Den 21. oktober begynder retssagen mod en 74-årig demensramt mand ved Retten i Kolding, og bliver han fundet skyldig i anklagerne mod ham, risikerer han at blive anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Det på trods af at tre læger mener, at han kan være på et demensplejehjem.

Den 74-årige mand er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge.

Den 9. december sidste år forvildede han sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden ville have ham ud, men da han gjorde modstand, udøvede han ifølge anklageskriftet vold mod hende, så hun fik brud på hoften, skulderen og næsen.

Kvinden blev samme dag opereret for sine skader, men dagen efter fandt en laborant hende død på Kolding Sygehus.

Den 74-årige har siden 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Hvis han kendes skyldig i sagen, mener anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands politi, at han fortsat skal anbringes i psykiatrien, og det er tilsyneladende ikke det rette sted, hvis man spørger, de læger, der har haft med den 74-årige at gøre under varetægtsfængslingen.

Den 74-åriges familie har givet TV SYD lov til at se adskillige journalnotater om den 74-åriges dagligdag på afdelingen.

Her beskriver personalet ham som rolig, afdæmpet, venlig og samarbejdsvillig i det omfang, det kan forventes ved en patient, der lider af svær, fremskreden demens.

Derfor anbefalede to ledende læger samt en overlæge fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, hvor den 74-årige tilbragte de første dage af varetægtsfængslingen, allerede i marts, at han kom på et demensplejehjem – både under resten af varetægtsfængslingen og efter en eventuel dom.

”Vi er enig i at det er fuldt forsvarligt at patienten kan bo (være i surrogat) på et passende demens plejehjem” lyder det om varetægtsfængslingen og:

”Planen er, at vi afventer fra retssagen og forventer udskrivelse lige så snart, at dommen foreligger, og det kan forventes, at pt (patienten, red.) bliver dømt til at bo på et lukket plejehjem/demensafdeling.”

Ikke skabt til lange ophold

Klaus Müller-Nilsen, cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, er en af de læger, der står bag anbefalingen. Nu lægger anklagemyndigheden så op til anbringelse på en psykiatrisk afdeling - stik imod hans og kollegernes råd.

- Jeg kan ikke gå ind i en konkret patientsag, men der er stor forskel på et demensplejehjem og en akutpsykiatrisk afdeling. Et demensplejehjem vil på sigt være et bedre sted at være end en akutpsykiatrisk afdeling. Det er det ene. Det andet er, at vi forbeholder os retten til at kontakte anklagemyndigheden, når vi ud fra en faglig psykiatrisk vurdering mener, at der findes bedre muligheder end, der er truffet, siger han.

Cheflægen fortæller også, at patienterne typisk er hos dem i 10 dage. Den 74-årige har nu været der i 10 måneder.

- Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus, tilføjer han.

Af journalnotaterne fremgår det ydermere, at en visitator, en plejehjemschef og fagpersonale fra et plejehjem fra Kolding Kommune i maj besøgte den psykiatriske afdeling, hvor den 74-årige mand er varetægtsfængslet i surrogat.

Familien til den 74-årige fortæller, at både de og lægerne på afdelingen derfor fik et indtryk af, at der blev arbejdet på en plads til den 74-årige på et demensplejehjem.

Nu er der så udsigt til, at den 74-årige skal anbringes på psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig, og det møder kritik fra Alzheimerforeningen og demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning, der har 30 års erfaring indenfor demensområdet.

- Psykiatrien har slet ikke de rammer, som mennesker med demens har brug for, lyder det fra Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen, og Anneke Dapper Skaaning er lige så forfærdet:

- Hvis ikke mennesker med demens får opfyldt deres behov, kan det have den konsekvens, at de kommer til at trives dårligere, og når de trives dårligere, vil der være en risiko for, at de reagerer voldsomt, og at sygdommen udvikler sig, så de får det dårligere, siger hun.

- Man burde passe bedre på ham

Ifølge TV SYDs oplysninger er Retslægerådet blevet involveret i sagen. Anklagemyndigheden kan bede rådet om en udtalelse i straffesager, når der er behov for lægefaglige vurderinger, som kræver særlig ekspertise.

Det kan have betydning for, hvor en tiltalt bliver anbragt ved eventuel dom.

Det er uvist, hvad Retslægerådet i den konkrete sag er nået frem til, da det først vil komme frem under retssagen, men det er sket i sager, at rådet er nået frem til en anden anbefaling end de læger, der har med den tiltalte at gøre til daglig.

Forårets forventninger om en plads på et demensplejehjem blev skudt til hjørne, da det efter sommerferien stod sort på hvidt i sagens anklageskrift, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om anbringelse på en psykiatrisk afdeling, hvis den 74-årige mand bliver kendt skyldig.

Og anklagemyndighedens påstand undrer demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning. 

- Hvis de læger, der har med ham at gøre hver dag, anbefaler, at han ikke skal være dér, men på et demensplejehjem, så mener jeg, at man skal arbejde efter det. De ved, hvad de taler om og kender ham, lyder det fra Anneke Dapper Skaaning.

- Når man har demens, har man en alvorlig hjernesygdom, og man har brug for specialiseret pleje og omsorg, og den mulighed er der i udgangspunktet ikke på en psykiatrisk afdeling. Den er indrettet til, at patienter er der midlertidigt. Man burde i virkeligheden passe bedre på ham, tilføjer hun.

TV SYD har spurgt sagens anklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi om årsagen til, at anklagemyndigheden vil anbringe den 74-årige på psykiatrisk afdeling ved eventuel dom, men hun har ikke ønsket at svare på spørgsmålet forud for retssagen.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.