Kokken her er ligeglad med næring og vitaminer

Det handler ikke om næring, proteiner og vitaminer i køkkenet på Sct. Maria Hospice. Det handler om lækker mad på patienternes betingelser. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
A
Udgivet

Mathias Filtenborg Ottesen er køkkenleder på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Når patienter og pårørende på det vejlensiske hospice skal have mad, kan de kigge langt efter en menu på opslagstavlen.

Hvis patienten kan spise én frikadelle, én skefuld sovs og én skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes

Mathias Filtenborg Ottesen, køkkenleder

Det bruger de ikke her. Fordi mange af patienterne er så langt i deres sygdomsforløb, at køkkenleder Mathias Filtenborg Ottesen hellere vil forkæle hver patient end at holde sig til en fast menu. Ofte kan patienterne ikke spise særlig meget, smage, tygge eller sluge fast føde.

Mathias Filtenborg Ottesen kom til Sct. Maria Hospice for knap tre år siden. Før det lavede han mad på restauranter i København. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Fordi patienterne lider et stort kontroltab, når noget så basalt som indtagelse af føde er svært. Dansk kultur er forankret i at sidde sammen og spise. Vi har store måltider til jul, påske, fødselsdage og andre festlige begivenheder. Når appetitten er vigende eller svigtende, er det Mathias Filtenborg Ottesens rolle at tage hånd om det.

- Hvis patienten kan spise én frikadelle, en skefuld sovs og en skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes, siger han.

TV SYD har fulgt patienter og personale på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor patienter sent i sygdomsforløbet kommer for at blive plejet og forkælet i deres sidste tid.

Hvad skulle være dit sidste måltid?

Dagen begynder med, at Mathias Filtenborg Ottesen spørger alle patienterne, hvad de har lyst til at få at spise den dag.

- Der ligger meget omsorg i at spørge ind til patienternes ønsker, siger han.

Patienterne på Sct. Maria kan frit vælge, hvad de har lyst til at spise. Mathias Filtenborg Ottesen har været køkkenleder i tre år, og i den tid har ingen bestilt store røde bøffer med dyr vin. Patienterne vil have mormormad. Stegt flæsk, kødboller eller noget andet fra det danske køkken.

Denne dag serveres lasagne med krydderurtepesto og marineret spidskål og tomater. Til dessert er der tiramisu. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

- Det er comfortfood, trygt og godt. Der foregår rigeligt i patienternes liv, så de skal ikke tage stilling til avanceret rødbedetatar. Det mest specielle jeg har lavet var miniburgere med pulled pork, siger han.

Det er lige meget, om det er fedt mad eller ikke indeholder det hele fra behovspyramiden. Det handler om at nyde.

Det billede genkender sygeplejerske Maria Damgaard Rasmussen. Hun har været på Sct. Maria i fem år og fortæller, at patienterne ofte har lidt et stort afsavn i mad. Det kan være i forbindelse med kemobehandling, kvalme, fysiske forhindringer og madlede.

Nogle patienter kan kun få flydende kost, og her har køkkenet forberedt en smoothie. Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Det er vigtigt, at maden ser indbydende ud og indeholder farver. Derudover anrettes den pænt. Det er der bedre tid til end på travle restauranter, siger køkkenlederen. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Mathias Filtenborg Ottesens vil have patienterne til at føle, at de bliver set og hørt, så maden tilpasses den individuelle patients behov. Det er også hospicets opfattelse, at flere patienter spiser mere efter de ankommer til stedet.

Der bliver også brugt energi på at anrette maden pænt, så den ser indbydende ud og ikke bare smidt op på en tallerken. Pænt foldede servietter og måske en blomst på bakken.

Maria Damgaard Rasmussen har været sygeplejerske på Sct. Maria Hospice i Vejle i fem år. Foto: Alexander Klemp, TV SYD

Hospicet spiser også sammen til frokost og aftensmad. Både personale, patienter og pårørende. I det omfang det er muligt.

- Det prioriterer vi højt. Vi har en regel om, at vi ikke snakker sygdom ved bordet. Det skal ikke fylde der, og man skal ikke høre om andres sygdom. Mange synes at det er et dejligt afbræk, siger Maria Damgaard Rasmussen.

Se TV SYDs nye tv-serie fra Sct. Maria Hospice lige her.

38-årig erkender drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Søndag formiddag var en 38-årige mand i grundlovsforhør, efter han lørdag meldte sig selv i forbindelse med fundet af en 67-årig afdød kvinde i Sønderborg.

Retten i Sønderborg traf i dag ved grundlovsforhør afgørelse om at varetægtsfængsle den 38-årige mand i forbindelse med sagen om nu knivdræbt 67-kvinde. Et forhold manden i dag erkendte.

Den foreløbige efterforskning har vist, at kvinden er blevet dræbt af knikstik, og den 38-årige mand er sigtet for drabet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden meldte sig selv til politiet tidligt lørdag og har siden været i politiets varetægt. Ved en personundersøgelse er han ikke fundet egnet til almindelig varetægtsfængsling og er derfor nu fængslet i surrogat indtil 17. december på en retspsykiatrisk afdeling. Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret. 

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Det valgte retten at imødekomme. 

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com