mere sund fornuft, når vi arbejder med lovgivning

Kenneth Fredslund Petersen, medlem af Folketinget, Danmarksdemokraterne

Fører ordet på transportområdet

Hans 13 år bag rattet i en lastbil har naturligt nok styret ham ind på posten som transportordfører for Danmarksdemokraterne.

Her kigger han ud på et vejnet, der bliver mere og mere presset af den tunge trafik. Fra 2010 til 2021 steg lastbiltrafikken med 26 procent.

Og det er tydeligt på Skærup rasteplads, som Kenneth Fredslund i 'Ny på Borgen' besøger.

- Der er et kæmpe problem med, hvor lastbilerne skal parkere, slår han fast og tilføjer:

- På et tidspunkt var der fyldt med østeuropæere, der ventede op til flere uger på returlæsset. Så indførte man en 25 timers regel for at sikre sig, at de ikke camperede, og samtidig begyndte man at dele p-afgifter ud på over 2.000 kroner. Chaufførerne har ikke en reel chance for at parkere andre steder. 

- Jeg vil gerne have, at der er lidt mere sund fornuft, når vi arbejder med lovgivning. Eksempelvis med kilometerafgiften. Vi skal ikke indføre en enorm straf til en branche, der ikke har en chance for at lave det om. Vi skal nudge (tilskynde, red.) dem og lade afgiften stige i et mere jævnt tempo.

Vi havde ni sagsbehandlere på et år, og det lod til, at de ikke havde læst journalen

Kenneth Fredslund Petersen, medlem af Folketinget, Danmarksdemokraterne

Et langsommeligt system 

Men Kenneth Fredslund havde slet ikke stået på Skærup rasteplads og delt sin holdning om lastbiler, hvis det ikke havde været for hans kone, Susanne.

Hun fik konstateret sklerose i 2012, og derefter ville jobcentret afprøve, hvor meget hun kunne arbejde.

- Udover at det tog lang tid at komme til det resultat (med diagnosen, red.), så oplevede jeg bagefter et system, der ikke fungerede. Vi havde ni sagsbehandlere på et år, og det lod til, at de ikke havde læst journalen.

Jeg fandt ud af, at det kommunale ikke kan gøre meget ved det

Kenneth Fredslund Petersen, medlem af Folketinget, Danmarksdemokraterne

Kunne ikke gøre meget

Deres oplevelser med jobcentret var det, der gjorde, at Kenneth Fredslund ville i byrådet i Vejle Kommune.

Men det skulle vise sig at blive svært at få indflydelse.

- Jeg fandt ud af, at det kommunale ikke kan gøre meget ved det. For arbejdsmarkedsudvalgene er underlagt love fra Christiansborg, så vi havde ikke mange beføjelser til at gøre noget lokalt.

Alligevel er han glad for, at han alligevel handlede på sine frustrationer over systemet.

- Der er rigtig mange, der har en holdning til mange ting. Især på de sociale medier. Desværre er der jo også mange, der ikke gør mere ved det end at sidde og råbe op. Hvis du har noget, du gerne vil, så mener jeg, at man skal stille op og kæmpe for sin sag.

Tema

Ny på Borgen

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com