Otte år efter lovbrud: - Jeg giver ikke op

Den røde linje viser det fredede dige, der er fjernet. Foto: Josephine Maria Møller Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lene Visbech Andersen opdagede i 2015, at der var blevet fjernet et fredet dige i Taps, hvor hun bor. To gange er det blevet afgjort, at diget skal genskabes, men otte år senere er intet sket.

I otte år har sagen om et ulovligt fjernet dige ulmet.

Lene Visbech Andersen sidder med en bunke papirer, som vidner om netop den kamp.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skal tage så lang tid, siger Lene Visbech Andersen. 

Dige-dramaet startede tilbage i 2015. To gange siden da har Kolding Kommune slået fast, at diget skal genskabes - men uden, at det er sket.

Og det har vist sig overraskende svært at få en afklaring i sagen.

I 2017 gav Kolding Kommune lodsejeren afslag på dispensation til at sløjfe det fredede dige, og siden fulgte tre påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen om, at lodsejeren skulle reetablere det fredede dige.

Hvad er et dige?

Et dige er en jordvold, der har til opgave at holde vandet på den ene side. De markerer samtidig de gamle grænser mellem markerne.

På nogle jorddiger er der bevoksning ovenpå jordvolden bestående af eksempelvis træer, buske og vilde græsser, hvilket gør dem til levested for mange dyr og insekter.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

I 2019 ansøgte lodsejeren om at reetablere diget et andet sted. Herefter røg sagen tilbage til Kolding Kommune, der satte sagen i bero, fordi de skulle kortlægge diger i området.

Men det projekt blev aldrig færdiggjort, og sagen blev yderligere syltet, indtil TV SYD gik ind i sagen i maj 2023.

I august 2023 kom Kolding Kommune igen frem til den samme konklusion som i 2017, nemlig at lodsejeren har fjernet diget ulovligt og skal reetablere det.

Herefter blev sagen sendt til Slots- og Kulturstyrelsen, som altså nu også skal vurdere, om diget skal genskabes.

Lodssejeren:

TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han er ikke vendt tilbage.

I et svar til kommunen i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:

  • Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.

  • Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.

  • Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.

Hvad så nu?

Lene Visbech Andersen har allerede væbnet sig med tålmodighed, men holder ved endnu.

- Jeg giver ikke op. Det, der er sket, er ulovligt. Hvis det var noget andet, der var sket, som var ulovligt, så havde det jo ikke taget otte år om at blive afgjort, siger Lene Visbech Andersen.

Lene Visbech Andersen vil ikke stoppe med at kæmpe for at det fredede dige bliver genskabt. Foto: Josephine Maria Møller, TV SYD

Nu er situationen sådan, at sagen om dige-dramaet i Taps ligger hos Slots- og Kulturstyrelsen, som skal i gang med at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske med diget. 

- Hvor længe skal jeg vente? Min retfærdighedssans bliver virkelig udfordret, siger Lene Visbech Andersen. 

TV SYD har kontaktet Slots- og kulturstyrelsen, som har givet dette svar i en mail:

Svar fra Slots- og Kulturstyrelsen:

"Tak for dine spørgsmål. Vi har ikke mulighed for at stille op til TV, men du får her skriftligt svar.

Slots- og Kulturstyrelsen fremsendte den 14. november 2023 varsling om påbud og partshøring vedr. det ulovligt fjernede dige i Taps. Frist for bemærkninger til sagen skal være Slots- og Kulturstyrelsen i hænde senest i dag den 8. januar 2024.

Modtager styrelsen ikke bemærkninger, vil Slots- og Kulturstyrelsen træffe endelig afgørelse i sagen inden for den nærmeste fremtid. Træffer Slots- og Kulturstyrelsen endelig afgørelse om, at diget skal reetableres, har lodsejer tre måneder til at reetablere. Efterkommes et påbud om reetablering ikke, kan lodsejer blive politianmeldt for ikke at efterkomme påbuddet."

- Der står ingenting om, hvornår jeg kan forvente at få svar. Skal jeg vente otte år endnu?, spørger Lene Visbech Andersen. 

Dige-dramaet har skiftevis været på Kolding Kommunes bord og Slots- og Kulturstyrelsens bord, men de gange, der er kommet en afgørelse, så er sagen ikke blevet afsluttet. Noget der frustrerer Lene Visbech Andersen.

- Det kan jo ikke passe, det her. Jeg vil kæmpe for, at vi bevarer den natur, vi har, men der skal snart til at ske noget, siger hun.

12 Vejle-spillere var sneet inde: - Ærgerligt for forberedelserne, siger profil

Vejle Boldklub måtte aflyse dagens træning grundet snevejret. Kristian Kirkegaard var en af 16 spillere, som kunne møde ind til styrketræning indendørs. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Udgivet

Torsdagens snevejr gik udover Vejle Boldklub, da det kun lykkedes lidt over halvdelen af truppen at finde vej til klubbens træningsanlæg.

Vejle Boldklubs træningsbaner var torsdag perfekte til en sneboldskamp. Desværre var de ubrugelige til det, som klubben gør sig bedst i.

Fodbold.

Dagens træning var derfor aflyst. Klubben rykkede i stedet indendørs, hvor spillerne styrketrænede i knap to timer.

12 ud af klubbens 28 førsteholdsspillere kunne slet ikke komme frem til træningsanlægget.

Sådan så der ud på hele Vejles træningsanlæg klokken 11.30. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Midtbanespilleren Kristian Kirkegaard var en af 16 spillere, der kom gennem snemængderne.

Vejle Boldklub spiller om tre dage mod Randers FC. Optakten til kampen var derfor alt andet end ønsket ifølge den fremmødte Kirkegaard.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for forberedelserne, men det ville jo ikke være anderledes, hvis det gik udover en af de andre klubber. Det er bare om at være omstillingsparat i måden at forberede sig på kampen, siger han.

En af kunstgræsbanerne var ved at blive ryddet for sne først på eftermiddagen. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

En af kunstgræsbanerne blev ryddet for sne først på eftermiddagen. Kristian Kirkegaard regner derfor med at spille fodbold i stedet for snebold de næste to dage, medmindre vejret gentager sig.

- Planen er helt sikkert, at vi møder ind i morgen, og så må vi se, om det er muligt at få ryddet banerne. Ellers finder vi på et eller andet, siger han.

Vejles kamp mod Randers FC fløjtes i gang søndag klokken 14. Opgøret kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Superligaklubben var langtfra ene om at blive generet af dagens vejr. Du kan følge vejrets udvikling herunder.

Iskold nat i vente - ned til minus 10 grader

Solen går ned ved Billund. Foto: Dorthe Eithz Vandt
Udgivet

Efter solen er gået ned, er temperaturen styrtdykket de steder, hvor der ligger sne. Pas på glatte veje derude.

Her er et billede fra Billund, hvor der lige nu måles minus 6,4 grader. På billedet kan ses dannelse af rimtåge.

Det skriver TV2 Vejr

Det klarer op i løbet af natten, og temperaturen ventes at styrtdykke.

Mange steder -7 til -3 og lokalt -10 grader.

TV 2 Vejr forventer, at det bliver den koldeste nat dette efterår indtil nu.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com