Glemt nummerplade koster Kim en kvart million - og han er ikke den eneste

Kim Nielsen har en gammel motorcykel, som ikke kan køre, så han skippede forsikringen. Det var en fejl, som kan koste ham 252.500 kroner. Foto: Lucas Mæng, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tusindvis af danskere får dagbøder i årevis og ender med at skylde formuer. Forbrugerrådet retter kraftig kritik mod metoden.

252.500 kroner. Så mange penge skylder Kim Nielsen fra Haderslev, fordi han ikke fik afleveret nummerpladen for sin motorcykel.

Kim Nielsen ejer en cirka 44 år gammel Yamaha DT 250. For fire år siden opsagde han forsikringen på motorcyklen og stillede den ind i sin lade.

- Den kan alligevel ikke køre, men det kan være, at jeg sætter den i stand, når jeg bliver pensionist. Jeg glemte desværre alt om nummerpladen. Faktisk tænkte jeg overhovedet ikke på den før to år og ni måneder senere, da jeg pludselig fik en indkaldelse til Fogedretten i e-Boks. Det var et kæmpechok, at de kræver en kvart million, siger Kim Nielsen til TV SYD.

- Forkert adresse

Kravet kommer fra DFIM (Dansk Forening for International Køretøjsforsikring). DFIM har de danske forsikringsselskaber som medlemmer og skal sørge for, at ingen kører rundt uden den lovpligtige ansvarsforsikring. Ved at inddrive bøder bliver der penge til at betale modparter og ofre, hvis ejeren af en uforsikret motorcykel eller bil er skyld i en skade.

Staten gav pr. 1. januar 2019 foreningen lov til at opkræve dagsgebyrer på 250 kroner for hver dag, et køretøj er registreret uden en forsikring. I Kim Nielsens tilfælde løb det efter to år og ni måneder, godt tusind dage, op i en kvart million kroner.

Jeg har aldrig set nogen opkrævning fra DFIM, for så havde jeg selvfølgelig skyndt mig at aflevere pladen

Kim Nielsen

- Jeg har aldrig set nogen opkrævning fra DFIM, for så havde jeg selvfølgelig skyndt mig at aflevere pladen. Måske har de sendt breve til mine forældres gamle hus, men der boede jeg ikke længere. Og min far var død, så ingen tømte postkassen, siger Kim Nielsen. 

Mange skylder over 100.000

Kim Nielsen er langt fra den eneste, som bliver afkrævet sekscifrede beløb. DFIM’s årsrapport fra 2021 viser, at der ved udgangen af 2021 var 5573 aktive sager ved Fogedretten med krav om i alt 611 millioner kroner.

Det vil sige, at der i hver sag er krav om 109.636 kroner i gennemsnit. Desuden havde DFIM på det tidspunkt 10.410 sager, som var klar til Fogedretten, med et samlet krav om 435 millioner kroner. Det er 41.787 kroner i gennemsnit. 

Advokat: Ude af proportioner

Kim Nielsen har hyret advokat Mogens Broe-Andersen til at repræsentere sig i retten. Advokaten mener, at DFIM’s krav er uberettiget.

- Der er intet bevis for, at Kim har modtaget opkrævninger. Den bevisbyrde har DFIM selv. Det er uforståeligt, at de ikke har sendt et anbefalet brev eller skrevet til hans e-Boks, så de kunne dokumentere det. De har heller ikke sendt ham et eneste kontoudtog. Man kunne også hurtigt have bedt politiet tage ud for at klippe pladen af motorcyklen, så regningen ikke var vokset, siger Mogens Broe-Andersen til TV SYD. 

Bevidst strategi?

Advokaten mener, at kravet om en kvart million kroner er skudt langt over målet. Han har en mistanke om, at det lange tilløb er en strategi fra DFIM.

Det er tankevækkende, at man først sender sagen i Fogedretten, når regningen har vokset sig kæmpestor

Mogens Broe-Andersen, advokat

- Det er helt ude af proportioner at opkræve en kvart million for så lille en fejl. Men DFIM har jo en økonomisk interesse i det her. Det er tankevækkende, at man først sender sagen i Fogedretten, når regningen har vokset sig kæmpestor i næsten tre år. Lige før det tidspunkt hvor kravet ville blive forældet, siger Mogens Broe-Andersen.

Ændrer sagsbehandling

DFIM ønsker ikke at give et interview til TV SYD, men svarer pr. mail blandt andet:

”Vi er opmærksomme på, at der er en problemstilling i forhold til borgere, som ignorerer henvendelserne om dagsgebyrer og dermed kan oparbejde et stort skyldigt beløb. For at håndtere de særlige tilfælde, hvor der er problemer med en eskalerende gæld, er vi ved at implementere en sagsbehandling, der tager hånd om denne problemstilling”.

38-årig erkender drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Søndag formiddag var den 38-årige mand i grundlovsforhør, efter han lørdag meldte sig selv i forbindelse med fundet af en 67-årig afdød kvinde i Sønderborg.

Retten i Sønderborg traf i dag ved grundlovsforhør afgørelse om at varetægtsfængsle den 38-årige mand i forbindelse med sagen om nu knivdræbt 67-kvinde. Et forhold manden i dag erkendte.

Manden er fængslet i surrogat.

Den foreløbige efterforskning har vist, at kvinden er blevet dræbt af knikstik, og den 38-årige mand er sigtet for drabet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden meldte sig selv til politiet tidligt lørdag og har siden været i politiets varetægt. Ved en personundersøgelse er han ikke fundet egnet til almindelig varetægtsfængsling og er derfor nu fængslet i surrogat indtil 17. december på en retspsykiatrisk afdeling. Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret. 

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Det valgte retten at imødekomme. 

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com