Det fortæller familiemedlemmerne dagen derpå til TV SYD.

- Der var ikke noget godt ved det, lyder reaktionen fra den ældste af den 74-årige mands sønner.

- Det er det værst tænkelige udfald. Det er, hvad vi havde frygtet allermest. Han fik den strengeste dom i skyldsspørgsmålet, den strengeste sanktion, og oveni det fik han en kæmpe regning med alle sagsomkostninger, erstatning til afdødes to voksne børn og begravelseshjælp til den 99-åriges efterladte, lyder det.

Familiemedlemmerne ønsker ikke deres navne frem af hensyn til deres demensramte far, der nu er dømt i en straffesag og af hensyn til deres mor, der er dybt påvirket af sagen.

Sidste år i juni sendte hun sin mand gennem 57 år på plejehjem. Han fik diagnosen demens i 2016, og hun kunne ikke længere klare at passe ham hjemme.

- I må love mig at passe godt på ham, sagde hun ifølge familien, da hun overlod sin mand i Kolding Kommunes varetægt på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Et halvt år senere var hendes mand varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og familien føler sig svigtet.

- De lovede at passe på vores far, da han flyttede på plejehjem – det løfte må man da sige, de har brudt, skriver de i en mail.

Lørdag den 9. december forlod den 74-årige sin lejlighed på plejehjemmet omkring klokken 6.30. Han gik over i et af de andre huse og ind i en lejlighed, der havde samme nummer som hans egen, der altså lå i et andet hus.

Han troede angiveligt, at han var i sit eget hjem, da en 99-årig kvinde pludselig stod foran ham og ville have ham ud af sin bolig. Det gjorde ham vred, og han skubbede hende omkuld.

Kvinden brækkede en hofte, næsen, og en skulder gik af led, og hun blev om aftenen opereret på Kolding Sygehus. Dagen efter fandt en laborant hende død.

Kvinden var efter episoden ved sine fulde fem og forklarede til plejehjemspersonalet, hvad der var sket. Den 74-årige havde før forvildet sig ind til hende, men her havde hun haft held til at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne hente hjælp. Det kunne hun ikke den morgen i december.

Trods sine alvorlige skader ønskede hun ikke at melde ham til politiet, for han kunne ikke gøre for det, sagde hun ifølge vidner.

Politiet valgte dog at sigte den 74-årige, sidenhen rejste anklagemyndigheden tiltale, og tirsdag den 29. oktober faldt der altså dom i sagen i Retten i Kolding.

Den 74-årige blev kendt skyldig i legemsangreb med døden til følge og dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.

- Psykiatrien dækker ikke hans behov

I vurderingen af, om en tiltalt er skyldig eller ej, ser man i juraen bort fra, om personen var tilregnelig i gerningsøjeblikket eller ej. Man skal derfor også bort fra, at den 74-årige led af demens, og at han på grund af sin demens reagerede, som han gjorde den 9. december.

Det var familien klar over, men de havde alligevel håbet, at Retten ville tage mere hensyn til hans sygdom.

- Da vi i december blev klar over, at retsplejeloven ikke tager hensyn til hjernesygdomme som demens, forberedte vi os på, at han nok ville blive kendt skyldig. Men vi var på ingen måde forberedte på, at han skulle ende med den hårdest mulige dom og den hårdeste sanktion, lyder det fra familien.

Det er kun i selve spørgsmålet om sanktion, at man kigger på de personlige forhold som for eksempel demens, og derfor lagde anklagemyndigheden op til en anbringelsesforanstaltning i stedet for en fængselsstraf.

Retslægerådet havde anbefalet, at den 74-årige blev anbragt på en psykiatrisk afdeling, og det lænede senioranklager Susan Nielsen sig op ad.

- Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom, sagde hun efter dommen.

Den 74-åriges forsvarer havde lagt op til, at han skulle anbringes på et demensplejehjem, hvilket de læger, der har været tæt på ham under varetægtsfængslingen, også anbefalede, men Retten valgte altså at lytte til Retslægerådet.

- Psykiatrisk afdeling har hverken rammer eller personale til så langvarige ophold. Vi har et godt forhold til afdelingen, men når vi spørger til alle de forhold og behov, de ikke dækker, svarer de 'I må forstå, at vi ikke er et plejehjem', lyder det fra familien.

De bliver bakket op af fagfolk med forstand på demens.

- Når man har med mennesker med demens at gøre, skal man forsøge at skabe det bedste liv overhovedet muligt for dem, for så kommer de ikke til at skubbe til andre, og de kommer ikke til at gøre ting, der muligvis kan være farlige, men det liv kan man ikke indrette til dem på en afdeling, der er lavet til midlertidige ophold, siger demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning med 30 års erfaring på området.

Cheflæge Klaus Müller Nielsen fra psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige har været de seneste 10 måneder, siger også, at de ikke er stedet for demensramte patienter over længere tid.

- Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus, siger han og tilføjer, at de patienterne typisk er hos dem i 10 dage.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov. 

Den 74-åriges forsvarer Anja Hedegaard Nielsen har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.