DF og SF vil have minister til at ændre lov om dagsgebyrer

Tusindvis af borgere har fået opkrævninger på sekscifrede beløb, fordi de stod som ejere af uforsikrede køretøjer. I nogle tilfælde var kravene uberettigede, og DFIM har ikke altid kunnet dokumentere deres krav.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tusindvis af borgere fik krav på over 100.000 kroner for uforsikrede køretøjer. Forsikringsbranchen har beklaget, men transportministeren mener, systemet fungerer glimrende.

Dur ikke, om igen. Dét er beskeden fra både SF og Dansk Folkeparti til transportminister Thomas Danielsen (V). Begge partier vil have kigget på en lov fra 2019, som giver forsikringsfonden DFIM ret til at opkræve dagsgebyrer for uforsikrede køretøjer.

Den, der laver reglerne, kan jo ændre dem

Mogens Broe-Andersen, advokat

Ikke overblik over gæld

TV SYD har i de seneste måneder omtalt borgere, som fik regninger på helt op til 325.000 kroner for ét uforsikret køretøj. Ved indgangen til 2022 havde DFIM over 5.000 aktive fogedsager med gennemsnitlige krav på 109.000 kroner. I en stribe sager er der tale om misforståelser og køretøjer, som ikke kan køre.  

For en måned siden sendte både SF og DF en stribe spørgsmål til ministeren. Hverken Peter Kofod eller SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er tilfreds med svarene. 

- Man bør ikke holde borgere op på en gæld, de ikke vidste, de var i gang med at opbygge. Så jeg er meget forundret over ministerens svar og over, at han ikke engang har overblik over hvor mange borgere, som har gæld på dette område. Når man overlader så vigtigt et område til en privat aktør, så må man også have styr på hvem, som skylder hvad, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. 

SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er ikke tilfreds med det svar, som transportminister Thomas Danielsen (V) har givet hende. Foto: Steen Brogaard

Flovhed og farvel til trecifret millionkrav

Efter TV SYDs omtale valgte DFIM at forbedre sin information, så skyldnere nu blandt andet får besked i e-Boks. Desuden har DFIM i kølvandet på historierne indført nye lofter over, hvor stor gælden kan blive. For private borgere er loftet 25.000 kroner i verserende sager, mens det er 60.000 kroner i de helt nye og kommende sager. 

Ved at give afkald på alle krav over 25.000 kroner har DFIM givet afkald på et samlet krav på over 400 millioner kroner, viser TV SYDs udregning. 

DFIM hører under Forsikring og Pension. I januar blev brancheorganisationens vicedirektør Thomas Brenøe interviewet til TV SYD, hvor han stod inde for DFIM's nye håndtering af sagerne, men beklagede dele af den hidtidige praksis.

Vicedirektøren udtalte, at der blandt skyldnere af sekscifrede beløb var "en gruppe svage mennesker, og dem skulle vi have håndteret bedre. Jeg er da flov over det". 

Minister: - Jeg har armslængde

SF og DF har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) svare på, om lofterne er rimelige, men det forholder han sig ikke til. 

- Faktisk har det intet med mig som transportminister at gøre. Det er jo noget, som DFIM fuldstændig står for at vedtage. Jeg har armslængde, og jeg er loyal over for de politiske aftaler, siger Thomas Danielsen til TV SYD. 

Han fremhæver, at der er op mod 80 procent færre uforsikrede køretøjer i statistikken end før loven om dagsgebyrer. Dette skyldes dog også politiets nummerpladegenkendelse og Motorstyrelsens app "Ejerskifte", som gør det meget lettere at omregistrere køretøjer. 

Advokat Mogens Broe-Andersen fra Haderslev har ført en række sager for borgere, som er kaldt i fogedretten af DFIM. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Advokat: Minister gemmer sig bag DFIM

Advokat Mogens Broe-Andersen har ført en række sager for borgere, som er kaldt i fogedretten af DFIM. Han undrer sig over, at Thomas Danielsen taler om armslængde. 

- Jeg synes, ministeren lidt bruger DFIM som skjold i denne sag. De gør jo egentlig kun, hvad de har fået besked på. Ministeren kan ikke bare sige, at det ikke har noget med ham at gøre. Den, der laver reglerne, kan jo ændre dem, det siger bekendtgørelsen også, siger Mogens Broe-Andersen.

Han henviser til en bekendtgørelse fra 2018, som den daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) stod bag. 

- Her fremgår det, at ministeren fastsætter prisen og har tilsyn med regnskaber med videre, siger advokaten.

Tager ikke initiativ til det

Thomas Danielsen vil ikke selv tage initiativ til at ændre loven. 

- Jeg skal ikke kunne sige, at der ikke er enkelttilfælde, hvor der er sket fejl. Men det fungerer generelt utroligt godt, og jeg ønsker ikke at ændre noget. Med mindre, der kommer et politisk ønske om at gå tilbage til den gamle model, siger Thomas Danielsen.

Ingen har dog ytret ønske om helt at afskaffe inddrivelsen penge fra ejere af uforsikrede køretøjer. Der er meget bred politisk enighed om målet med loven, men udover SF og DF har der været kritik af metoderne fra folketingsmedlemmerne Niels Flemming Hansen (K) og Preben Bang Henriksen, som er partifælle med Thomas Danielsen. 

Preben Bang Henriksen udtalte i december, at "meningen med dagsgebyrer er at presse folk til at lade sig forsikre eller indlevere nummerpladerne. Men der er jo ikke meget pression i det, hvis folk slet ikke ved, at der opkræves 250 kroner om dagen". 

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com