På spisebordet foran Paulina Westenholtz Gustafsson ligger et hæfte med matematikøvelser.

Udefra set er hun en helt almindelig teenager. Smilende og imødekommende.

Men hendes karakter ændrer sig drastisk, når der er matematiklektier på programmet. Hun bliver frustreret, urolig og nærmest panisk.

Hun går i 7. klasse, men hæftet afslører, at opgavernes sværhed svarer til niveauet i 4. klasse. 

Tallene vil ikke samarbejde med hende. De flyver rundt i hendes hoved, og ingen af de metoder, som hun forsøger sig med, vil give hende et resultat, som hun kan slå to streger under.

– Prøv at tælle på fingrene, siger Paulinas mor, Tine Westenholtz Gustafsson, i et forsøg på at være pædagogisk.

Men lige lidt hjælper det, og igen i dag må matematikhæftet blive klappet sammen med store frustrationer.

- Jeg er nok talblind

Situationen er ikke uvant for Paulina Westenholtz Gustafsson og hendes familie. Faktisk har denne dag ikke været så slem. For tidligere er matematiklektier også endt i skænderier og tårer.

Ifølge Paulina Westenholtz Gustafsson og hendes forældre har hun siden 4. klasse haltet gevaldigt efter i matematiktimerne. På trods af det er der ikke noget hjælp at hente. 

– Min lærer sagde, at jeg nok er talblind, men ellers har jeg ikke fået mere at vide, siger hun slukøret.

Den manglende afklaring kan skyldes, at Danmark, ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, endnu ikke har en national test for talblindhed. Dermed kan Paulina Westenholtz Gustafsson ikke blive testet for talblindhed, og hun kan heller ikke få adgang til hjælp som talblind.

Syv plus fem giver ti

Når man taler med Paulina Westenholtz Gustafsson, behøver man ikke være ekspert for at forstå, at hendes hjerne ikke forstår matematik, som det er tilfældet for de fleste. For selv simple plusstykker kan give problemer.

- Jeg ved godt, at syv plus fem giver ti, det har jeg øvet med mine forældre, siger hun selvsikkert. Ganske uvidende om at resultatet er langt fra korrekt.

Ved spisebordet har Paulina Westenholtz Gustafssons forældre ofte forsøgt sig med et hav af metoder for at skabe matematisk forståelse, men de har endnu til gode at finde en løsning, der kan hjælpe deres datter.

- Vi har været frustrerede. Vi har været der, hvor vi har sagt, at hun skal tage sig sammen, og hvor vi har taget hendes telefon fra hende. Men det gør vi ikke mere. Vi ved jo godt, at hun ikke gør det med vilje. Hun laver altid sine ting, er altid pligtopfyldende og er altid i skolen til tiden, så kan man heller ikke gøre mere,” siger Tine Westenholtz  Gustafsson.

Typiske tegn på talblindhed

Paulina Westenholtz Gustafsson har store udfordringer med regnestykkerne, tallene og med at forstå klokken.

Men det er ikke noget, hun står alene med ifølge Bent Lindhardt, der er en af de førende eksperter i talblindhed i Danmark. Han er lektor emeritus ved Professionshøjskolen Absalon, formand for foreningen Dansk SpecialMatematik.

I flere årtier har han forsket i fænomenet, hvor han har talt med formodede talblinde, der har haft de samme udfordringer som Paulina Westenholtz Gustafsson. Han og en række andre eksperter estimerer, at 1-2 procent af danskerne er talblinde. Der er derfor potentielt tale om tusindvis af børn.

Ud fra Paulina Westenholtz Gustafssons vanskeligheder med tal, regning og klokken vurderer Bent Lindhardt, at det er meget sandsynligt, at hun er talblind.

– Det er typiske tegn på talblindhed, siger Bent Lindhardt og uddyber,

– Det er et klart kendetegn, at det er problematisk for hende at for eksempel lægge fem og syv sammen. Som regel kan man klare op til fem plus fem, men når man ryger over det, så bliver det vanskeligt for de talblinde, og det mest almindelige er, at de skal tælle sig frem.

En lommeregner under bordet

Paulina Westenholtz Gustafsson føler, at matematik er meget sværere for hende, end det er for hendes klassekammerater.

Derfor er matematiktimerne præget af nederlag og dårlige oplevelser. Dog med undtagelse af de dage, hvor hun, uden at læreren opdager det, får sneget en lommeregner op af tasken og ind under bordet, og dermed kan regne matematikstykkerne ud.

– Jeg ved jo godt, det er dumt, men så er det regnestykke i det mindste klaret, siger hun.

Matematiktimerne i sig selv er ikke en rar oplevelse for Paulina Westenholtz Gustafsson, men værst er det, når hun skal samarbejde med sine klassekammerater.

– Når jeg arbejder sammen med nogen, så lader jeg bare dem regne. Jeg prøver at regne med, men så har de allerede løst det. Hvis jeg selv skriver et resultat, så retter de det, fordi jeg har regnet forkert. Så jeg har bare lært, at det er bedst at være alene i matematik, siger hun.

Magtesløse forældre

Den manglende hjælp til hendes datter gør, at Tine Westenholtz Gustafsson er bekymret for sin datters fremtid.

– Jeg er simpelthen så bange for, at hun ikke kan blive det, hun drømmer om, siger Tine Westenholtz Gustafsson.

Hun er frustreret over, at der ikke er en test, der kan afgøre, om hendes datter er talblind og dermed få den rette hjælp.

– Kan man få hjælp til ordblindhed, så burde man også kunne få hjælp til talblindhed. Man kan jo købe sig til hjælp, men jeg synes, at der bliver for meget ulighed, når det egentlig er noget, man skal lære i folkeskolen, siger hun.

Hvordan kan du være sikker på, at Paulina er talblind, når hun ikke kan blive testet?

Det kan jeg da heller ikke være sikker på, det er der ingen, der kan. Vi har bare fået at vide af Paulinas klasselærer, at hun ikke var i tvivl om, at hun ville bone ud på talblindhed, og det er vi egentlig heller ikke, siger hun.

- Vi gør, hvad vi kan

TV2 Østjylland har været i kontakt med matematiklæreren, der gjorde Paulina Westenholtz Gustafsson og hendes forældre opmærksomme på, at hun udviser tegn på talblindhed. Læreren fortæller, at vurderingen er fagligt begrundet, men at læreren ikke har kunnet få bekræftet formodningen og tilbyde hjælp med talblindhed, da der ikke findes en national test.

Rasmus Ulsøe Kær, der er matematikkonsulent i Horsens Kommune, oplyser, at man i kommunen har særlige indsatser for børn, der præsterer lavt i matematik, men at man ikke har mulighed for at tilbyde særlig hjælp til specifikt talblinde, så længe der ikke er en national test.

– Vi gør, hvad vi kan, men fordi vi ikke er i stand til at teste for talblindhed, kan vi ikke tilbyde særlige rettigheder. Mens vi venter på en test, forsøger vi at hjælpe med det, der er muligt, siger han.

I takt med at Paulina Westenholtz Gustafssons udfordringer i matematik er blevet tydeligere, har det også skabt spørgsmål hos hendes mor.

– Jeg har egentlig følt, at jeg fejlede som mor, for lige meget hvad jeg gør, så forstår Paulina det ikke. Vi er en lille smule opgivende, for vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre med hende, siger hun.

Paulina Westenholtz Gustafsson har allerede nu flere drømme for uddannelse. Hun drømmer om at blive kiropraktor eller tandlæge, og ifølge hendes forældre bakker de hende op så meget som muligt.

– Men vi er jo godt klar over, at har man matematikproblemer oveni, som man ikke kan få hjælp til, så tror jeg, de drømme brister, selvom jeg ikke kan lide at sige det, siger hun.

Drømmen om at få hjælp

Paulina Westenholtz Gustafsson drømmer om at få svar på, at hun er talblind, da det måske vil være en vej til at få hjælp med de udfordringer, som hun oplever.

I dag kan hun gennem folkeskolen ikke få en afklaring på, om hun er talblind eller ej, da der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet endnu ikke eksisterer en national test, og hun kan derfor heller ikke få hjælp som talblind.

– Hvis der kom en test, så skal jeg ikke gå og panikke over, om jeg er talblind, og så ville jeg blive ret glad, hvis jeg kunne få noget hjælp, siger hun.

Testen, der skal give børn i den danske folkeskole som Paulina Westenholtz Gustafsson en afklaring og sikre dem hjælp, har været på vej i over 10 år. Men der er fortsat ikke stillet et nationalt testværktøj til rådighed, som kan sikre børn i folkeskolen, der viser tegn på talblindhed, hjælp og svar.

Lovet i 2013

Allerede tilbage i 2013 blev det skrevet ind i folkeskolereformen, at en test for talblindhed skulle udvikles:

“For at sikre en tidligere indsats for disse elever, vil der blive stillet diagnostiske test og værktøjer til tidlig identifikation af ord- og talblinde elever til rådighed,” fremgik det af aftalen.

Men over 10 år efter er der hverken en test eller et værktøj til tidlig identifikation af talblinde i syne, og det er ikke godt nok, mener Bent Lindhardt.

– Det har store konsekvenser for de her børn, når de ikke får de rette hjælpemidler, fordi vi ikke som samfund kan anerkende deres problem uden et testværktøj, og det må være rimeligt, at vi i folkets skole anerkender deres udfordring. Det, der mangler nu, er simpelthen at ministeriet sikrer den officielle anerkendelse, og det kan man ikke få uden, at der ligger et stykke papir, siger han.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke kunnet oplyse til TV2 Østjylland, hvornår det forventes, at en sådan test eller et værktøj vil blive tilgængeligt.

Børne- og Undervisningsministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men du kan læse skriftligt svar fra ministeren herunder.