Nye stenrev i Lillebælt skal øge bestanden af edderfugle og gøre havmiljøet bedre

Her arbejder skibet med at lægge de tonstunge sten på plads ud for Skibelund Strand. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et stort tankskib har i denne uge losset 3.500 tons sten af i Lillebælt. De store granitstykker bliver i disse dage til to nye stenrev syd for Kolding.

3.500 tons sten er lige nu losset af i Lillebælt. De store granitstykker bliver i disse dage og frem til den 3. april til to nye stenrev ud for fugleparadiset Solkær Enge ved Skibelund og lidt nord for Trappendal ved Hejlsminde. 

Stenrev har længe stået på Kolding Kommunes ønskeliste over tiltag, der kan skabe bedre levevilkår for truede fuglearter i Lillebælt. 

Derfor mangler der sten på havbunden:

  • Stenfiskeri har fjernet store mængder sten fra havbunden omkring Danmark. 
  • Det startede omkring 1900-tallet, men stenfiskeriet var specielt aktivt i perioden 1920 til 1960’erne. 
  • De opfiskede sten blev brugt til havnemoler og andre anlægsarbejder. 
  • Et forsigtigt skøn lyder på at ca. 8,3 millioner tons sten er forsvundet fra de indre danske farvande, hvilket svarer til at der er fjernet ca. 40 km2 stenoverflade fra stenrev i kystnære danske farvande. 
  • De nye stenrev er et forsøg på at erstatte nogle af manglende sten på havbunden.


Bedre fugleliv, bedre vandkvalitet, flere fisk

Derfor er formand for Naturpark Lillebælt og byrådsmedlem i Kolding Eea Haldan Vestergaard, Venstre, også glad for, at ønsket nu bliver til virkelighed.

- Vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for at bevare naturmangfoldigheden i Kolding. Det gælder også i vores farvande, og derfor er det fantastisk, at vi nu kan etablere de første nye stenrev i Lillebælt. Ud over at skabe bedre forhold for kystfuglene, så håber vi også, at stenrevene vil have en afledt, positiv effekt på hele vandmiljøet og dermed også for fiskebestandene, siger Eea Haldan Vestergaard.

Formand for Naturpark Lillebælt og byrådsmedlem for Venstre i Kolding Eea Haldan Vestergaard. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Stenrev levested for blåmuslinger

De nye stenrev bliver primært bygget for at skabe nye levesteder for blåmuslinger, som er edderfuglens vigtigste fødekilde. Stenrevene bliver etableret på en vanddybde mellem 2,5 og 10 meter.

- Vi ved, det er på de dybder, at muslinger og tang trives bedst, men edderfuglen er faktisk i stand til at dykke 20 meter i dybden for at søge efter føden, siger biolog ved Kolding Kommune, Ib Clausen.

Han forventer, at stenrevene også kommer til at fungere som levested for en række andre arter af muslinger, fisk, snegle og krebsdyr. Disse er en del af edderfugles menukort, men er samtidig fødegrundlag for andre fuglearter i Lillebælt som bjergand, toppet skallesluger og terner.

Her bliver de nye stenrev etableret ved Kolding. Foto: Kolding Kommune

- Erfaringer med nye stenrev er, at de vil øge områdets potentiale for produktion af muslinger med en faktor 2-3 i forhold til den bare sandbund, der er i dag. For at vi kan følge udviklingen, har vi fået lavet en såkaldt ’baseline’-undersøgelse med optælling af relevante fuglearter og en vurdering af fødegrundlaget på havbunden på de anvendte lokaliteter, fortæller Ib Clausen og tilføjer, at stenrev med en positiv effekt på fiskebestandene i Lillebælt vil give bedre levebetingelser for marsvin, der typisk finder føde omkring stenrev.

Her er skibet, der lossede granitsten af til stenrev i Sønderborg Kommune, der også er med i Better Birdlife-projektet. Foto: Kim Toft Jørgensen

Flere naturprojekter i støbeskeen

'Better Birdlife-stenrevene' er startskuddet til en række nye projekter, der skal forbedre naturforholdene i Lillebælt. Blandt andet planlægger Naturpark Lillebælt flere stenrev til gavn for fiskebestanden og vandmiljøet generelt.

Kolding er sammen med blandt andre Sønderborg Kommune en del af EU-projektet 'Better Birdlife', der støtter de nye stenrev økonomisk. 

Tag kikkerten med og følg arbejdet

Til og med langfredag kan man følge arbejdet fra land, hvor man kan se skibene arbejde. Så trænger man til en anderledes tur ud i det blå på den højhellige dag, kan man se dem enten fra kysten ved Skibelund ved Solkær Enge eller fra kysten lidt nord for Trappendal. 

Går turen forbi, kan man med fordel have en kikkert med for at kunne følge med i arbejdet med at tumle de mange tons sten.

FAKTA om de nye stenrev i Lillebælt og Flensborg Fjord

I projektet bliver der etableret tre former for stenrev:

  1. Huledannende stenrev. Revene er sammenhængende aflange strukturer med varierende højde og hulrum mellem stenene.
  2. Fladerev. Revene er skiver eller andre polygoner med varierende højder.
  3. Spredte sten. Revene er mindre stenstakke eller sten udlagt enkeltvis indenfor et afgrænset område.
  • Til sammen bliver lagt ca. 28.000 tons sten ud fordelt på syv forskellige lokaliteter med et samlet areal på 30 hektar. Lokaliteterne er udvalgt, så der ikke ødelægges eksisterende revområder eller ålegræsbede.
  • Ligeledes anlægges stenrevene i vinterperioden, hvor naturen er mindst fysiologisk aktiv, hvilket giver færrest forstyrrelser af det omgivende miljø.

EU-projektet Better Birdlife startede i september 2018 og omfatter 22 delprojekter i 11 forskellige Natura 2000-områder og har en samlet økonomi på 63 mio. kr.

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com