Maria og Thomas blev smaskforelskede, flyttede sammen - og så lukkede Danmark

Parret har nu boet sammen i et lille år. Foto: Privatfoto.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Maria Lea Kristensen og Thomas Jönsson flyttede sammen i en tid, som kom til at byde på nedlukning, hjemmearbejde og restriktioner. I dag på Valentinsdag bringer vi deres historie om kærlighed i en coronatid.

- Hold kæft, hvor er du smuk.

Thomas Jönsson var lige trådt ind ad døren hos Maria Lea Kristensen. Selvom de havde kendt hinanden i ti år, havde han ikke sagt sådan til hende før.

Det var en varm solskinsdag i sensommeren 2019. Maria Lea Kristensen havde inviteret sin gamle ven med til sin mors bryllup, selvom hun dårligt havde set ham i flere år.

Vi vil hurtigt finde ud af, om det skal være dig og mig.

Maria Lea Kristensen

Ved et møde kort forinden havde han fortalt, at han aldrig havde været med til et bryllup. Hun manglede en ledsager, og inden de havde tænkt det yderligere igennem, tog de afsted sammen.

- På vej hjem sad jeg og tænkte, 'Gud, jeg kunne godt tænke mig at se hende igen', og efter tre-fire dates var jeg helt hooked, fortæller Thomas Jönsson.

Over de næste måneder udviklede en lille flirt sig til den store forelskelse. Så stor, at de i februar 2020 besluttede sig for at flytte under samme tag i Kolding.

På det tidspunkt var de begge i tvivl om, hvorvidt det var en forhastet beslutning efter mindre end et halvt års romantik.

- Vi vil hurtigt finde ud af, om det skal være dig og mig, sagde Maria Lea Kristensen til sin kæreste, da de traf beslutningen i slutningen af februar.

Der var dog ingen af dem, der kunne forudse, hvordan første kapitel af deres nye liv sammen skulle blive her tre uger før et omvæltende pressemøde.

I anledningen af Valentinsdag ser de nu tilbage på et år, der både har bragt gode, men også hårde stunder.

De var venner i mere end ni år, inden kærligheden fandt sin vej. Foto: Privatfoto.

Et udfordrende år

Deres første år sammen har meget af tiden foregået på en lyserød sky. Men ligesom mange andre, blev Maria Lea Kristensen og Thomas Jönsson også sendt hjem fra arbejde og skole i marts måned 2020.

Det gav nogle uforudsete udfordringer i parforholdet, som, hvis man skal tro tal fra Danmarks Statistik, også kan have gjort sig gældende i andre parforhold. I år 2020 blev der foretaget 15.521 skilsmisser. Det er omkring 5.000 flere skilsmisser end i 2019, hvor 10.454 par blev skilt. Gennemsnitligt er der dog ikke sket nogen stor udvikling de seneste ti år.

Coronapandemiens konsekvenser med nedlukninger og omfattende restriktioner, hvor danskerne har været tvunget til kun at omgås den nære familie og ganske få andre, har ikke udelukkende været en dans på roser. Heller ikke når det gælder kærlighed.

Folk er pressede, det er der ingen tvivl om.

Amalie Pedersen, parterapeut.

Ifølge parterapeut Amalie Pedersen fra Rødekro bliver parforholdet nemlig sat på prøve, når vi ikke ser mange andre end dem, vi bor med.

- Jeg kan høre, at det udfordrer rigtig mange, at vi ikke har friheden til selv at vælge, hvad vi vil. Jeg kan mærke, at mit eget humør bliver påvirket af, at jeg ikke kan se dem, jeg plejer, og samtidig får jeg dårlig samvittighed, hvis jeg så ser dem, fortæller hun.

Når vi så er i en periode, der er meget anderledes end det, vi er vant til, påvirker det folks ageren.

- Folk er pressede, det er der ingen tvivl om. Jeg tror, vi har været okay til at tilpasse os, men perioden har været for lang. Vores tålmodighed, undren og utilfredshed begynder at tære i familierne, og det udfordrer parforholdet, fordi man reagerer forskelligt under pres. De, der i forvejen havde det svært, vil blive ekstra udfordret nu, siger Amalie Pedersen.

Amalie Pedersen hjælper par fra sin klinik i Rødekro. Foto: Michael Lund, MiLu Foto

Hun oplever dog, at mange begynder at forebygge udfordringerne i parforholdet, i stedet for først at opsøge hende, når det skal repareres.

- Jeg havde en periode med travlhed her under corona, hvor mange kom tilbage til klinikken efter at have været væk i to-tre år. De ville lige have en opfriskning, fordi de var faldet tilbage og var udfordrede. Derfor har jeg også en oplevelse af, at folk arbejder på forholdet i stedet for at gå fra hinanden, siger Amalie Pedersen.

Jeg tænker ofte, at vi stadig ligner to nyforelskede teenagere, for vi hænger meget sammen.

Maria Lea Kristensen

Op- og nedture

For det nye par i Kolding har nedlukningen også både vist sig fra sin gode og mindre gode side.

Maria Lea Kristensen og Thomas Jönsson bor nu i et hus i Kolding, hvor der altid er plads til et renoveringsprojekt. Den lille familie er blevet udvidet med flere katte, en kanin og et hamster.

- Det har været positivt, at vi har lært hinanden at kende ind til benet på syv-otte måneder, fordi vi har været meget sammen, i nogle forhold kan det tage tre-fire år, siger Thomas Jönsson.

- Jeg tænker ofte, at vi stadig ligner to nyforelskede teenagere, for vi hænger meget sammen. Når vi har tid, ligger vi op og ned ad hinanden, og det er dejligt, supplerer Maria Lea Kristensen.

Alligevel har de ikke kunnet undgå de små skærmydsler, der kan opstå i hverdagens trummerum. Maria Lea Kristensen mærkede for eksempel hurtigt, at der var flyttet en mand ind i huset.

- Havde det været en veninde, der var flyttet ind, havde hun nok hjulpet til med rengøring og tøjvask, men det gør Thomas ikke. Vi har haft en snak om, hvad rod er for mig og har været gode til at kompensere hinanden, så vi ikke har haft et eneste skænderi, fortæller hun.

Derudover har hun altid sagt, at hun i hvert fald ikke skulle have en kæreste, der spiller meget computerspil. Men det har hun nu - og især på grund af nedlukningen.

- Han starter om aftenen og går først i seng om morgenen, og så kan man ikke rigtig bruge ham til noget dagen efter, siger hun.

Maria Lea Kristensen er hjemsendt fra sit arbejde, og da Thomas Jönsson i september vendte tilbage til sit arbejde som receptionist, blev hun ked af, at hun ikke også kunne vende tilbage til sit job bag samme skranke.

- Det har gået mig meget på, at hun ikke har haft et arbejde, for hun var glad for det. Det irriterede hende og gjorde hende ked af det, at hun ikke også kunne vende tilbage til sit. Hvis hun ikke er glad, er jeg heller ikke glad, så jeg har prøvet at støtte hende og hjælpe med at skrive ansøgninger, siger han.

De er sammen mange timer i døgnet, men har fundet en måde at få det til at fungere på. Foto: Privatfoto

Forventningsafstemning og stjernestunder

Netop det med at lytte, støtte og tale sammen fremhæver parterapeut Amalie Pedersen som et vigtigt element i udfordrende tider.

Hun er vant til at hjælpe par med at finde hinanden, og her kommer hendes tre råd til at få en god hverdag i en presset tid.

Giv plads til dig og mig og os

Amalie Pedersen mener, det er vigtigt, at parrene sammen sætter sig ned og snakker om, hvad en nedlukning gør ved én, og hvor udfordringerne ligger i arbejdsopgaverne, familielivet og parforholdet.

- Når vi går gennem belastninger, kriser og livssituationer, hvor vi skal omstille os, tror jeg generelt, det vigtigste er, at vi får forventningsafstemt med hinanden, siger hun.

Efterfølgende skal fokus ligge på, hvad parret så bør gøre.

- Vi skal tage en snak om, hvad vi bør have fokus på den næste måned. For hvis begge er derhjemme, hvordan kan vi så give plads til hinanden, men også nyde hinanden. Der skal både være plads til alenestunder, og stunder hvor vi kan være sammen.

Hun mener, at det er vigtigt at finde en balance i det, så der både er plads til tosomhed og aleneheden.

Planlægning

Det er ifølge Amalie Petersen vigtigt at sætte tid af til aktiviteter. Hvis den ene part gerne vil spille computer, skal der være plads til det, men i begrænsede perioder.

- Vi skal forventningsafstemme, hvilket indhold der skal puttes i dagene. Vi skal sætte tid på det, og vurdere hvor meget tid det kan være rimeligt at bruge på det. Hvis man kan lægge det i et skema, hvornår der må spilles, holdes pause og gåes en tur, så undgår vi at blive mere passive og falde hen til fjernsyn og playstation.

Og så er det vigtigt, at man får sat tid af og overholder aftalerne med hinanden.

Stjernestunder

En stor del af Danmark er fortsat lukket, men det skal ikke være en begrænsning.

- Vi skal lade være med at falde hen og sige, at vi ikke kan noget. Vi skal tage det, jeg kalder for stjernestunder. Alt er lukket ned, så gå ud og leg i sneen eller kælk på en kælk. Lige nu har vi en natur, der bare byder os velkommen til gode oplevelser. Man kan gøre så mange ting, i stedet for bare at sige, at det er koldt, og man ingen ting kan. Luk op for mulighederne i stedet for begrænsningerne.

Gåture i skoven, snemænd, kælkning og varm kakao foran et tændt bål er bare nogle af de muligheder, der stadig er.

Hjemmebag, komplimenter og små sedler

Særligt det med at dyrke stjernestunder har parret i Kolding været gode til. Selvom de går op ad hinanden hver dag, fordi Maria Lea Kristensen er hjemsendt, og Thomas kun arbejder i weekenderne, har de sammen fundet en måde at nyde dagene.

- Så sent som i sidste uge var vi ude og kælke bare ham og jeg, vi har stadig vores barnlige sjæle, siger Maria Lea Kristensen, der har fundet det perfekte match i Thomas Jönsson.

Indimellem har han blomster med hjem til Maria Lea Kristensen, selvom han ikke selv er til blomster.

- Jeg hader også musicals, men det kan Maria godt lide, så jeg ser det for hendes skyld, siger Thomas Jönsson.

Det bliver gengældt, når hun eksempelvis finder vejen til hans hjerte gennem maven.

- Hun er god til de små simple ting. Jeg kan komme hjem til fastelavnsboller, og det er ikke noget, hun gør for sin egen skyld, det er også for min skyld, siger han.

- Hvis jeg skal på arbejde, lægger hun en besked ned i min computertaske. Små ting, der gør, at jeg føler, jeg har valgt den rigtige, siger han.

Foto: Privatfoto.

Gennem et års kærlighed har forholdet også udviklet ham.

- Jeg vil ikke sige, hun har gjort mig mere ansvarlig, men jeg er blevet bedre til det fælles ansvar. Hun minder mig om, at man skal være fælles om tingene, siger han.

Maria Lea Kristensen har også fået mulighed for at åbne sig mere i forholdet. Det er ikke kun, når han lytter, at han løfter hende. Han uddeler dagligt komplimenter til sin kæreste.

- I coronatiden kan jeg godt tænke over, hvorfor jeg overhovedet skal stå op, men når jeg så tager joggingtøj på, så synes han stadig, jeg er smuk, fortæller Maria Lea Kristensen.

De kigger begge ind i en fremtid, der gerne må indholde både bryllup og børn.

- Jeg vil give min højre arm for hende, fortæller han, og sådan har han ikke haft det før.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com