Psykiater er detektiv på børneafdelingen
Ditte Roth Hulgaard skal hjælpe børn, der i nogle tilfælde er så syge, at de ikke kan gå i skole.
Nogle børn har så ondt i maven, at de ofte må ligge i sengen. Andre er især plaget af hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser.
Ofte betyder det, at de har højt fravær fra skolen, stopper med fritidsaktiviteter og trækker sig fra socialt samvær.
Det kan være en meget alvorlig børnesygdom, som også belaster familien
Ditte Roth Hulgaard, børne- og ungdomspsykiater, Kolding Sygehus
Fælles for denne gruppe af børn og unge er, at de er belastede af en række fysiske symptomer, som hverken blodprøver eller røntgenundersøgelser kan forklare.
Børnene døjer derfor med dét, der samlet går under betegnelsen ’funktionelle lidelser’.
Hvad er en funktionel lidelse?
En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller bekymret over fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Det er endvidere en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose. Man kan forstå en funktionel lidelse som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.
En af de hyppigste funktionelle lidelser hos yngre børn er funktionelle mavesmerter. Svær og kronisk invaliderende træthed kan være et mere dominerende symptom hos unge.
Kilde: Funktionellelidelser.dk og Sundhed.dk
Studier tyder overordnet på, at hyppigheden af funktionelle lidelser hos børn og unge er på 4-10 procent.
En dansk undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at 30-40 procent af børn og unge dagligt mærker symptomer.
Hvert enkelt barns situation er kompleks, og derfor er det et detektivarbejde
Ditte Roth Hulgaard, børne- og ungdomspsykiater, Kolding Sygehus
Som for eksempel forældres skilsmisse, børns høje krav til egen præstation eller vanskeligheder ved at håndtere følelser.
Hvor hyppig er funktionelle lidelser?
Omkring 10 procent af befolkningen har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Det svarer til cirka 430.000 danskere, viser en befolkningsundersøgelse
I et dansk studie på 5-7 årige børn fandt man, at 4,4 procent havde funktionelle symptomer, som krævede behandling
Internationale studier tyder overordnet på, at hyppigheden af funktionelle lidelser hos børn og unge er på 4-10%
Hos yngre børn er der ikke forskel på hyppigheden mellem drenge og piger, mens der ses overvægt af piger med stigende alder
Kilde: Funktionellelidelser.dk og Sundhed.dk
Fælles for børnene er, at de kommer til lægen og klager over for eksempel hovedpine eller mavesmerter. Når børnelægen har stillet diagnosen funktionel lidelse, er det Ditte Hulgaard og teamet på Kolding Sygehus’ opgave at finde ud af, hvad der udløser de fysiske symptomer.
- Hvert enkelt barns situation er kompleks, og derfor er det et detektivarbejde at koble de fysiske smerter til det, der udløser dem, forklarer Ditte Roth Hulgaard og uddyber, at børnene ikke selv er klar over, at mavesmerter for eksempel kommer af mistrivsel i skolen.
Bedre prognose end for voksne
Når et barn først er blevet henvist fra sin praktiserende læge til børneafdelingen, vil en børnelæge vurdere, om symptomerne er funktionelle og så alvorlige, at barnet skal videre til Ditte Roth Hulgaards team af psykologer, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, ergoterapeuter, skolelærere og børnelæger.
Under fjorten dages indlæggelse skal de sammen med barnet og familien lægge en plan for, hvordan barnet kan få det bedre.
- Det kræver ofte flere tiltag som støtte fra blandt andre omverdenen og skolen. Men rigtig meget forskning tyder på, at børn med funktionelle lidelser har en bedre prognose end voksne i forhold til at komme sig og vende tilbage til et almindeligt liv, siger Ditte Roth Hulgaard.
Hun håber, at hendes ansættelse på Børne- og Ungeafdelingen vil komme mange børn til gavn. Børn der tidligere skulle have behandling i det psykiatriske system.
- Jeg tror, at det kan give et endnu mere sammenhængende patientforløb for det enkelte barn, at behandlingen kan ske på sygehuset.
