Der har været godt gang i svingdøren i Fredericia Kommune siden seneste kommunalvalg.

Ti personer i den kommunale topledelse er fratrådt siden januar 2022, og det har indtil videre kostet kommunen over 14 millioner skattekroner i udbetalinger til afgående direktører og andre ansatte på chefaftaler.

Det viser en aktindsigt i kommunens fratrædelsesudbetalinger, TV 2 har fået.

Det er mere end nogen anden kommune i landet – og også langt mere end landets største kommuner.

- Det er uhyggeligt, som det sejler. Jeg betaler med glæde mange penge i skat, men jeg bliver rigtig irriteret over, at kommunen bruger så mange penge på det her, når jeg ved, hvor meget der bliver sparet på alle mulige områder, siger Martin Nygaard Christensen, der driver virksomhed i Fredericia, hvor han også har boet hele sit liv.

Kommunens 2. viceborgmester og mangeårigt byrådsmedlem Susanne Eilersen (DF) er enig:

- Det er et helt vildt beløb. Jeg er selv skatteborger i Fredericia Kommune, og jeg synes, det er uhørt, at chefer og direktører kan få så mange af skatteborgernes penge med, når de bliver fyret. Det er et stort problem med de her lukrative fratrædelsesgodtgørelser.

Som medlem af byrådet er Susanne Eilersen med til at indstille til fyring på direktør-niveau. Hun forklarer, at det høje antal fyringer på embedsmandsposter trækker tråde tilbage til sagen om tidligere borgmester Jacob Bjerregaard:

- Vi har været ramt af situationer, som vi ikke helt har været herrer over, og har haft nogle enkelte meget dyre fyringer.

Flere kostbare fyringer

Blandt de særligt kostbare fyringer er kommunens farvel til en nu tidligere direktør for børn, unge og kultur.

Han blev et kort – og dyrt – bekendtskab for Fredericia Kommune, der ansatte ham som direktør i februar 2023.

Få måneder forinden var han blevet fyret fra en stilling som børne- og skoledirektør grundet afsløringer om dårligt arbejdsklima på området, og i Fredericia fik han knap en måned på sin nye post.

Et enigt byråd tog nemlig i marts beslutningen om at fyre både ham og en nu tidligere kommunaldirektør med en officiel forklaring om, at økonomien på det specialiserede børneområde var presset.

Kommunaldirektøren fik over 2,6 millioner kroner med sig efter to år som kommunaldirektør.

Direktøren for børn, unge og kultur har trods sin korte ansættelse fået udbetalt mere end halvanden million kroner af Fredericia Kommune i forbindelse med sin fratrædelse.

Håndtryk uanset ansættelseslængde

En del af årsagen til de kostbare fyringer ligger i overenskomsten for embedsmænd i kommunerne, der giver direktører, chefer og visse ledere ret til løn, længe efter de har vinket farvel til deres job.

Mange embedsmænd i kommunernes topledelser får fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn uanset ansættelsens længde.

Derudover har nogle også ret til løn i opsigelsesperioder på op mod 12 måneder.

Helt anderledes er det for andre ansatte i landets kommuner, der kun har adgang til lange opsigelsesperioder og mindre fratrædelsesgodtgørelser, hvis de har været ansat i en længere årrække og ikke bliver afskediget, fordi de har "misligholdt ansættelsen", altså ikke har passet deres job.

Kommunernes Landsforening har forsøgt at få ændret vilkår for topembedsmændene, så godtgørelser i forbindelse med fyring i højere grad afhang af ansættelsernes længde, som det er tilfældet i regioner og stat.

Men det er indtil videre ikke lykkedes.

- 14 millioner betyder meget

Dermed er det altså op til de enkelte kommuner at sørge for, at det er de rigtige folk, der bliver ansat på posten, hvis regningen for fyringer ikke skal vokse kommunen over ende. Når der i Fredericia er brugt over 14 millioner, er det problematisk, mener Susanne Eilersen.

- 14 millioner betyder meget. Vi har svært ved at få enderne til at nå hinanden især på børne- og familieområde og senior- og socialområdet ligesom andre kommuner, så vi kunne da godt have brugt de penge på noget andet.

Heldigvis har Fredericia, der de senere år har måtte skære på udgifter til blandt andet ældre, for ganske nylig fået et ekstra finansieringstilskud af staten på netop 14 millioner kroner, som skal øge kommunens likviditet.

Kommunens øverst ansvarlige, borgmester Christian Bro (S), tiltrådte som borgmester i april, men har siddet i byrådet og Økonomiudvalget i den undersøgte periode.

Ligesom Susanne Eilersen påpeger han, at det høje beløb skyldes et par særligt dyre fyringer. Og så er beløbet også et udtryk for de aftaler, forhandlingsparterne har lavet på området, lyder det fra borgmesteren.

- Vi lever op til de aftaler, der er indgået. Men jeg er da enig i, at der er et højt beløb, siger Christian Bro, der understreger, at udgifterne ikke er ensbetydende med, at borgere får mindre service.

Synes du, vilkårene er for gunstige?

- Jeg er loyal over for de indgåede aftaler. Man må betale, hvis man vil have kvalificeret arbejdskraft.

Udgifter til fratrædelser, genererer nye udgifter

Når Christian Bro ser antallet af fyringer, tænker han, at rekrutteringsarbejdet kunne have været gjort bedre.

- Det er min største refleksion og også en ambition, jeg har sat for mig selv som borgmester, siger han.

Dele af arbejdet ligger hos kommunerne, men der bliver også hyret ekstern hjælp ind til at ansætte nye chefer, når der er blevet fyret. Derfor er der både træk på kommunekassen, når der bliver givet gyldne håndtryk, og når efterfølgerne til de tomme poster skal findes.

En aktindsigt i Fredericia Kommunes rekrutteringsudgifter viser, at kommunen har brugt næsten to millioner kroner eksklusiv moms på eksterne rekrutteringsfirmaer som Genitor, Lundgaard Konsulenter, Muusman og Komponent. De har de seneste tre år har hjulpet kommunen med at finde nye chefer og direktører.

Borgmesteren forklarer, at kommunen faktisk på flere af direktør- og chefposter ventede i lang tid, før der blev ansat nye i stillingerne for at "mildne trækket på kommunekassen".

Men løsningen var ikke holdbar, og kommunen kommer ikke til at undgå rekrutteringsudgifter. Heller ikke i fremtiden, siger Christian Bro.

- Man er nødt til at gøre sig umage. Det lyder jo skørt, når vi har skaffet os af med så mange af dem, vi har brugt penge på at finde. Og det er klart, at pengene ikke er givet godt ud, hvis de er brugt på at ansætte en, som er ude efter tre uger. Men det er der også noget læring i.

Ikke utænkeligt at KL stiller krav om justering igen

Djøf, der organiserer en stor andel af de kommunale chefer og derfor har forhandlet vilkår med KL, ønsker ikke at kommentere udbetalinger til direktører og chefer i enkelte kommuner.

De forklarer dog, at de mindst 257 millioner, der er blevet udbetalt til afgående direktører, chefer og ledere de seneste tre år i landets kommuner afspejler antallet af afskedigelsessager.

Ifølge Djøf er chefer i kommuner i en mere udsat position, og derfor mener Djøf, at fratrædelsesvilkårene er helt rimelige.

Hos KL anerkender man den "lidt mere udsatte position", chefer og direktører i kommunerne sidder i, men der vil være situationer, hvor det bliver svært for kommunerne at forklare de "gyldne håndtryk". Blandt andet, når direktører fyres og tager store beløb med sig efter få måneders ansættelse.

Netop derfor har KL forsøgt at ændre fratrædelsesvilkårene ved forhandlinger i begyndelsen af året, og det er ikke utænkeligt, at KL går til forhandlingsbordet igen med samme krav, siger borgmester i Høje-Taastrup og chefforhandler Michael Ziegler.