Milliondonation skaffer skole 188 nye højtalere

Skoledagen på Campus Kolding, der åbner i sommeren 2022, skal være en god lydoplevelse. Foto: Illustration, UC SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

188 højtalere skal sørge for, at nyt uddannelseskompleks i Kolding bliver en lydoplevelse ud over det sædvanlige.

Et "lydomfavnende atrium" med masser af højtalere, som skal bruges til lydkunst og forskning, bliver nu en realitet.

De 188 højtalere bliver midtpunkt i det nye Campus Kolding, som UC Syd bygger i Universitetsparken.

Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der har valgt at donere fire millioner kroner til formålet.

Projektet hedder "Det lydomfavnende atrium", og der er store forventninger til, hvad et rum med mange højtalere kan bruges til, fortæller UC Syd.

Campus Kolding skal blandt andet indeholde lyddesigneruddannelsen, og et af de forskningsprojekter der er på vej, skal undersøge, hvad lyd gør ved menneskers oplevelse af et rum. 

Hvordan lyd kan ændre opfattelsen af et rum og lysten til at opholde sig i rummet.

- Det lydomfavnende atrium vil få en stor betydning for livet i bygningen. Installationen vil indgå i mange sammenhænge og få indflydelse på hele huset. Alle, der bruger det, vil komme i berøring med installationen, og den vil blive en del af kulturen på vores ny Campus Kolding, fortæller rektor Alexander von Oettingen i en pressemeddelelse.

Det forventes at der bliver skruet op for de 188 højtalere i forbindelse med åbningen af det nye Campus Kolding ved uddannelsesstart i sommeren 2022.

Sådan bruger Jacob mursten til at undgå løbende næser og hovedpine

Jacob Hallum Bendtsen mener mursten er en gave til indeklimaet i huse. Han tester sammen med forskere på Ålborg og Århus Universiteter i, hvordan mursten kan gøres mere klimavenlige.
Udgivet

Er den klimabelastende mursten dømt inde eller ude i fremtidens byggeri? Inde, mener de på Gråsten Teglværk. De har bygget et hus i Egernsund for at bevise, at mursten både kan være grønne og sundhedsfremmende.

Man kan ikke se dem. Men vi er omgivet af dem i større eller mindre grad.

Flygtige organiske forbindelser. De såkaldte VOC’er (Volatile Organic Compounds) damper ud af nye vægge og tekstiler, op fra behandlede trægulve og malede overflader.

Med tiden damper de af – men så er de andre steder:

I rengøringsmidler, kosmetik, madlavning, trafik, elektronik, skimmelsvamp og meget, meget mere.

Og de er sundhedsskadelige: De består for eksempel af formaldehyd, benzen, toluen, som i værste fald kan give allergi og fremkalde kræft.

Rå murstensvægge kan uden problemer optage og afgive fugt. Det betyder, at risikoen for skimmelsvamp minimeres. Foto: Pia Thordsen

Hus uden gasser

Men der er næsten ingen af dem i Jacob Hallum Bendtsens forsøgshus i Egernsund. Det er nemlig et ret råt hus.

Det er et hus lavet af mursten.

Overalt i huset står rå, gule murstensvægge, ofte changerende over i grønlige toner. Indimellem bryder en rødlig sten udtrykket.

Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, jamen så afgiver den fugten.

Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk

Murene er muret op på gammeldags manér med kalkmørtel.

- Det er genbrugssten, som vi overtog, da en gammel kro blev revet ned, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

Super effektivt mod fugt

Stenene er brugt, fordi de ikke afgasser de farlige VOC’er, og fordi de skaber et godt indeklima:

- Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, så afgiver den fugten, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

En positiv sidegevinst er, at de hjælper ventilationsanlægget, som er en af de dyre energikilder i huset.

Fugt er ellers noget af det, der kan give skimmelsvamp, som er et udbredt problem i mange bygninger, som ofte er alt for tætte og har malede vægge.

Murstenen derimod er ifølge Jacob Hallum Bendtsen et byggemateriale, der er er oplagt, hvis man gerne vil undgå allergi, løbende næser, røde øjne og andre gener fra skimmelsvamp og dampe fra flygtige organiske forbindelser.

Et tværsnit af en mur viser, hvordan CleanTechBlock fungerer. Foto: Pia Thordsen

Mursten belaster klimaet

Jacob Hallum Bendtsen er ikke helt upartisk, når han taler om tegl og mursten.

Han er ansat på Gråsten Teglværk, og hans fornemste opgave er, at bringe murstenen med ind i en klima-udfordret fremtid, hvor kravene til byggematerialers CO2-påvirkning bliver skrappere og skrappere.

Mursten er en af de mest CO2-belastende byggematerialer, og derfor vinder træ mere og mere frem i byggeriet.

Det er dén vej, alle, der bygger, kigger, når de kan, fordi træ lagrer CO2, og derfor påvirker CO2-regnskabet i byggerier i en grøn retning.

Men Jacob Hallum Bendtsen mener, det er en skam bare at afskrive murstenen.

Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag.

Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk

Derfor tester han – sammen med forskere på Århus og Ålborg Universitet – i, hvordan mursten kan produceres på en mere grøn måde.

For eksempel tester de, hvordan man kan erstatte ler med vindmøllevinger, som i dag er umulige at genbruge og derfor graves ned.

Og hans næste projekt er, at få murstenen gjort CO2-neutral.

Ny løsning sparer energi

Mens test-huset i Egernsund har indervægge af mursten, så er den udvendige løsning en nyskabelse.

Den består af en tynd rød teglskal, som er limet på en CleanTechBlock.

CleanTechBlock’en er opfundet af Jacob Hallum Bendtsen, da han skulle finde ud af, hvordan man kunne genbruge gamle tv-billedrør.

Jacob Hallum Bendtsen laver affaldsglas, som ingen andre kan genbruge, om til helt fint glasmel, som kan skummes op og laves til isolering. Foto: Pia Thordsen

- Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag, forklarer Jacob Hallum Bendtsen.

Glasset males til helt fint glaspulver, som opskummes og ”bages” i en ovn, så det bliver til en effektiv grå isoleringsblok.

- Det kræver kun halvt så meget energi som det kræver at lave almindelig isolering, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

CleanTechBlock hedder den nye "byggeklods", som indeholder både mursten og isolering. Den limes sammen og kræver ingen mørtel, og det betyder, at murstenens klimaaftryk falder over en 50-årig livscyklus. Og så kan den genbruges. Foto: Pia Thordsen

Mursten uden mørtel

CleanTechBlock’en kræver ingen mørtel, når man bygger med den.

Mørtel er ellers med til at øge murstens CO2-aftryk med 20 procent i den såkaldte livstids-cyklus (LCA), fordi fugerne skal udskiftes efter 40 år.

I stedet lægges blokkene ovenpå hinanden og limes sammen. Det betyder, at de er lette at skille ad og genbruge.

- Det eneste, vi mangler, før vi har et færdigt produkt, vi kan sende på markedet, er, at vi  bliver færdige med at udvikle en version, hvor vindmøllevinger erstatter noget af leret, siger Jacob Hallum Bendtsen.

Huset er bygget af CleanTechBlock'en. Blokkene er 50 centimegter lange og 10 centimeter høje. Foto: Pia Thordsen

Genbrugsbeton ligner terazzo

Huset i Egernsund lever da også allerede nu op til de krav til byggeriers maksimale CO2-udledninger, som træder i kraft fra 1. juli 2025.

I dag må byggerier i gennemsnit udlede 12 CO2-ækvivalenter pr kvadratmeter pr år. Fra første juli 2025 falder det vil 7,1 og i 2029 til 5,8.

- Faktisk lever huset allerede op til de krav, der kommer til at gælde fra 2029, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

Målet er blandt andet nået ved at bruge 60 procent genbrugsbeton i gulvet på badeværelset.

- Det er blandet op med cement, og når vi er færdige med at slibe det, kommer det til at lige terazzo.

Også bordplader i køkken og bad er lavet af genbrugsmaterialer, og loftet er lavet af Troldtekt med birkelameller, som dæmper lyden blandt murstenene.

Gulvet på badeværelset er lavet af 60 procent genbrugsbeton. Det er blandet op med cement, og når det er slebet ned kommer det til at ligne terazzo. Foto: Pia Thordsen

Voks erstatter oliebehandling

Når det gælder indeklimaet, så er mursten dog ikke hele løsningen på et godt indeklima.

- Vi har svenske fyrretræsgulve på førstesalen, og her har det været nødvendigt at finde en alternativ måde at behandle træet på, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.

- Vi har valgt at hvidpigmentere fyrretræsgulvene med voks, som der ikke er nogen afgasning fra. Ellers havde de leveret træet med en oliebehandling, der ville have givet 460 VOC i afgasning, og det er ikke godt for vores indeklima, fortæller han.

Murstenen dur også i fremtiden

En af fordelene ved murstenshuset er ifølge Jacob Hallum Bendtsen, at det er helt tæt.

CleanTechBlock’en gør huset supertæt, og med de rette filtre kan man derfor holde pollen helt ude af huset.

- Huset styrer sig selv. Tager ny luft ind, når iltniveauet falder, og holder derfor energiforbruget til opvarmning af luft udefra nede på et minimum, fortæller han.

Huset har da også fået en DGNB-hjertecertificering. Så vidt Jacob Hallum Bendtsen ved, som det eneste murstenshus i landet.

Så han er glad: Murstenen skal med ind i fremtidens byggeri. Det tror han på.

Han var landets første børneborgmester og ville bevare et flyvrag

Horsens første børneborgmester Søren Juul Baunsgaard
Udgivet

Søren Juul Baunsgaard blev den første børneborgmester, da man i Horsens oprettede et børnebyråd for 30 år siden.

I Horsens har man Danmarks ældste børnebyråd. Det har eksisteret i 30 år og fejrer i disse dage jubilæum.

Søren Juul Baunsgaard var landets allerførste børneborgmester, og TV SYD mødte ham i 1995, hvor han sammen med resten af børnebyrådet kæmpede for at bevare en kunstinstallation med et fly, der sad fast i spillestedet Kulisselagrets bygning.

I videoen herunder kan du møde den tidligere børneborgmester, da han i 1995 var på gaden for at kæmpe for flyvraget.

De mange underskrifter kunne ikke redde installationen - men "det rigtige" byrådet gav den lov at hænge tre måneder ekstra på grund af børnebyrådets arbejde.

Selvom Søren Juul Baunsgaard og resten af børnebyrådet ikke fik bevaret flyvraget i muren, så har arbejdet som børneborgmester sat sit præg på hans liv.

- Det viste sig i virkeligheden at blive temmelig definerende. Da jeg var børneborgmester, mødte vi en del journalister, det synes jeg så spændende ud, så jeg blev uddannet journalist og arbejdede som journalist i rigtig mange år og arbejder i dag i Herning Kommune, jo også på baggrund af den indsigt og nogle af de oplevelser, jeg fik dengang, jeg havde fornøjelsen af at være børneborgmester, siger han.

Nu er der gået 30 år, og det findes stadigvæk. Hvad tænker du om det?

- Jeg synes, det er genialt, og jeg synes, det er endnu mere genialt, når man ser Ellen og Maya, og det arbejde, der foregår i børnebyrådet nu, hvor er de seje, og hvor er det fantastisk, at de kaster sig ind i udviklingen af vores samfund, siger han.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com